Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Reducering af afgiften - hvad bliver udfaldet?

Joakim S

Joakim S
bruger siden
15-04-2013

22-11-2015 kl. 12:41

Ja, så blev afgiften reduceret for den del af en bils værdi som overstiger 81.700 kr.

Hvad tror I bliver udfaldet?

Vil folk mon gå en "bilstørrelse" op, tilvælge mere udstyr eller...?

Og tror I at staten vil tabe - eller sætte penge til som en følge af ovennævnte?

Øh - hvordan beskattes en bil med en værdi på 81700 kr. eller derunder egentlig?

MVH

Joakim

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Profil slettet

Profil slettet

22-11-2015 kl. 13:45

Det var da en fantastisk nyhed, at afgiiften blev sat ned - og måden den blev gjort på (omgående ikrafttrædelse) var også helt rigtig.

Størrelsen af afgiftsnedsættelsen var også "politisk korrekt" tror jeg. Der var jo kun gået 1/2 døgns tid, før man kunne læse om en VW Golf køber, som netop havde købt en Golf til en pris af 350.000 kr. og nu var ærgerlig over at han havde betalt for meget. Men ved kun at sætte afgiften ned fra 180 - 150% holder "hyleriet" sig inden for det acceptable, og ser man værditabet over 3-5 år, så er det jo peanuts for de fleste. (Golf-ejeren burde måske bekymre sig mere om værditab pga. VAG´s imagetab, svindelnumre, og udbedring af samme - men det er jo en helt anden sag)....

Har vi en Venstre-regering til næste år, så tror jeg de laver samme øvelse igen, med yderligere en nedsættelse af afgiften - og igen - én ikke for voldsom nedsættelse - og ikrafttrædelse fra dag til dag.

Jeg tror ikke afgiftsændringen ændrer det vilde på hvad folk køber. De mennesker der køber microbilerne til 80-100.000 får ikke lyst til at købe en bil til 150.000 - 200.000. De ønsker minimal binding af kapital i carporten, og det ændrer denne afgiftsændring ikke på - det tror jeg i hvert fald ikke. Det som kan få folk til at "købe større" - er troen på fremtiden. Får vi et opsving, så sidder pengene mere løst, man er ikke så bange for at låne for at købe en bil etc. etc.

Jeg tror ikke at staten kommer til at tabe på dette. Nogle vil synes det er fedt, at den model de er interesseret i falder eksempelvis 20-30.000 kr. og det kan måske få dem til at fremskynde et bilkøb, som de ellers ville have ventet lidt med. At deres brugte bil måske er faldet tilsvarende - er jo en anden sag. Psykologi er en vigtig faktor.

I øvrigt bliver det spændende at se, hvornår brugtmarkedet "retter ind".

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg