Nulstil
Køb
Personbil
Mercedes
Viser: 1 biler til salg
Sortér:

Mercedes S600

6,0 aut. lang 4d

1.100.000 kr.

  • 12/2016
  • 126.000 km
  • 9,0 km/l
  • Automatisk gear
  • Benzin
12/2016
126.000 km
9,0 km/l
Her udbydes en ægte topmodel fra Mercedes-Maybach – en S600 fra 2016 med den legendariske V12 motor. Bilen er i en liga for sig selv og henvender sig til køberen, der vil have det ypperste inden for komfort, prestige og køreglæde. Bilen er ekstremt velkørende og fremstår som en ægte direktørvogn med alt i udstyr. Her får du en bil, der er bygget til at blive kørt i – særligt på bagsædet, hvor komforten er i absolut særklasse. Denne Maybach repræsenterer det ypperste inden for komfort, teknologi og håndværk, Airmatic-luftundervogn svæver bilen hen over vejen, uanset hastighed og underlag. Kabinen er udført i eksklusivt sort læder samt lys læder himmel. Hver detalje er gennemført til perfektion. Bagsæderne er individuelle executive-stole med liggefunktion, fodstøtte, samt eget klimaanlæg. Chauffeur-pakken giver ekstra benplads i højre side, og solgardiner i alle ruder sørger for fuld afskærmning. Soft-close på alle døre, elektrisk bagklap, panoramaglastag, Underholdningen er på niveau med en privatfly-kabine. Bilen har Burmester High-End 3D Surround Sound System, to store skærme bagtil, Head-Up Display, Night View Assist, 360-graders kamera Sikkerheden er på højeste niveau med Distronic Plus adaptiv fartpilot, aktiv vognbaneassistent, blindvinkelalarm, Pre-Safe Impulse, trafikskiltegenkendelse, automatisk nødbremse og LED-Intelligent Light System med adaptivt fjernlys. Udadtil fremstår bilen elegant i blanksort med Maybach-grill, emblem på C-stolperne og 22" Brabus fælge. En unik mulighed for at erhverve sig en top udstyret Maybach S600 med kun 126.000km på klokken. Sælges for 1.100.000 kr. inkl. afgift. Ring for pris uden afgift. Forbehold for taste- og skrivefejl.
Haderslev, Syd- og Sønderjylland
Side 1 af 1

Mercedes

Mercedes er indbegrebet af overdådig luksus, stilrent design og ualmindeligt komfortable køreegenskaber. De fleste danskere kender fornemmelsen af at sætte sig til rette på bagsædet af en stor Mercedes, fordi taxa-vognmændene sværger til det tyske bilmærke på grund af den helt unikke kvalitet, der sikrer lave driftsomkostninger. Mercedes indtager da også en meget fornem andenplads - kun overgået af BMW - i det årlige AutoIndex, ser viser, hvor tilfredse de danske bilejere er med deres biler. Men selvom Mercedes overordnet set bliver slået på målstregen af BMW, når man ser på bilejernes tilfredshed, kan Mercedes dog glæde sig over nogle væsentligt højere salgstal end den sydtyske konkurrent. Det prestigefulde bilmærke har dog en pris, der gør, at de nyeste modeller er forbeholdt politikere og toppen af dansk erhvervsliv. Men på brugtvognsmarkedet er der brugte Mercedes-modeller til salg i et prisleje, hvor langt flere danskere kan være med. Vælger man at købe en frikørt taxa skal man generelt være opmærksom på rustproblemer, da småskader gennem bilens levetid kan være en åben invitation til rustangreb. Som populær leasingbil bliver der hvert år sendt masser af modeller på gaden, som har nogle kilometer på bagen, og dermed priser, der er til at nærme sig. En af de populære modeller er Mercedes A-klasse, der, takket være en generel prissænkning på nye modeller i 2010, er kommet tilstrækkeligt ned i brugtpris til at være et reelt alternativ til en fabriksny asiatisk bil i samme størrelse. Skal der være mere plads, kan man med fordel søge lidt blandt de mange modeller i C-klassen, der både findes i populære diesel- og benzinversioner. Generelt er priserne på Mercedes-reservedele i den lave ende - specielt på de modeller, der har nogle år på bagen.

Brugte Mercedes - Populære modeller

3 Facts om Mercedes

Den tretakkede stjerne i logoet symboliserer, at firmaet oprindeligt leverede motorer 'til lands, til vands og til luften'. AMG er et datterselskab inden for Mercedes-koncernen Daimler, der producerer eksklusive sports-modeller i Mercedes-regi. AMG-modellerne har typisk et mere aggressivt udseende, højere ydelse samt bedre manøvre- og styregenskaber. AMG-modellerne er typisk de dyreste og højest ydende biler i hver Mercedes-serie. I 1998 fusionerede Daimler-Benz med amerikanske Chrysler. Fusionen blev dog aldrig vellykket og efter flere år med store tab, valgte de tyske ejere i 2007 at frasælge Chrysler igen.

Mercedes' historie

Mercedes-Benz blev skabt som et resultat af en fusion af de to firmaer Daimler-Motoren-Gesellschaft og Benz & Cie i 1926. 25 år tidligere havde Daimler stået bag den første serieproducerede bil, så fundamentet for en vellykket bilproduktion var på plads. Siden da er fabrikkerne skudt op i- og omkring Stuttgart i Tyskland, og foruden biler har virksomheden produceret mange, lastbiler, busser og flymotorer. I 1998 opkøbte Daimler-Benz det amerikanske bilmærke Chrysler. Overtagelsen blev dog aldrig en succees, og efter flere år med kæmpetab for de amerikanske aktiviteter, valgte de tyske ejere at frasælge Chrysler igen.
Bilbasen er en del af Vend. Vend er ansvarlig for dine data på denne hjemmeside. Læs mere