BilBasen Forum

Abonner på forumtråd

Financiel leasing og restværdi - hvor er pointen for mig?

Henrik Berg Andersen

Henrik Berg Andersen
bruger siden
28-07-2007

06-01-2017 kl. 23:39

Hej folks.

Vi tager en brugt BMW 530 d fra 2014: http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/bmw/530d/30-touring-xdrive-aut-5d/2892781

Dem er der mange af. Man kan købe eller lease dem, og så kan jeg bare stille op i Excel.

Det er financiel leasing, så der er ingen service med. Der indgår en restværdi (uden moms og afgift) efter de 3 år, som forhandleren gætter på, at bilen kan sælges for, og som jeg skal hæfte for, hvis det bliver mindre end det. Jeg kunne anderledes sige, at jeg køber bilen for restværdien, og så skal jeg vel lægge moms på først og ovenpå lægge 150% registreringsafgift. Er det rigtigt?

Hvis det er som jeg siger her, så er der kastet 748.855 kroner efter bilen på de 3 år (uden service), hvis man leaser og køber bilen efter 3 år. Det er knapt 29.000 kroner dyrere end bare at købe den til at begynde med.

Så hvad er pointen? Jeg skal lægge 109.000 kroner plus moms i engangbetaling for at indgå i leasingaftalen. Det kunne jo snildt gå til udbetaling ved køb af bilen i stedet.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

J R

J R
bruger siden
13-12-2013

07-01-2017 kl. 10:12

Hej Henrik

Jeg har også svært ved at gennemskue det show.

Men jeg tror jeg forstår det således, at hvis du financielt leaser, så betaler du en engangs sum, og en månedlig leasing ydelse.

Når perioden er slut kan du så vælge at købe bilen til den nedskrevne værdi.

Finten ligger i at når forhandler eller leasing selskab leaser den til dig, betales der ikke fuld afgift, men en eller anden brugs afgift. vistnok ca 1% om måneden.

Når den så udløber af leasing kontrakten, så har den et eksorbitant værditab, som forhandler eller leasing selskab bruger til afskrivning, og de slipper mere eller mindre for at skulle betale skat af din leasing betaling.

Eks hørte jeg forleden om financiel leasing af en Insignion. nypris ca 430.000, førstegangs ydelse og månedlige leasing samlet ca 180.000.
Kunne så overtages for 180.000 efter 3 år.

I dette tilfælde vil leaseren altså spare ca 70.000. Forudsat han vil forstætte efterfølgende i bilen.

Jeg hørte ligeledes en Audi sælger sige at folk der købte let brugt audi hos anden udbyder, var dumme. For han kunne sælge dem en sprit ny til samme pris.......
Men så er det bare jeg ikke forstår, hvorfor klaphatten ikke annoncere den reele pris, istedet for en fiktiv høj pris.
Alt andet lige så må han da få flere kunde i butikken hvis en Audi koster det samme som en Opel eller Mazda!

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Henrik Berg Andersen

Henrik Berg Andersen
bruger siden
28-07-2007

07-01-2017 kl. 18:29

Jeg tænkte på, om det måske kun var Sand Jensen, der havde en sådan ufordelagtig opstilling. Så jeg prøvede igen at finde en BMW 530 d et andet sted.

Jeg fandt så ud af, at det som regel er sådan, at de som gerne vil lease ud ikke er interesseret i at opgive en salgspris for køb. Omvendt siger de som giver en salgspris, at den kan leases, men ikke til hvad og skriver, at man kan ringe for at høre nærmere. Det bliver vist til mange timer i telefonen i samtale med ivrige sælgere i så fald. De opstillinger, der reklameres med, giver en meget ringe indsigt og sælger beder dermed køber om at tage stilling på et grundlag, der slet ikke er tilstrækkeligt.

Jeg ville gerne have haft, at jeg kunne klistre et Excel-ark ind her, men det bliver helt rykket rundt og ulæseligt. Ærgerligt. Jeg tog 2 BMW 530 d fra andersenleasing.dk og Allan Hansen Automobiler:

Leasing 12 mdr: http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/bmw/530d/30-aut-4d/3110956
Køb: http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/bmw/530d/30-aut-4d/3092770

De er begge modelår 2013. Den til leasing har kørt 123.000 km og den til køb har kørt 133.000 km. Personligt synes jeg, at leasingbilen ser bedre ud indvendigt med det lyse indtræk.

