Indlæg slettet

Jeg kender ikke til nogen, men jeg kunne forestille det vil være lidt svært at have med at gøre. Det skal jo være på en given bil eller model, og så må kørselsmønstret have en betydende indflydelse. Ved mange accelerationer og kørsel op af bakke siger logikken mig, at der sparres mere ved lav vægt, end ved konstant hastighed på lande og motorveje hvor lav vægt næppe har samme betydning, mens højere vægt sikkert er godt ned af bakke.

Med venlig hilsen Kim

FDMs råd er til enhver tid at have en så lille vægt i bilen som muligt.
Nogle biler ( diesel ) kan sikkert bedre klare meget læs end andre.

Hvorfor høj vægt skulle give en fordel ned af bakke er jeg ikke helt med på. Stiller du bilen i frigear vil den jo ikke bruge mindre brændstof end ellers. Lader du den være ved samme hastighed/tryk, så vil omdrejningerne jo stige mere end ellers pga den øgede vægt. Det vil vel give et ekstra forbrug!? Og skal du endelig bremse på vej ned af bakken med ekstra læs, så får du helt sikkert større bremse-slid...
- Ret mig gerne med dette hvis jeg tager fejl!

Ellers vil jeg altid foretrække så lidt vægt som muligt.

Der er nok en eller anden grund til det manglende reservehjul, en besparelse for fabrikken i vægt eller pris og måske også for køberen, præcist hvilken skal jeg ikke gøre mig klog på. Der følger heller ikke noget reservehjul med min bil, og den skulle ikke være specielt ”økooptimeret” på det punkt.

Med venlig hilsen Kim

Det er som nævnt noget jeg syntes der lyder logisk og ikke noget jeg ved, i hvert fald ikke det med vægten.

Med fordi bilen som du selv er inde på, vil vinde mere gratis fart med en højere vægt. Så vil den kører længere med kun tomgangsforbrug, før bilens motor selv skal trække den igen.

Ved samme hastighed vil du få en eller anden grad af motorbremse, de fleste (hvis ikke alle) nyere biler lukker af for brændstoffet ved påløb, så jo længere vægten kan drive bilen jo lavere forbrug.

Ved samme speedertryk vil du vinde mere hastighed med højere vægt, og du vil dermed tilbagelægge en større distance før du når ned på den hastighed du ønsker at køre, og hvor motoren igen skal drive værket. Hvis du holder speederen konstant vil bilen jo ikke være i stand til at suge mere luft ind, og dermed heller ikke mere brændstof.

Ja hvis du bremser ved samme distance vil du skulle bremse hårdere med højere vægt, med øget slid til følge. Ved at bruge motoren til at bremse lidt før ”end ellers” kan du trods øget vægt kompensere for det højere slid, og sagtens opnå ”samme” holdbarhed på bremserne.

Med venlig hilsen Kim

Uden at blive alt for nørdet, vil jeg forsøge at give mit bud/svar på spørgsmålet.

Rent fysisk kan dette forklares med en energibetragtning, som kan gøres med udgangspunkt i kinetisk energi, som også omtales "bevægelsesenergi" i daglig tale (kinetisk = bevægelse på græsk).

Det kræver en bestemt energimængde, som angives i enheden Joule [J], at bringe køretøj til en vis hastighed, Denne energimænde er en funktion af massen på køretøjet, men naturligvis også den hastighed køretøjet bringes til. Energien defineres således:

Kinetisk energi = 1/2*m*v^2

hvor

m = massen er køretøjet i kg
v = hastighed af køretøjet i meter/sekund [m/s] (km/t = m/s*3,6)

Heraf ses det rent faktisk at hastigheden har væsentlig større betydning end massen, idet den er i 2. potens! Men tilbage til massen.

Vi tager et eksempel:

En bil på 1500 kg ønskes bragt til 100 km/t. Det betyder:

Kinetisk energi = 1/2*1500*(100/3,6)^2 = 578704 J = 0,58 MJ (M = Mega)

Benzin har et energiindhold på ca. 35 MJ/liter (tal fundet tilfældigt på nettet), hvilket betyder at køretøjet teoretisk bruger 0,58/35 = 0,02 liter benzin for at nå 100 km/t.

Ovenstående er under forudæstning af der regnes med en udnyttelse af benzinens energiindhold på 100 %, hvilket jo langt fra er realistisk pga. rullemodstand, virkningsgrad af motor, transmission osv. osv. Men i princippet kan I se, hvad en vægtreduktion eller forøgelse vil gøre ved forbruget - nemlig at det stiger med mere vægt, og falder med mindre. Igen, en reduktion eller forøgelse vil også påvirke de andre ting - eks. rullemodstand - men sammenhængen skulle gerne illustreres gennem eksemplet.

Til gengæld har I også nu forklaringen på, hvorfor bremselængden øges kraftigt ved forøgelse af hastigheden. Energien der er opbygget, og som skal optages i bremserne, bliver ikke bare fordoblet fra 40 km/t til 80 km/t, men firedoblet idet hastigheden er i 2. potens, og den energi der er opbygget i bilen, derved er markant større.

Håber det kan bruges!

Sidst rettet: 1/6-09