Nulstil
Køb
Personbil
Skoda
Superb
Viser: 0 biler til salg
Sortér:
Der var desværre ingen resultater der matcher din søgning - prøv mindre specifikke søgekriterier.

skoda

Skoda Superb var det endelige opgør med det tjekkiske mærkes ry som en østbloksfabrikant. Skoda var godt klar over det, og reklamerede endda med sloganet: ”Den er god nok. Det ER en Skoda.” Navnet Superb blev oprindeligt brugt til Skodas daværende topmodel mellem 1934 og 1949. Dengang var det med otte cylindre og firehjulstræk. Modellen blev efter Volkswagens overtagelse genoplivet i 2001 og var bygget på den samme platform som Volkswagen Passat. Superb er den øverste model i Skodas modelkatalog, og den er officielt en del af den store mellemklasse. I 2008 gennemgik bilen en revidering, og anden generation kom på gaden. Denne gang var det i en forlænget udgave af Skodas Octavia, der var basen. To år efter kom stationcar-udgaven så i butikkerne. Motorprogrammet starter med en 1,4 liters TSI motor. Dernæst kommer 1,6 liters-udgaven, der dog kun fås i diesel som en del af Greenline-modellen. Herefter kommer 1,8 og 2,0 liters motorerne i både diesel og benzin, mens den absolutte topmodel er den hidsige 260 hestes 3,6 liters V6’er med firehjulstræk. Modeller med automatgear er udstyret med Volkswagens vellykkede DSG-system, der bruger dobbelte koblinger, for at optimere skiftetiden. Selvom Skoda efterhånden deler mange dele og platforme med Volkswagen, holder de stadig prisen under det ellers høje niveau vi kender hos Volkswagen. Brugte Skoda Superb har vist sig at have problemer med kuglelejerne i forhjulsaffjedringen. Det kan som regel høres på en bankende lyd fra forhjulene, når du kører over fartbump eller veje med en dårlig overflade. Nogle Superb-ejere melder om, at der er vand i bunden i passagersiden. Dette sker hvis der er tilstopninger i afløbshullerne eller plenumkammeret. Bagsmækken kan også føles stiv til tider, og i så fald er det fordi, der mangler smørelse på bagsmækhængslerne.

Udstyr

Udover Greenline, som er den miljøbevidste udgave med de mest økonomiske motorer, tilbyder Skoda fire udstyrspakker til deres biler. Active Plus indeholder klimanlæg, regnsensor, informationsdisplay og tågelygter. Derudover kan du få Elegance Eksklusiv 1 og 2, der er to forskellige designpakker, der ændrer udseendet på indtræk og sætter 18” alufælge på. Til sidst tilbyder Elegance Sport en sænket undervogn, læderrat og –gearknop, stålpedaler og, til Twindoor-udgaven, minispoiler.

Konkurrenter

De primære konkurrenter til Skoda Superb er Citroën C5, Honda Accord, Opel Insignia og Toyota Avensis.