Nulstil
Køb
Personbil
Skoda
Citigo
Lolland-Falster
Viser: 1 biler til salg
Sortér:

Skoda Citigo

1,0 MPi 60 Ambition 5d

40.000 kr.

  • 10/2017
  • 158.000 km
  • 24,4 km/l
  • Manuelt gear
  • Benzin
10/2017
158.000 km
24,4 km/l
?? Ikke fancy – bare en lille bil der passer sit arbejde hver morgen Sælger min Skoda Citigo fra 2017, som er en driftssikker og økonomisk lille bil. Den gør præcis det en god hverdagsbil skal: starter, kører og får dig fra A til B uden ballade. Bilen er synet i oktober 2025, hvor den samtidig fik 4 nye dæk samt nye bremser, så den er godt klar til mange kilometer endnu. Citigo er kendt for at være billig i drift, lav i ejerafgift og kører langt på literen, hvilket gør den oplagt som pendlerbil, førstegangsbil eller bare en fornuftig nummer to bil. ?? Info Årgang: 2017 Kilometer: 157.000 km Motor: 1.0 benzin Gear: Manuel Synet: Oktober 2025 4 nye dæk (oktober 2025) Nye bremser efter syn Reg.nr: BT27157 ?? Udstyr Aircondition Elruder Centrallås Radio Isofix (Basispakke – så ingen fartpilot eller sædevarme) Stand Generelt pæn og velholdt bil efter alder og kilometer. Der er lidt rust ved tankdækslet, ellers fremstår bilen rigtig fornuftig. ?? Pris 40000,- kr ?? Kan ses og prøves efter aftale. Skriv endelig hvis du vil høre mere eller komme ud og tage en tur i den.
Maribo, Lolland-Falster
Side 1 af 1

Skoda

Skodas mikrobil, Citigo, er en variant af Volkswagen-familiens tre trillinger, der foruden Citigo består af VW Up! og Seat Mii. Bilen kom på markedet i begyndelsen af 2012, og siden da har Skoda Citigo været en af de mest populære mikrobiler i Danmark. Takket være en sund brændstoføkonomi, attraktive priser og god kvalitet lykkedes det faktisk Skoda Citigo at hive titlen som Årets Bil 2012 i land. Skoda Citigo måler blot 3,5 meter i længden, men på trods af den beskedne størrelse kan bagagerummet rumme 251 liter, og kan øges til 951 liter ved at klappe bagsædet frem. Skoda Citigo er en af de billigste biler på det danske marked - både i anskaffelse og i de løbende udgifter. Efter fire års ejerskab og 80.000 kørte kilometer vil bilen kun have kostet ejeren ca. 10.000 kr. om året i afskrivning, hvilket er et meget lavt niveau i forhold til gennemsnittet på det danske marked. Den lave afskrivning rammer heller ikke anden eller tredje ejer, da en lille økonomisk model altid vil være attraktiv på brugtbilsmarkedet, så der vil ikke være de store værditab gennem bilens levetid. Er du på udkig efter en brugt Skoda Citigo til en lav pris, bør du dog være opmærksom på, om den har fået supplerende undervognsbehandling. Det er nemlig et generelt problem blandt næsten alle mikrobilerne, at der fra fabrikkens side er sparet på rustbeskyttelsen. Bortset fra enkelte designelementer er bilen fuldstændig identisk med Seat Mii og Volkswagen Up!. De tre trillinger bygges da også på samme fabrik i Slovakiet, hvilket er med til at sikre en meget billig pris på reservedele, hvis bilen skulle gå i stykker.

Udstyr

Er der plads i økonomien til en model med masser af ekstraudstyr, kan det gøre livet i mikrobilen væsentligt mere behageligt, og på den måde kan du kompensere for de områder, hvor der er gået på kompromis. For at holde prisen i en konkurrencedygtigt niveau må du i laveste udstyrsniveau undvære aircondition, sædevarme og indfarvede sidespejle og dørhåndtag. Til gengæld får du både elruder, radio med CD og AUX samt fjernbetjent centrallås, hvilket du må undvære i nogle af konkurrenterne. Vælger du Elegance-niveauet frem for Active og Ambition får du desuden elsidespejle, sædevarme, fire ekstra højtalere, alufælge, tågelygter og læderrat.

Konkurrenter

De primære konkurrenter til Skoda Citigo er først og fremmest de to søskende VW Up! og Seat Mii. Desuden må Citigo også konkurrere mod modeller som Toyota Aygo, Chevrolet Spark og Fiat Panda.
Bilbasen er en del af Vend. Vend er ansvarlig for dine data på denne hjemmeside. Læs mere