Jeg sælger min renoverede 930 US 3.3 whaletail, som jeg har taget i bytte for nogle måneder siden. Det var planen at beholde bilen lidt længere, men andre muligheder lokker.
Bilen er fra 1978 har kort været i New York og California, indtil den kommer til Texas, nærmere bestemt corpus christi. I 1993 får bilen motorhavari under en Porsche Club America køretur. På det tidspunkt har den kørt knap 80.000 Miles og den bliver stillet væk indtil 2014. I 2014 bliver den købt af en dansker, der får den fragtet til Danmark. Inden bilen bliver sendt til Danmark bliver motoren renoveret.
Mellem 2014 og 2020 bliver bilen renoveret inklusiv omlakering. Mange dele købes hos Porsche centrum Faxe, og der er omfattende dokumentation af renovationen. Der er desuden omfattende dokumentation af bilens liv som servicebog, manual, original prisliste og så videre.
Bilen er matching numbers og der et certificate of authenticity fra Porsche.
I 2020 bliver bilen registreret i Danmark og der er betalt moms og afgift af bilen. Fra 2020 kører bilen knap 10.000 kilometer på nyt speedometer. En del kilometer er kørt på en tur til Alperne hvor den tidligere ejer skriver at bilen kører perfekt.
Bilen er med meget flot sort lak, flotte sorte Fuchs fælge, sort interiør, med de rigtige sportssæder. Aircondition er ved renovering ikke monteret i bilen. Der medfølger en række ekstra dele som varmekasser med mere luft flow, en større intercooler, samt en række andre dele. Der er lidt smådetaljer der ved lejlighed skal ordnes, samt at den trænges til frisk olie og friske dæk.
Bilen kører rigtigt godt og giver den legendariske turbo oplevelse. Det ekstra forureningsudstyr der var i US er under renovering afmonteret, og den trækker helt vildt godt på boost. Der er for nyligt skiftet benzinpumper og bilen er i den forbindelse justeret ind hos schønnemann i Hillerød. Der er også monteret et vevoflex gearskifte, så den har et sportsligt skifte.
Bytte er desværre ikke interessant.