Leasing her over 12 mdr med førstegangsbetaling og månedsbetalinger og efterfølgende køb til restværdi med moms og registreringsafgift lagt på giver 378.125 kroner.

Så skal vi sammenligne til at købe den i stedet. Desværre siger Andersen Leasing ikke, hvad de vil have for bilen, hvis man vil købe den, så jeg må finde tilsvarende. Det er jo ikke altid nemt, for hvad er tilsvarende helt præcist, ville kritikere angiveligt sige, men jeg har gjort et hæderligt forsøg på at ramme samme udstyrsniveau. Dog er leasingbilens betræk læder, mens købebilen er stof, så vidt jeg kan se. Det burde gøre leasingbilen dyrere alt andet lige. Købebilen fra Allan Hansen Automobiler er 399.000 kroner. Det er den billigste nærmeste sammenlignelige. Det er 19.875 dyrere end at lease med efterfølgende køb, så det giver den modsatte konklusion denne gang.

Det er ikke nemt, vel.

Jeg prøver med en BMW 530 d Touring xDrive (de andre herover var sedan). Den billigste jeg kan finde fra 2013 og samtidig kan både købes og leases er denne her: http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/bmw/530d/30-touring-xdrive-aut-5d/3025307
Den har gået 125.000 km. Den vil LeasingPartner sælge til 499.000 kroner, mens leasing i 24 måneder plus efterfølgende køb giver 312.500 kroner. Altså 186.500 kroner billigere at lease med efterfølgende køb.

Den forskel er jo enorm, og jeg bliver lidt mistænkelig og prøver at gennemskue, hvad jeg ikke er blevet fortalt, men jeg kan ikke se det. Er der f.eks. 12 måneders reklamationsret til en bil jeg køber, mens der ikke er det, hvis jeg indgår en financiel leasingaftale? Eller er det bare sådan, at nogle leasingselskaber gerne deler noget ud af de skattetekniske fordele for dem selv, som J R var inde på, og tilbyder kunderne andel i kagen?

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

J R

J R
bruger siden
13-12-2013

07-01-2017 kl. 19:34

Prøv at spørge hos en Mercedes forhandler.

Du kan spørge hvad du kan købe en E/C klasse og hvad en financiel leasing vil koste.

En af mine bekendte plejer at financiel lease Merc C. og efterfølgende overtage bilen. Og han påstår han kan sælge hans væsentlig billigere end dem der står på markedet, og stadig tjene på det.

Mercedes laver sindsygt mange leasing biler

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Henrik Berg Andersen

Henrik Berg Andersen
bruger siden
28-07-2007

07-01-2017 kl. 21:13

... Og han påstår han kan sælge hans væsentlig billigere end dem der står på markedet, og stadig tjene på det.

Mercedes laver sindsygt mange leasing bile

Hej J R.

Mener du, at din bekendte sælger en Mercedes billigere ved et rent salg sammenlignet med det, som det koster ved leasing plus efterfølgende køb? Eller mener du omvendt, at han kan lave en leasingaftale med efterfølgende køb, der er langt billigere for kunden end hvis kunden køber bilen?

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

J R

J R
bruger siden
13-12-2013

07-01-2017 kl. 23:29

Han financiel leaser og køber den efterpå.

Der siger han at han har den på plader væsentlig billigere end hvis du køber en brugt leasing bil ved Starmark, eller andet leasing firma.

Eller for den sagsskyld ved en brugtvognsforhandler der har indkøbt en tidligere leasing bil fra enten leasing firma eller fra privat(det er jo logik, han skal jo give garanti og leve af det.)

Vi har juste selv købt en tidligere leasing bil. Han sagde han kunne sælge hans væsentlig billigere idet han just havde overtaget den. Men vi vil ikke have en diesel. Så vi kom aldrig ind på den reele pris.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Preben Offerdahl

Preben Offerdahl
bruger siden
18-11-2016

07-01-2017 kl. 23:58

Jeg prøver med en BMW 530 d Touring xDrive (de andre herover var sedan). Den billigste jeg kan finde fra 2013 og samtidig kan både købes og leases er denne her: http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/bmw/530d/30-touring-xdrive-aut-5d/3025307
Den har gået 125.000 km. Den vil LeasingPartner sælge til 499.000 kroner, mens leasing i 24 måneder plus efterfølgende køb giver 312.500 kroner. Altså 186.500 kroner billigere at lease med efterfølgende køb.

