Meget velholdt Porsche Panamera S fra 2010. Interiør og eksteriør er i meget god stand, med minimale brugsspor - standen er absolut ikke alderssvarende, da denne bil i udseende og fornemmelse er yderst velholdt!
Kører som en drøm i motor og gear, ligger ubeskriveligt godt på vejen og med sin brølende V8-motor er dette en yderst afhængighedsskabende oplevelse.
Bilen har været min daily-driver siden juni 2025 og har derfor kørt primært på lande- og motorvej, og dette har fungeret absolut ubeklageligt. Bilen vil fortsat være min daily-driver, medmindre rette køber melder sig.
Alle service overholdt, og bilen har sidst fået lavet kæmpe service d. 31-10-2025.
Af øjensynlige opgraderinger kan nævnes:
- Nyt porsche multifunktions sports-rat med varme
- Alcantara-beklædning langs sidepaneler i døre og front-cockpit
- Nye face-liftede forlygter
Derudover har den bl.a. justerbar luftundervogn, BOSE-anlæg, 2-zonet klima foran og bag, og meget mere.
Bilens tidligere ejer (bilforhandler, havde denne som egen privatbil) foretog ovenstående opgraderinger.
Bilen har ifm. sidste service også fået skiftet støddæmper bag samt dæktrykssensor (i alt ca. 22.000 kr, kvitteringer haves). PDK-gearkasse gennemået, og er i meget god stand.
Kvitteringer på tidligere service og vedligehold haves i servicebog.
Bilen kommer ydermere med 4 stk sommerhjul med 22-tommer alufælge (ses på sidste billede). På yderligere billeder står bilen på vinterhjul med 20-tommer alufælge. Alle hjul har fint dækmønster.
Af brugsspor kan nævnes:
- Rids i lakken højre bagdør
OBS: Mellem-lydpotte er på nuværende tidspunkt afmonteret og erstattet med rør for bedre V8-lyd. Mellempotte haves, og har været både monteret og afmonteret løbende, hvilket fungerer super fint.
Henvendelse på telefon eller SMS. Ved seriøse henvendelser er prøvekørsel selvfølgelig på sin plads.