Nulstil
Køb
Personbil
Audi
Nordjylland
Ukendt
Viser: 1 biler til salg
Sortér:

Audi TT

1,8 T 180 Coupé 2d

89.000 kr.

  • 12/2000
  • 293.000 km
  • 12,3 km/l
  • Manuelt gear
  • Benzin
12/2000
293.000 km
12,3 km/l
Sælger denne skønhed til én der kan li´ blå med lidt blåt på. (Demin-blue edition). Bilen er fra december 2000 og dermed lige blevet "youngtimer". Købt og kørt i DK. Fuld servicebog / instruktionsbog. Service overholdt. Der medfølger en del dokumentation på regninger gennem bilens levetid. Undervognsbehandlet flere gange. Jeg har ejet bilen siden efteråret 2022 og brugt i del penge på den - regninger for ca 50.000. (Selvfølgelig en masse timeløn, da det er ikke noget jeg selv har fumlet med.) Bla. - Rust i begge skærme / paneler udbedret + lakeret - Sporestang / styrekugler skiftet - Termostat skiftet - Generator skiftet - Sporing - Hjullejer bag - Bremsekaliber HB skiftet - Ankerplade HB skiftet - Instrumentering renoveret så alt fungerer og ingen pixelfejl. - Ny Simon udstødning - Fartpilot - Polering / coating - mv. Tandrem skiftet ved 217.000 Nye bremser ved 276.000. Siden efteråret 2022 har den været opbevaret i garage i vinterhalvåret og har i alt kørt 7000 km og fået service hvert år. Sidste år kørte den 1100 km. Derudover : - Originale Audi fælge - bi xenon lygter - Original kopholder - den skal nævnes for den var dyr! - Gewind undervogn - Hjulspasere så det ser fedt ud. - Subwoofer + Bluetooth radio så du kan streame din musik. - Bilovertræk til både indendørs og udendørs medfølger Bilen har selvfølgelig brugsspor (patina). Nævner et par stykker her - resten skal opleves. - Et par småbuler som man ser hvis man ved det. - Højtaler i venstre dør virker ikke - Klassisk fejl med list rustangreb ved lys indvedigt i bagklad grundet der kommer vand ind ved hækspoiler. Har fået tætnet så vand ikke kommer ind og rusten har ikke udviklet sig yderligere siden 2022. - Lidt irer/rust på taglister ved forruden. Kan se på en regning, at de er skiftet tilbage i 2007. Har heller ikke udviklet sig siden 2022. Primær årsag til salg er, at ikke får den brugt nok. Det er ikke noget tvangssalg men jeg modtager gerne et bud men først efter du har set bilen.
Arden, Nordjylland
Side 1 af 1

Audi

Audi er altid blandt de mest søgte brugte biler på BilBasen. Det tyske prestigemærke er mange danskeres reelle drømmebil, og derfor holder Audi prisen godt som brugt. En anden grund til dette er, at Audi har haft helgalvaniseret karrosseri i mange år, og er derfor blandt de bedste, når det gælder rustbeskyttelse. Det er også med til at holde prisen på de brugte Audi-modeller oppe. Blandt de mest populære finder man blandt andet den meget alsidige Audi A3, som med nogle år på bagen kommer ned i et prisleje, hvor den bliver et reelt alternativ til de populære mikrobiler, hvis man har brug for den ekstra plads. Den mest populære model til salg på brugtvognsmarkedet er dog de brugte Audi A4, der for mange bilkøbere er den perfekte kombination af kvalitet, køreegenskaber, design og rummelighed. Audis sportslige modeller har et S i stedet for A - for eksempel S4. Enkelte Audi-modeller findes også som ultra-hurtige versioner fra motorsportssektionen Quattro GMBH – så hedder de R eller RS til fornavn for eksempel RS5 eller R8. Er du til offroader-look eller en trækker til bådtraileren er det Q-modellerne - eksempelvis Audi Q5, du skal se efter. S-line-udstyr gør din Audi mere lækker at se på – uden stor merpris som brugt.

Brugte Audi til salg nordjylland arden - modelserier

Brugte Audi nordjylland arden - Populære modeller

3 Facts om Audi

Audi er en del af Volkswagen-koncernen (VAG) sammen med Volkswagen, Skoda, SEAT, Lamborghini, Porsche, Bentley, Bugatti og Ducati motorcykler. Audi er det næstmest vindende mærke i Le Mans, kun overgået af Porsche – der i dag også er ejet af VAG. De fire ringe i Audis logo symboliserer sammenslutningen af fire mærker i Autounion, nemlig Audi, Horch, Wanderer og DKW.

Audis historie

Audi er stiftet af August Horch, der byggede biler under eget navn indtil 1909, hvor han blev uvenner med sin egen bestyrelse og forlod fabrikken. Han kunne dog ikke bruge sit eget navn, da det jo allerede var brugt, så han lavede en slags latinsk oversættelse af sit navn. Horch blev til ’at høre’, som på latin er Audi. Audi har været på randen af konkurs flere gange og blev først optaget i Autounion i 1932 og i 1964 blev Audi en del af Volkswagen-koncernen. Et af de store vendepunkter for Audi har været firehjulstrækket Quattro, der viste sit værd i motorsporten i 1980’erne og som siden har været et varemærke for Audi – især i de motorstærke versioner. Audi er desuden et af de mest vindende bilmærker i Le Mans – de fleste sejre med Tom Kristensen bag rattet.
Bilbasen er en del af Vend. Vend er ansvarlig for dine data på denne hjemmeside. Læs mere