Hej Henrik

Det kan godt være at jeg er sat helt af her, fordi har aldrig rigtigt spekuleret i disse baner, men kan ikke rigtig følge dine beregninger. Men!

Hvis vi tager udgangspunkt i at der skal betales 62.500 kr. i udbetaling (inkl. moms) og 6.136 kr. hver måned (inkl. moms), så er det bare i ren leasingydelse cirka 197.264 (give or take, i forhold til lidt kommatal).

Derudover vil der skulle betales restværdien, som er 125.000 (inkl. moms, eksl. registeringsafgift). Værdien op til 106.660 kr. vil blive beskattet 105 % og de sidste 18.340 kr. vil blive beskattet med 150 %. Uden lige at kunne beregningen på stående fod så bliver det et stykke over 200.000 i restværdi, når der er betalt afgift.

Vi ender altså over 400.000 og ikke lige over 300.000, med mindre at jeg regner helt forkert? Gør mig meget gerne klogere, for er totalt rookie her.

/Preben

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Henrik Berg Andersen

Henrik Berg Andersen
bruger siden
28-07-2007

08-01-2017 kl. 02:36

Preben Offerdahl

Vi ender altså over 400.000 og ikke lige over 300.000, med mindre at jeg regner helt forkert? Gør mig meget gerne klogere, for er totalt rookie her.

/Preben

Hej Preben.

Du har da så evig ret. Jeg har lavet en regnefejl og har tjekket det igennem igen.
Førstegangsydelse og 24 mdr = 50.000 + 24 * 4.909,- = 167.816 før moms og 209.770 kroner med moms.

Restværdi 100.000 + 25% moms = 125.000. Registreringsafgiften er til gengæld et pokerspil. Bilen er brugt og så er registreringsafgiften et regnestykke baseret på, hvad SKAT mener bilen sælges til hos forhandlerne og derfra regne baglæns til bilens værdi uden afgift. Og den vurdering er helt sikkert ikke til den forsigtige side. Nok snarere tvært imod. Så selvom der er et stykke, hvor afgiften "kun" er sølle 105%, så tillod jeg mig at gøre det forsimplet ved at sige 150% af det hele. Altså 150% af 125.000 = 187.500 kroner.

209.770 + 125.000 + 187.500 = 522.270. Helt som du sagde. Og så er leasing af bilen med efterfølgende køb 23.270 kroner dyrere end bare at købe bilen.

Jeg beklager. Tager jeg til gengæld de 105% af de første 106.660 kroner, som du siger, så er det på den del 45% mindre i afgift end jeg regnede ind, hvilket er 47.970 kroner. Og så er leasingeksemplet pludselig billigere. He he he ...

Så må jeg hellere tage den med Andersen Leasing igen også. Førstegangsydelse + 12 * 4.200 = 115.400 kroner før moms og 144.250 kroner med moms.

Restværdi 121.000 + 25% moms = 151.250 kroner. Registreringsafgift 150% af 151.250 = 226.875 kroner. Så lægger vi sammen: 144.250 + 151.250 + 226.875 = 522.375. Så er det solide 123.375 kroner mere end bare at købe den hos Allan Hansen for 399.000 kroner. - Det er nogle dyre lædersæder i den leasingbil ;-)

Så er jeg helt roligt igen, hvis man kan sige sådan. Alle eksemplerne viser, at vi som køber forsøges trukket rundt i manegen, da finansiel leasing med efterfølgende køb er dyrere end bare at købe bilen.

