Pæn og velholdt BMW 520d med alm. brugsspor pga. alder. Den har monteret M-Performance kit, så den har 200 HK.
Bilen er købt ved Sand Jensen februar 2018 og der er eftermonteret Navigation Professional (200 GB harddisk) og bakkamera ved BimmerUpgrade sommer 2018.
Der er en løs forbindelse med bakkameraet ca. 2/10 gange. En fiks elektronik-nørd, kan sikkert ordne det. Navigation er opdateret til 2023.
Den har en ridse bag på - kan ses på et af billederne - formodentlig en parkeringsskade.
Service er overholdt hos Havnens Auto i Grenaa og den skal snart have skiftet forbremser. Iflg. mekanikeren har forbremserne et par tusinde kilometer i sig endnu.
Den har 20" sommerfælge, men den ene fælg har "slået sig" - fælgene står med helt nye dæk (max. 1.000 km.) og medfølger naturligvis (opbevares for nuværende ved Havnens Auto Grenaa).
Den står på 18" alufælge i dag (sidste billeder) og vist nok med helårsdæk.
Det har været en fantastisk køremaskine i alle 8 år, men vores kørselsbehov har ændret sig og derfor skal bilen udskiftes.
Der er ingen gæld/pant i bilen og vi har ikke travlt med at sælge den, så der er ingen grund til at skambyde på den - og vi HAR undersøgt, hvad tilsvarende modeller koster på Bilbasen...