Vores Model Y har været familiebil i flere år. Nu sender vi den videre, fordi vi kun bruger den 4-5 dage om måneden, og det giver ikke mening at eje en bil til det.
Hvad du får
Det her er ikke en standard Long Range. Den har Enhanced Autopilot (automatisk vognbaneskift, Navigate on Autopilot, Autopark, Summon), Performance software-opgradering, premium lyd, og sort kabine. Softwaren alene kostede over 40.000 kr. da vi købte den, og det følger jo selvfølgelig med bilen.
To komplette sæt hjul: 19" Gemini med vinterdæk og 20" sorte aftermarket-fælge med sommerdæk. Du er kørende fra dag ét, sommer som vinter. Har uploadet billede af den af de sorte hjul, der har haft det hårdeste liv.
To sæt gulvmåtter: gummi og filt (begge originale).
Batteriet har fabriksgaranti til 2029 / 192.000 km. Batterisundhed kan ses på billederne.
Og når ja - selvfølgelig aftageligt træk.
Tilstand
135.000 km og for at være ærligt, så kan man godt se det, selvom vi har passet på den efter bedste evne. Kabinen bærer præg af at have været brugt som hverdagsbil for en familie der rent faktisk har kørt i den. Bagsæderne er mere slidte end førersædet, der er brugsspor i kabinen, og lakken har de sten og ridser man kan forvente ved det kilometertal.
Mekanisk kører den upåklageligt. Drivlinje og batteri er som de skal være. Det er en Tesla med 135.000 km, ikke en Tesla med 135.000 km problemer.
Pris
209.000 kr. Den er prissat under sammenlignelige biler med færre features og flere kilometer. Kig selv på hvad en standard LR AWD uden EAP og uden ekstra hjul koster herinde.
Servicehistorik og batterisundhed ligger i billederne. Bilen står i Aarhus C (Ceresbyen, opvarmet p-kælder) og kan ses efter aftale. Skriv, så finder vi et tidspunkt.
- Nye bremser for + bag september 2025
- Ratstamme justeret september 2025
- Bærearme for + bøsninger udskiftet september 2025
- Synes september 2025
- Alt ovenstående på kvittering