Ahhh, er det ikke dejligt at vide, at alt er ved det gamle. Jeg synes dog, at det vil være mægtigt, hvis J R kunne komme med et eksempel på en Mercedes E, der modsiger det.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

J R

J R
bruger siden
13-12-2013

08-01-2017 kl. 11:52

Ok

Mercedes E 220D 9G-tronic

Leasing beskatningsværdi: 510.003. Er den pris leasing selskaberne betaler for en bil.
http://www.nordania.dk/da-dk/Erhverv/showroom/Pages/show-room.aspx#category/exclusive

Nypris hos mercedes: 647.900
http://ipaper.ipapercms.dk/MercedesBenz/dk/priser/eklassesedan/

Oveni prisen skal Business pakken 33.000

Vil anslå nyprisen er ca 680.000

Der er altså ca 160.000 i forskel på hvad du betaler og hvad leasing selskaber betaler for samme bil.

Nu er det bare mega svært at finde de reele priser på leasing. De fleste selskaber kræver du sender en forespørgsel for at få tallene.

Men jeg anslår at føstegangsydelsen for en E klasse er 60.000, og månedsleasen er vel ca 7000 kr. Det kan godt være jeg gætter helt galt.
MEn så koster det dig 60 + 36X7= 312.000 kr.

Så vil leasing selskabet så me den bil der har kostet 510.000-312.000= 198.000.
Dertil skal de selvfølgelig lægge en service omkostning. Men ny bil kan det koste 20.000 på 3 år.
Altså står bilen leasing selskabet i 212.000 kr. OG de skal selvfølgelig også forrente den sum de har haft i spil i 3 år.

HVis du finder en 3 år gammel E 220D på basen her, så koster de
http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/mercedes/e220/22-bluetec-avantgarde-aut-4d/3038596
430.000 kr.

Altså har mercedes eller andet leasing selskab mulighed for at sælge dig din egen leasing bil til en pris mellem 212.000 og 430.000.
Jo mere de kal få dig til at betale, jo bedre for dem. Og hvis de kan overbevise dig om at købe den til 370.000, og du synes det lyder skide billigt, fordi naboen har lige købt en magen til hos brugtforhandler til 430.000. Så er alle jo glade.

Du har købt "billigt" og leasing selskabet har tjent 160.000/bil på 3 år.

De reele tabere er normale mennesker, der har behov for en bil, men kommer til at betale alt for meget for den.

Dette indlæg blev 08-01-2017 12:27 redigeret af dets forfatter.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Henrik Berg Andersen

Henrik Berg Andersen
bruger siden
28-07-2007

08-01-2017 kl. 12:59

... Altså har mercedes eller andet leasing selskab mulighed for at sælge dig din egen leasing bil til en pris mellem 212.000 og 430.000.
Jo mere de kal få dig til at betale, jo bedre for dem. Og hvis de kan overbevise dig om at købe den til 370.000, og du synes det lyder skide billigt, fordi naboen har lige købt en magen til hos brugtforhandler til 430.000. Så er alle jo glade.

Du har købt "billigt" og leasing selskabet har tjent 160.000/bil på 3 år.

De reele tabere er normale mennesker, der har behov for en bil, men kommer til at betale alt for meget for den.


Hej J R.

Det er et godt tænkt eksempel. Jeg kan godt følge dig i beskatningsværdien er det tal SKAT er kommet frem til baseret på, hvad forhandleren egentlig giver for bilen. Afstanden op til den pris, som bilen sælges til er ret betragtelig.

Har det ekstraudstyr, du lægger i til godt 80.000 kroner, ingen indflydelse på beskatningsværdien? Det har i hvert fald nok indflydelse på, hvad forhandleren giver for bilen samlet set, så de 510.000 kroner skal være højere før man begynder at sammenligne.

Du tog også serviceomkostningen med ind, og det kommer kun i betragtning, når det er operationel leasing, og det er noget andet end finansiel leasing, idet man ved finansiel leasing selv afholder sine serviceomkostninger. Det skal jeg også, hvis jeg køber bilen til at starte med, så serviceomkostningen skal holdes ude ved sammenligningen.

Men pyt så med det, for din pointe er, at der er en pæn stor afstand fra det forhandleren har haft af omkostninger fra indkøb af bilen + ekstraudstyr + service til den pris, der forlanges ved salg.

