Nulstil
Køb
Personbil
Mercedes
E-Klasse
Østjylland
Ukendt
Viser: 0 biler til salg
Sortér:
Der var desværre ingen resultater der matcher din søgning - prøv mindre specifikke søgekriterier.

mercedes

Mercedes Benz E-klasse har i mange år været taxavognmændenes foretrukne køretøj. Det er ikke så svært at forstå, for en E-klasse besidder to vigtige egenskaber, en taxachauffør værdsætter. Den er komfortabel, og den er holdbar. Skal man sidde i bilen en hel dag, så er det rart at være omgivet af lidt luksus og slippe for motor- og vindstøj og andre irriterende småting. Samtidig er E-klassen ikke helt så dyr som topmodellen Mercedes Benz S-klassen. For Mercedes Benz handler sikkerhed ikke længere "bare" om at sørge for, at ingen kommer til skade, når uheldet sker. Mercedes Benz har introduceret en lang række nye systemer, der skal forhindre, at bilen overhovedet er involveret i uheld. En stor del af disse er standardudstyr, når du køber en Mercedes E-klasse. Som eksempelvis kameraer, der holder øje med blinde vinkler og bremseprogrammer, der afværger kollisioner. E-klassen kan fås med to, fire og fem døre. Der er både cabriolet og coupé-versioner med to døre, og selvom det er en eksklusiv bil i direktør-klassen, så betyder det ikke, at Mercedes Benz har udeladt en stationcar. Dermed holder Mercedes Benz stadig fast i konkurrenterne BMW 5-Serie og Audi A6. Der er et godt stort motorprogram med masser af motorstørrelser i både diesel og benzin. Mercedes Benz tilbyder således stor variation i deres E-klasse modeller, og herhjemme er specielt Mercedes Benz E200 blevet populær. Den notorisk høje kvalitet og en loyal købergruppe sikrer, at en E-Klasse er en god investering på trods af prisen. Et godt råd, når du skal kigge på brugt Mercedes Benz E-Klasse, er at kigge på valget af ekstraudstyr og motorstørrelsen. Resten har Mercedes Benz sørget for, at du nok skal blive glad for.

Fakta om Mercedes Benz E-Klasse

Oprindeligt stod E for Einspritzmotor, der er det tyske ord for indsprøjtningsmotor. Det var en ganske ny ting at have i en bil. I 1993 ændrede Mercedes så betegnelserne og E’et kom om på den anden side af modelbetegnelsen. Dermed var E-klassen skabt. I dag står det for Executive, som er en overordnet person, altså en direktør-bil. Mercedes Benz tilbyder E-klassen i special-udgaver. Både som politibiler og som ambulancer, direkte fra fabrikken.

Konkurrenter

De primære konkurrenter til Mercedes E-klassen er Audi A6, BMW 5-serie, Volvo S80 og Cadillac CTS.