Nulstil
Køb
Personbil
Opel
Astra
København
Ukendt
Viser: 1 biler til salg
Sortér:

Opel Astra

1,7 CDTi 110 Sport Sports Tourer 5d

19.997 kr.

  • 8/2011
  • 299.000 km
  • 22,2 km/l
  • Manuelt gear
  • Diesel
8/2011
299.000 km
22,2 km/l
Opel Astra Sport Tourer - diesel, stærk motor & mini camper Hvis du mangler en driftssikker bil til hverdag – og samtidig gerne vil have mulighed for ture, roadtrips og overnatning – så får du her en virkelig alsidig Opel Astra. Jeg sælger min Astra Sport Tourer 2011 (diesel, 6 gear), som har kørt 304.000 km. Den starter og kører som den skal og har god acceleration. Den er generelt pæn for sin alder. Der er lidt mislyde og en smule rust et par steder, men mislydene er ikke blevet værre, mens jeg har ejet den, så den er stabil i brug. Prisen er sat derefter. Til gengæld får du masser af ekstraudstyr og praktiske ting: • Nyere sommerdæk på alufælge • Nyere vinterdæk på stålfælge • Lygtebom med ekstra nummerplade • Soldrevet parkeringsur • Jabra Bluetooth samtaleanlæg • Startkabel (du får ikke brug for det) • Stikomformer til trailer Der er også fornyligt foretaget nogle forbedringer på bilen: • Nyt batteri • Ny EGR-ventil Der følger også tilskårne skummadrasser med, så bilen er oplagt som turbil. Jeg har selv brugt den mange gange til roadtrips og ture i naturen – ved stranden og i skoven – og det fungerer rigtig godt. Du kan snildt være to personer og sove komfortabelt. Jeg er selv 185 cm og kan ligge helt udstrakt uden at ramme bagklappen. Bilen er derfor perfekt, hvis du vil have en praktisk hverdagsbil, men samtidig muligheden for at bruge den som en slags “mini campervan” til sommer, weekendture, fester eller arrangementer, hvor det er rart bare at kunne overnatte i bilen. Sælges nyvasket, rengjort og har nypumpede dæk - lige til at tage på tur i med det samme. Skriv endelig, hvis du vil komme og se den – den er klar til dig…
Vanløse, København
Side 1 af 1

Opel

Opel Astra blev introduceret som model i 1991, og siden da er den blevet en af de mest populære modeller i den lille mellembilsklasse med mere end 700.000 solgte af slagsen. Hele fire generationer med det velkendte modelnavn har set dagens lys siden lanceringen, men kvalitet og driftsikkerhed har ikke altid været forbundet med Opel Astra, som det er i dag. Den første generation fra 1991 til 1997 havde massive rustproblemer, dårlige støddæmpere, skæve bremser og utætte toppakninger, hvilket gjorde den første generation Opel Astra til en kæmpe fiasko. Så køb aldrig en model ældre end 1997, med mindre du gerne vil have et tættere forhold til din lokale mekaniker. Heldigvis er kvalitet og driftsikkerhed øget voldsomt i de efterfølgende generationer, og med reservedelspriser pænt under middel er Opel Astra en billig bil at holde kørende. Siden fiaskoen med den første generation har Opel Astra haft galvaniseret karrosseri, og de giver derfor 12 års garanti mod gennemtæring. Rent faktisk er det lykkedes Opel at gøre Astra til en så helstøbt bil, at den i 2010 løb med titlen som Årets Brugtbil i Danmark. Men selvom den populære model er blevet hædret med den prestigefyldte pris som årets brugtbil, har det ikke gjort prisen på en brugt Opel Astra urimeligt høj. Faktisk er udvalget på brugtbilsmarkedet stort - særligt som stationcar med 500 liters bagagerum, der fås motorer til alle behov, og priserne er meget lave i forhold til tilsvarende VW Golf, og ESC-systemer er allerede standard i alle modellerne fra 2005. Afskrivningen er lav, kvaliteten er høj og udvalget er stort. I bund og grund er Opel Astra op gennem 00'erne blevet et af de allerbedste brugtkøb, du kan gøre i Danmark.

Udstyr

Der er fire foreskellige udstyrsniveauer på de nyere modeller, men i mange tilfælde kan du sagtens klare dig med det laveste niveau, Limited Her får du nemlig både sædevarme, multijusterbart rat og førersæde, elruder, radio med CD og AUX samt fire højtalere, aircondition og elbetjente sidespejle. Til gengæld må du til lommerne, hvis du vil have, fartpilot, ratbetjent læderrat, armlæn og kørecomputer.

Konkurrenter

De primære konkurrenter til Opel Astra er VW Golf, Audi A3, Ford Focus og Peugeot 307.
Bilbasen er en del af Vend. Vend er ansvarlig for dine data på denne hjemmeside. Læs mere