Bilbasen Forum
Abonner på forumtråd
Frasige sig garantien
Martin Immerkjær
bruger siden
30-08-2009
07-03-2010 kl. 18:04
Kan man som køber af en brugt bil ved en forhandler frasige sig retten til garanti (mhp. at kunne sætte prisen ned) ??
Thomas Lyderik Jensen
bruger siden
28-02-2004
07-03-2010 kl. 21:11
Der er lige noget vi skal have på det rene, når vi taler brugt bil. Der er stor forskel på garanti og reklamationsret.
REKLAMATIONSRET: I op til 2 år kan forbrugeren ifølge købeloven klage til forhandleren, hvis varen går i stykker. Hvis varen havde en fejl, da den blev solgt, har man ret til at få byttet varen til en ny eller få fejlen repareret. I udgangspunktet er det forbrugeren, som vælger mellem ombytning eller reparation.
For visse produkter gælder dog skærpede omstændigheder, som f.eks. biler, da man ikke blot kan køre ned til forhandleren og bytte indkøbte bil mod en anden, hvis en fejl bliver konstateret. Forhandleren har som udgangspunkt 3 forsøg til at rette pågældende fejl inden ombytning kan komme på tale.
GARANTI: Garanti er en service, som ligger ud over købeloven. Som oftest er det et løfte, hvor den, der giver garantien, står inde for, at varen holder så og så længe. Hvis en butik giver et års garanti betyder det, at butikken skal bevise at en fejl ikke skyldes en mangel ved varen for at slippe for at reparere/ombytte den.
Bemærk at der ikke er noget der f.eks. hedder 6 måneder / 50% garanti. Kun månederne er valgfri men altid 100%.
FORMODNINGSREGEL: I købeloven er der en såkaldt "formodningsregel". Den betyder, at hvis forbrugeren opdager en mangel ved en vare inden for de første seks måneder efter købet, formodes det, at manglen også var til stede ved købet. Det gør det nemmere at få ombyttet varen, hvis fejl og mangler opdages inden for det første halve år. Hvorvidt ombytning kan ske afhænger dog af, hvor dyr varen har været, hvor stor fejlen er, og hvor hurtigt den kan repareres.
Som privatperson kan du afslå garanti, men ikke reklamationsret jævnfør gældende lovgivning.
Men det er jo i sidste ende et spørgsmål om tillidsforhold, så hvis forhandleren siger ok, er det naturligvis også op til dig at ikke komme rendende, hvis du opdager fejl og mangler efterfølgende.
En god idé er altid at få en uvildig instans til at kigge bilen igennem inden sådan en handel finder sted.
Håber det var til hjælp.
Slut herfra.