Så kan man håbe på, at man kan bruge den viden i en forhandlingsposition til at presse prisen ned. Det er et andet spil end at købe bilen til den restværdi, der ligger ved finansiel leasing, og derfor halter sammenligningen lidt. Jeg gjorde dog præcis det samme i sammenligningen mellem Allan Hansen Automobiler (køb) og andersenleasing.dk, da jeg ikke kunne få købsprien at se på andersenleasing.dk, men jeg kom jo frem til, at købet var 123.375 kroner billigere, hvis jeg bare købte bilen til at begynde med hos Allan Hansen. Hvis vi yderligere skal argumentere, at Allan Hansen sælger for dyrt, så bliver forskellen blot større, hvis jeg kan presse prisen ned.

Derfor kan jeg ikke se, at det flytter konklusionen. Det er stadig dyrere at lease først med efterfølgende køb end bare at købe bilen til at begynde med.

Jeg har kun regnet på 3 år gamle biler, mens du tager udgangspunkt i en sprit ny, så der er også forskel. Jeg syntes du skrev, at din bekendte leasede en Mercedes og kunne købe den ved endt leasing, og det samlet set skulle være meget billigere end at købe den fra starten. Er det så fordi, han kunne købe den til 212.000 kroner eller tæt på det?

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

J R

J R
bruger siden
13-12-2013

08-01-2017 kl. 14:04

Det er en C han har. Du bad om eksempel på en E.

Men det samme regnestykke kan laves på en C.

Spørgsmålet er om ikke det reelt bedst kan betale sig at lease en sprit ny, og købe den selv efter ende leasing periode

Men det kræver at du enten vil beholde den længere end 3 år eller forventer at kunne sælge den med fortjeneste.

Kan huske med sikkerhed, der var en privat E200 benzin til salg for ca 8-12 måneder siden. Den stod til salg rimeligt biligt, alligvel var den listet i rigtig mange måneder.

Mener det var en 2 år gammel 60.000 km til 460.000. Overvejdede den nemlig selv. Men var ikke på det tidspunkt afklaret med at købe bil over 250.000. Det endte i just samme beløb og en lille C'er model T.

Det er en jungle.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Henrik Berg Andersen

Henrik Berg Andersen
bruger siden
28-07-2007

08-01-2017 kl. 16:58


Det er en jungle.

Præcis ja. En Jungle.

Leasingreklamerne giver gerne udtryk for det modsatte. De typiske argumenter er:

- "Du kender dine omkostninger hele leasing perioden igennem". Det argument ses især på operationel leasing. Til det vil jeg bare sige, at det kan godt være, men hvad hjælper det mig, hvis det hele lagt sammen er meget dyrere.

- "Lille engangsbeløb og fast lav månedlig ydelse". Særlig finansiel leasing reklameres sådan sammen med en eller anden restværdi, som kan være svær at forholde sig til, og med mindre forhandleren garanterer for restværdien, så er det så godt som sikkert, at du står med håret i postkassen, fordi bilen overhovedet ikke er restværdien værd, når det kommer til stykket.

Og det er dig, der skal dække tabet ved salget. Du kan naturligvis købe den bil, du forelskede dig i, for den enorme restværdi, men det har du ikke råd til, så derfor skal den sælges. Du må gerne finde en køber til den, men guess what, det kan du ikke, så forhandleren tilbyder dig en møg-pris, som du er tvunget til at acceptere, samt kræve dig for forskellen mellem leasingaftalens restværdi og det, som bilen faktisk blev solgt for.

- "Vi garanterer for restværdien". Det ses kun ved finansiel leasing, og meningen er, at det skal give dig ro på spørgsmålet om, hvad bilen kan sælges for ved endt leasingperiode. Går du bare efter at have bilen de 2-3 år leasingperioden løber, så skulle der ikke ligge en skjult overraskelse ved afleveringen, hvis ellers service er blevet overholdt af dig. Går du derimod efter at købe bilen til restværdi, så vågner SKAT endnu engang, og du ved ikke på forhånd, hvad de synes bilen skal være værd som grundlag for beregning af moms og registreringafgift. Det svarer til at importere den fra Tyskland. I eksemplerne med BMW og Merdeces er der tale om meget almindeligt forekomne eksempler, så det giver en vis sikkerhed for, at SKATs estimering ligger stabil, men det er ikke det samme som at sige, at det vil svare til restværdien på leasingkontrakten.

