Nulstil
Køb
Personbil
BMW
Viser: 2 biler til salg
Sortér:

BMW 320Ci

2,2 Cabriolet 2d

40.000 kr.

  • 10/2001
  • 225.000 km
  • 10,6 km/l
  • Manuelt gear
  • Benzin
10/2001
225.000 km
10,6 km/l
Klassisk velkørende BMW 320 Ci kørt i Holland af dansk ejer der er vendt hjem. Læderrat, el indst. forsæder, elektrisk kaleche, læderindtræk, alufælge, el-sidespejle, fuldaut. klima, fjernb. centrallås, udv. temp. måler, sædevarme, el-ruder, cd/radio - bilen er uden afgift, men inkl. moms. Reg.afgift ca. 75.000 kr.
Birkerød, Nordsjælland

BMW 330Ci

3,0 Coupé 2d

115.000 kr.

  • 1/2001
  • 274.000 km
  • 11,0 km/l
  • Manuelt gear
  • Benzin
1/2001
274.000 km
11,0 km/l
Leder du efter en vaskeægte køremaskine med karakter og sjæl? Så behøver du ikke lede længere. Denne BMW E46 330 Ci Coupé er en sand klassiker fra den tid, hvor BMW byggede biler med ægte forbindelse til vejen. Bilen er passet og plejet med respekt for dens potentiale og historie. Den legendariske rækkesekser leverer silkeblød kraft og et dybt, mekanisk lydspor, som enhver bilentusiast vil elske. Kombineret med baghjulstræk og skarp styring, er det en bil, der stadig sætter standarden for, hvordan en coupé skal køre. Ingen rust, ingen fejl – kun ren køreglæde. Lyder det som en bil for dig? Tøv ikke med at tage kontakt.
Randers NV, Østjylland
Side 1 af 1

BMW

BMW er for mange bilelskere den ultimative kombination af luksus, sportslige køreegenskaber, design og kvalitet. Og der er nok noget om det. I hvert fald kan man år efter år konstatere, at BMW sætter sig på toppen af podiet af det årlige AutoIndex, som viser, hvor tilfredse bilejerne er med deres biler. Ifølge de danske bilejere er der altså ikke en bedre bil end BMW. For de fleste danskere er det dog et bilmærke, som ligger udenfor budgettet - hvis man ser på de nyeste modeller vel at mærke. For selvom en BMW aldrig vil kunne konkurrere med priserne på de asiatiske mikrobiler og familiecontainere, kan man, hvis man søger lidt på nettet, være heldig at finde brugte BMW'er til salg, der har mere jordnære priser. En af de populære modeller i Danmark er den underholdende BMW 1-serie, der godt nok var dyr som ny, men som takket være en lang række brugte leasingbiler er kommet gevaldigt ned i pris, så brugtpriserne har fået et mere acceptabelt niveau. Og med BMW 1-serien får man både baghjulstræk, masser af kræfter og knivskarpe køreegenskaber, der kan få konkurrenterne til at ligge søvnløse. Hvis man går efter en brugt 1-serie, skal man primært holde sig til de brugte modeller efter årgang 2007, da de kører længst på literen. Skal der være mere plads er BMW 3-serie måske et sted at starte. Også her er brugtpriserne på både benzin- og dieselversionerne kommet ned i et niveau, hvor det kan blive interessant for købere, der ellers havde overvejet at købe en fabriksny VW Passat, Ford Mondeo eller Toyota Avensis. Også her skyldes de lavere BMW-priser, at de mange frikørte leasing-modeller bliver sendt på gaden efter tre år, hvilket gør udbudet en anelse større end efterspørgslen.

Brugte Bmw - Populære modeller

3 Facts om BMW

Bayerische Motoren Werke AG, som koncernen hedder, er en tysk bil-, motorcykel- og motorfabrikant, som er grundlagt i 1917 med hovedsæde i München, Tyskland. Koncernen ejer også Mini-bilmærket og er moderselskab til Rolls-Royce. BMW producerer desuden motorcykler under BMW Motorrad- og Husqvarna-mærkerne. I 2010 fremstillede BMW-koncernen i alt 1.481.253 biler og 112.271 motorcykler på tvær af alle koncernens mærker. Af de mange biler var det blot 3.500 af dem, der fik danske nummerplader på.

BMW's historie

To firmaer fra München fusionerede i 1922 under navnet Bayerische Motoren Werke. Begge havde under 1. verdenskrig fremstillet motorer til fly. BMW begyndte at fremstille motorcykler i 1923. I 1928 påbegyndtes også bilproduktion under licens fra engelske Austin, og i 1934 så de første egenudviklede biler dagens lys. I 1950'erne så BMW et marked for meget små biler, og løsningen blev licensproduktion af italienske Isettaer – den såkaldte BMW Isetta. BMW har været gennem adskillige kriser i sin historie, men har siden slutningen af 1960'erne været i konstant fremgang. I 1971 lå årsproduktionen på ca. 180.000 enheder, mens den i dag er oppe på over 1,5 millioner. Både bilerne og motorcyklerne er kendt for at ligge i den højere ende af skalaen, hvilket også fremstår af priserne på de fabriksnye modeller, der for flere af bilmodellernes vedkommende sniger sig over 1 million kroner.
Bilbasen er en del af Vend. Vend er ansvarlig for dine data på denne hjemmeside. Læs mere