Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Hvad er en EGR-ventil?

Joakim S

Joakim S
bruger siden
15-04-2013

22-02-2014 kl. 19:06

Jeg har læst et utal af link på denne side og der støder af og til begreber op, jeg ikke aner hvad er.

Mange klager over at deres EGR-ventil er sodet til. Hvad er en EGR-ventil og hvad er dens funktion? Jeg formoder, at der kun er EGR-ventil i dieselbiler??

Tak for svar :-)

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Kristian Petersen

Kristian Petersen
bruger siden
24-03-2006

28-02-2014 kl. 07:17

EGR står for Exhaust Gas Recirculation.

For at sikre et lavere forureningsniveau, har man et system, som kan føre en del af den beskidte udstødningsgas retur til indsugningen, så den forbrændes igen.

Selve EGR-ventilen sørger for at motorstyringen kan "slukke" for returføringen, hvilket er nødvendig, når der køres med fuld gas og forbrændingen kræver en maksimal mængde ilt.

EGR systemet gælder for både benzin- og dieselmotorer, men eftersom diesel soder væsentligt mere end benzin, hører man kun om problemer på dieselmotorer.

Når en EGR-ventil er tilsodet og går "trægt" vil man, ved pludselig gasgivning opleve, at motoren tøver med at trække og samtidig afgiver en sort røgsky.

Fordelen ved EGR er lavere forurening samt en hurtigere opvarmningstid efter koldstart.

Ulemperne er tilsodning, ikke kun af selve EGR-ventilen, men også af EGR-køler (findes kun på nyeste motorer, for at hæve effektiviteten af systemet), indsugningsmanifold, gasspjæld, luftmassemåler, indsugningsventiler osv.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg