Nulstil
Køb
Personbil
Fiat
Viser: 1 biler til salg
Sortér:

Fiat 500

0,5 L 2d

85.000 kr.

  • 5/1971
  • 32.000 km
  • 21,7 km/l
  • Manuelt gear
  • Benzin
5/1971
32.000 km
21,7 km/l
Et smukt eksempel på den ikoniske italienske klassiker i en smuk farve kombination og i usædvanlig god stand. Den er drevet af en 499cc luftkølet to-cylindret motor, koblet til en fire-trins manuel gearkasse.Kilometertælleren viser 32.270 km. Bilen er købt og importeret til Danmark fra 2022 fra Syd Italien hvor den har “boet” siden den blev leveret ny tilbage i 1972. Den leveres indregistreret på danske veteranplader i sort/hvid. UDSTYR OG FUNKTIONER Denne 500 'F', der kan identificeres ved sine enkle polerede kofangere og klassiske interiør, er udført i turkisblåt med et rødt vinyltag, der kan rulles tilbage og en matchende kabine med rødt læder, med accent af sorte piping. Den kører på et sæt stålhjul med krom navkapsler, med røde og hvid accenter Bilens originale gummimåtter er orginale. TILSTAND Der er ingen kendte skader på karrosseriet. Lakken er helt originalt, og det er i en meget god generel stand i betragtning af bilens alder, med kun et par mindre grusafslag på forenden. Indvendigt er de røde lædersæder nye og i fremragende stand, uden nævneværdige overflademærker eller folder. Der er ikke nogen elektriske problemer, og der er ingen kendte mekaniske fejl. Bilen er opbevaret i garagen om sommeren og vinteren. SERVICEHISTORIK Den blev oprindelig regelmæssigt serviceret i Italien hos di Enzo Milone, som servicerede motoren, udskiftede batteriet og kontrollerede bremsesystemet jævnligt. Siden har jeg hvert år fået den serviceret hos en Fiat 500 F specialist i Lynge inden sommer sæsonen gik igang.
Hellerup, København
Side 1 af 1

fiat

Fiat er, foruden nogle få afstikkere gennem tiden, synonym med små økonomiske biler både som ny og brugt. Mærket er samtidig kendt for lave priser på service og reservedele. Fiat har tidligere forsøgt sig med større og mere luksuriøse biler som Fiat Chroma, men uden den store succes, og i dag er der slet ingen Fiat i de større klasser. Til gengæld har modellerne Fiat 500 og 600 har været med til at skaffe mærket succes, og 500 har været brugt som modelnavn af Fiat siden 1936. Fiat 500 fra 2007 og frem er en ægte solstrålehistorie, da bilen er ekstremt populær i Danmark. Den har vist, at man sagtens kan få lækkert og frisk design uden at betale en formue – hverken i indkøb eller vedligeholdelse. Men også Fiat Panda og Fiat Punto er populære i Danmark som ny og brugt. I manges øjne var den aparte Fiat Multipla et vildskud, der på trods af sit specielle ydre er en velkørende og rummelig familiebil til seks personer. Den produceres ikke længere - i stedet satser Fiat på 500 L til familien og den fås i tre varianter: Den almindelige familiebil 500L, 500 L Trekking, der er en højere offroadinspireret model samt 500 L Living, der er en forlænget version med mulighed for syv siddepladser. Nye som brugte Fiat giver god værdi for pengene og priserne på de brugte Fiat til salg på brugtmarkedet er generelt fordelagtige.

Brugte Fiat - Populære modeller

3 Facts om Fiat

Fiat har vundet den danske pris Årets Bil otte gange og den internationale Car of the Year ni gange med modeller som Panda, 500, Uno og Tipo. Fiat er storproducent af landbrugsmaskiner under navne som Case og New Holland – der faktisk er en sammenlægning af tre mærker: Fiatagri, New Holland og Ford. Fiat producerer egentlig kun mindre biler, men du kan også købe en relativt stor firehjulstrækker kladet Fiat Freemont. Den er hvad man kalder badge engineering, da den egentlig er en Dodge Journey med Fiat skilte på.

Fiats historie

Fiat opstod i Torino som Fabbrica Italiana Automobili Torino i 1899 af blandt andre Giovanni Agnelli, Fiat har siden 1910 været Italiens største bilproducent. Selvom Fiat er kendt for små biler uden megen prestige, så har det været så lukrativt at Fiat i dag ejer Ferrari, Maserati, Lancia, Alfa Romeo og næsten 70 pct. af Chrysler. Fiats opkøb er sket over en lang årrække – for eksempel har Fiat haft aktiemajoriteten i Ferrari siden 1969. Fiat producerede i 2012 1,7 mio. biler.
Bilbasen er en del af Vend. Vend er ansvarlig for dine data på denne hjemmeside. Læs mere