Her vil det være fedt, hvis En der har prøvet at købe til garanteret restværdi, ville dele sin erfaring med SKAT og registreringsafgift. Det tager jeg op i en anden tråd: http://www.bilbasen.dk/forum/leasing/erfaring-med-koeb-til-restvaerdi-og-skats-fastsaettelse-af-registreringsafgift/39697

Bilforhandlerne sidder med deres regneark som jeg lige har gjort. Deres er helt sikkert også med renter indregnet, fortjeneste i procenter, skatteregler om afgifter, og stillet op i flere ark alt efter om vi taler 1, 2 eller 3 års leasing. Derfor kan de roligt sidde og skrue op eller ned for den månedlige betaling, hvis det er det de ønsker at markedsføre sig på, for regnearket siger da, hvad engangsbetalingen skal være for at kompensere for det. Hvis der skal reklameres med, at engangsbetalingen er det samme som den månedlige betaling, ja, så vil arket grangiveligt også kunne hjælpe dem med det, så slutresultatet bliver nøjagtig det samme.

Vi kan derfor godt sidde sammen med sælgerne og hype markedet for biler og holde dampen oppe på diskussioner og sammenligninger, og det passer forhandlerne helt fint, at der er den trafik om emnet til at holde os sultne og konstant spejde efter et rimeligt tilbud, der bare viser sig at være samme vin på en anden flaske.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

J R

J R
bruger siden
13-12-2013

14-01-2017 kl. 22:02

Appropo C klasse

http://bil-sitet.dk/biltests/2015/11/mercedesen-naar-stadig-det-hoeje-c/

Check nederst i link.

Nypris kontra beskatningsværdi.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

J R

J R
bruger siden
13-12-2013

02-02-2017 kl. 21:19

Hej Henrik

Chek lige dagens "Kontant".

Det omhandler just omkring prissætning.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

C L

C L
bruger siden
10-08-2008

11-09-2017 kl. 15:16

Hej Henrik,
Jeg har lige som dig med forundring set på billeasing selskabernes tilbud, og deres stadigt større og flottere show rooms. Det står klart for mig, at det er et godt forretningsområde, de har udviklet, og at der er relativt gode penge i det. For nyligt har jeg set på et tilbud på flex-leasing, som stikker helt af:

Priser inkl. moms
BMW 530D Touring
Bilens værdi: 311.250
Førstegangsydelse: 56.250 (forventet afskrivning efter 12 md.)
Omkostninger: 9.000 (betales ved aftaleindgåelse)
Depositum: 19.000 (betales ved aftaleindgåelse og skal tilbagebetales, forudsat bilens værdi er 255.000 eller mere, og det er leasingtagers risiko)

Finansiering af 255.000 og afgift koster 12 md. ydelser a´ kr. 5.565 = kr. 66.780. Det efterlader omtrent 33.000 til afgift og 33.000 til forrentning. Ikke en dårlig forrentning på 255.000 uden risiko...

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Lauge Abildgaard

Lauge Abildgaard
bruger siden
09-02-2017

18-10-2017 kl. 11:15

Hvad der også synes at være helt glemt i ovenstående regnestykker er: hvem i alverden ved deres fulde fem køber en ny bil til listepris?

Iøvrigt så bruger jeg selv tyske handelssider til at kontrollere restværdier. I princippet kunne bilen efter endt leasingperiode afsættes i udlandet. Men også her er det tydeligt at regnestykket ikke hænger sammen. Restværdierne er ganske enkelt alt for høje.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Har Lem

Har Lem
bruger siden
25-10-2017

26-11-2017 kl. 05:16

Možná že jsem odtud vyčerpaný, protože jsem v těchto kurzech nikdy nepochyboval.







[gclub online]
____________________
https://goo.gl/mCuuA9

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

mozavav mozavav

mozavav mozavav
bruger siden
28-10-2017

28-11-2017 kl. 05:40

Možná že jsem odtud vyčerpaný, protože jsem v těchto kurzech nikdy nepochyboval.




แทงบอลออนไลน์
------------------------------
https://goo.gl/x39xmV

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Html.RenderPartial(MVC.Navigation.Shared.Views._bilbasenHeaderScriptsBundle);