Sælger denne super fine Tesla model 3 performance refresh, hvilket vil sige varmepumpe, sædevarme i for- og bagsæder, ratvarme, elektrisk bagklap og matrix lygter.
Derudover har den naturligvis alt det udstyr som nu ellers følger sådan en bil. Såsom, adaptiv fartpilot og autopilot (styrer selv), nøglefri (på telefonen), mulighed for opvarmning af kabine samt afrimning, 4-hjulstræk, performance bremser (røde), Carbon hækspoiler, memory sæder spejle og rat (kan gemmes pr. Fører) og meget meget mere.
Har selv haft bilen i mere end 4 år, hvor den lige fra start er blevet sænket med HR fjedre, fået tonet de bagerste ruder og er blevet keramisk coated. Bilen er altid håndvasket og har aldrig set skyggen af en automatisk bilvask. Af samme årsag står den også super flot i lakken, foruden de almindelige stenslag på særligt fronten, som man nu kan forvente (intet udover alm “slid”). Kabinen er også stadig i rigtig flot stand og uden nævneværdige brugsspor.
For ca et år siden fik den skiftet de øverste bærearme foran (klassisk Tesla), til en forbedret version fra Meyhle. Derudover har bilen i sommeren 2024 fået skiftet HV batteriet på garantien, så det er altså ganske nyt.
Realistisk kører bilen ca 400km i almindeligt vintervejr og omkring 500km om sommeren. Det varierer naturligvis af vind og vejr samt speederfoden ??
Det skal desuden nævnes at bilen fortsat er dækket af garanti på både batteri samt drivlinje (se evt sidste billede).