Saab 9-5
2,0 T Vector aut. 4d330.000 kr.
(Formidlingssalg)
- 3/2011
- 9.300 km
- 11,0 km/l
- Automatisk gear
- Benzin
3/2011
9.300 km
11,0 km/l
Saab 9-5 Vector 2.0 Turbo4 fra 2011 i Fjord Blue Metallic med Natural Parchment læder interieur med blot 9.263 kilometer tilbagelagt.
Dansk leveret fra ny hos Saab Andersen & Martini i Søborg.
Bilen bliver indregistreret første gang den 31. marts 2011 og er fra fabrikken specificeret til det danske marked. Godt 15 år senere viser kilometertælleren stadig et firecifret tal, og hermed er grobunden for et noget usædvanligt og meget friskt Saab-bekendtskab allerede etableret.
Skruer vi lige tiden lidt tilbage for at forstå vores svenske nabos automobilbedrifter her i Saab regi, så starter festen i 1948 med Saab 92.
Den første Saab 9-5 kommer til verden i 1997 som afløser for succesessen Saab 9000
For et par måneder siden var denne Saab 9-5 retur hos Saab i Søborg til Saab 4 ever service, hvor mekanikeren huskede bilen tilbage fra 2011.
Bilen er i Vector specifikation som giver et praj om særligt fokus på inteieur mv. Her med Fjord Blue over Parchment læder med Cocoa kontraster på instrumentbord og øverste del af dørbeklædninger. Dertil Parchment læder på nederste del af dørbeklædninger og Warm Titan metal elementer til at fører alle linjer og farver formfuldendt sammen.
Vector medføre yderligt, navigation, aktivt HiFi højttalersystem, sædevarme, elektrisk 6 vejs ergonomi sæder, elektrisk lændestøtte, to-zoners klimaanlæg samt parkeringssensorer foran og bagpå. Night mode cockpit. De originale 17-tommer Blade-fælge med fem eger hører ligeledes til bilens fabriksspecifikation.
9-5 Modellen skulle føre Saabs sværvægter videre og samle mærkets særlige tilgang til turboteknik, komfort og flyinspireret førerindretning i en ny generation. Det lange karrosseri, den markante front og karrosseriets tydelige orientering mod Saabs legendariske formsprog, elegance og massive svenske robusthed.
Turbo4-betegnelsen er i sig selv værd at tage notits af. Firetallet henviser til motorens fire cylindre, mens 9-5 er selve modelnavnet. Her er der tale om den kraftigste 4 cylindret turboladet benzinmotor i programmet på 1.998 cm³ med 220 hk og 350 Nm, kombineret med en sekstrins automatgearkasse og forhjulstræk.
Ambitionerne for den nye 9-5 var store, men økonomien satte en brat stopper for modellens videre liv. Den sidste producerede 9-5 af modelår 2011, med stelnummer sluttende på 8114, forlod samlebåndet i Trollhättan i den første uge af juni 2011.
Her har du en nærmest ny 9-5 af absolut sidste aftapning, klar til at levere det højdepunkt af svensk automobilkvalitet, den blev skabt til tilbage i 2011 – nu blot med 15 års relativ tidløs forskydelse.
Kontakt mig, hvis du vil vide mere.
Fremvises kun efter aftale.
København K, København















































