Nulstil
Køb
Personbil
Ford
Mondeo
Fyn
Ukendt
Viser: 1 biler til salg
Sortér:

Ford Mondeo

1,5 SCTi 160 Titanium aut. 5d

119.900 kr.

  • 5/2017
  • 114.000 km
  • 15,9 km/l
  • Automatisk gear
  • Benzin
5/2017
114.000 km
15,9 km/l
Ford Mondeo 1.5 EcoBoost 160 HK – velkørende, rummelig og veludstyret Vi sælger vores dejlige Ford Mondeo, da vores behov har ændret sig. Det er en komfortabel og velkørende bil med masser af plads, gode køreegenskaber og et højt udstyrsniveau – perfekt som familiebil eller pendlerbil. Højdepunkter i udstyr, som vi har været særligt glade for: 1.5 EcoBoost motor med 160 HK – stærk og behagelig at køre Automatiseret bagklap (motordrevet) Bakkamera + 360° parkeringssensorer Android Auto & Apple CarPlay Sædevarme Opvarmet forrude 2-zoners klimaanlæg Fartpilot (med fartbegrænser) Lane Keeping Assist Skiltegenkendelse Automatisk fjernlys Nøglefri start Anhængertræk (op til 1.650 kg med bremser) Sportssæder Læderrat 17" alufælge med sommerdæk på (+vinterdæk som ses på billederne) Active City Stop (automatisk nødbremse) Derudover er det en rummelig hatchback med god plads på bagsædet og et praktisk bagagerum, som gør den meget anvendelig i hverdagen. Yderligere udstyr: Ikke ryger, Forhjulstræk, El-ruder for/bag, El-klapbare sidespejle, Multifunktionsrat, Regnsensor, Kørecomputer, Bluetooth, USB-tilslutning, Isofix, Splitbagsæde, Armlæn, Parkeringssensor for/bag, Dæktryksmåler, ESP, ABS, 6 airbags, Tågelygter, Mørktonede ruder bag, Udvendig temperaturmåler m.m. Næste syn: 11-03-2027 Bilen fremstår i pæn stand og er klar til mange gode kilometer endnu.
Odense S, Fyn
Side 1 af 1

Ford

Ford Mondeo er en rigtig verdensbil, da den sælges på mange kontinenter. Kendetegnende for den er - som ved alle Ford biler - de skarpe køreegenskaber. Den er ikke hård, men alligevel styrer den med med en super balance. Mondeo er virkelig rummelig og fornuftige priser har gjort den temmelig populær som både firmabil og privatbil. Og det gælder både nye og brugte Ford Mondeo. Pladsen i både bagagerum og på bagsædet er ekstravagant, så børnefamilier og møbelkrejlere vil finde en ven i Ford Mondeo, hvis der ikke lige står minibus på ønskesedlen. Motorerne spænder vidt over benzin og diesel i mange afskygninger. Dieselmotorerne (TDCI) passer rigtig godt til den store bil, men især de nyeste turbobenzinere gør det rigtig godt. Diesel fås i 1,8, 2,0 og 2,2, mens benzinmotorerne hedder 1,8, 2,0, 1,6 turbo og 2,5 turbo – den sidste har med 225 hk virkelig magt over tingene, men tager sig også betalt for ulejligheden, når I ser en tankstation. Crashtest af 2002-modellen siger fire stjerner, mens modellen fra 2008 scorer de maksimale 5. Du har også mulighed for at komme meget billigt til lækker V6-lyd i Mondeo, da uøkonomiske biler står i meget lav kurs ved køberne for tiden - hvilket sender prisen helt i bund. Mondeo har været meget populær som firmabil og derfor er udvalget på brugtmarkedet meget stort, uden det af den grund er gået hårdt ud over priserne. Det flotteste udseende har Titanium-modellen med sin grå grill. Mondeo fås som sedan, 5-dørs og som stationcar, der er den mest populære. Selv om Mondeo er en stor bil, så er reservedelene billige i forhold til bilstørrelsen. Desuden har benzinmotorerne kædetræk til knastakslen, så der skal ikke skiftes tandrem på 1,8 og 2,0. Alt i alt er Ford Mondeo er fremragende familiebil.

Udstyr

Udstyrsvarianterne hedder Ambiente, Trend, Ghia, Collection og Titanium. Ghia fandtes kun indtil 2008. Man kan få rigtig meget udstyr til son Mondeo, så der er med at være vågen, når du surfer efter biler. Navigation, varme i forruden, flere zoner på klimaanlægget er bare nogle af de ting, der gør en Ford Mondeo lidt sjovere at eje. Men der er også mulighed for lædersæder med køl og meget mere. Hvis du har råd til det, bør du gå efter Titanium.

Konkurrenter

Ford Mondeo er større end de fleste i klassen, men VW Passat kan godt være med. Det samme kan Opel Vectra og Skoda Superb.
Bilbasen er en del af Vend. Vend er ansvarlig for dine data på denne hjemmeside. Læs mere