Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Indlæg slettet

Henrik Rathje

Henrik Rathje
bruger siden
06-03-2004

19-02-2007 kl. 22:10

Min anbefaling: :Årgang:1996Mærke/Model:Lexus LS400 4,0Brændstof:BenzinKommentar: En A8 er en rigtig dejlig bil, ingen tvivl om det! Men også dyr at holde kørende.

Svagheder:

* Tandrem
2.8 er en V6 med tandrem, så den SKAL skiftes senest hver 4 år, eller for hver ca. 100.000. Men er du ikke 100% sikker på at den er skiftet korrekt, så forlang den skiftet INDEN du køber! Et tandremsskift koster såvidt jeg husker omkring 8.000 på sådan en bil.

* Automatgearet
er ikke det mest slidstærke, og nødvendigheden for reparationer/renovering er ikke ukendte ved det km-tal du angiver (renovering koster ca. 20.000 DKK).

* Manchetter ved drivaksler (en hyppig fejl på mange Audi modeller). Manchetterne SKAL være helt fri for revner. Ellers kan aksler være skadet, hvilket er dyrt på sådan en Audi!

* Aluminium
En A8 er lavet i aluminium, hvilket ganske vist ikke ruster, men til gengæld kan små buler og trafikskader give det problem, at det kan være svært at få det lavet korrekt (kun få værksteder i DK mestrer aluminiumssvejsning).

* Servicepriser
Vær desuden opmærksom på, at de regelmæssige serviceeftersyn, som er et must på en sådan bil, er meget dyre for sådan en A8. Den bil du nævner har kørt 112t km. Vær opmærksom på at en A8 skal ha’ det helt store service ved 120.000 km, og dette runder nemt 20.000 (ja.. der står tyve tusinde!) på et dansk Audi-værksted. Her kan en tur til et godt polsk eller tysk værksted betale sig. Det er ca. ½ pris dernede.


Stærke sider:
Bortset fra tandremmen (sørg for at den er skiftet for nyligt – maks. 1 år siden). – og automatgearet, er der ikke de store problemer med en A8. Og har du råd til service og vedligeholdelse, så er det en rigtig dejlig og luksuriøs bil. Men overvej en 4.2 l model i stedet. 174 HK i 2.8 er lige i underkanten til en A8 efter min mening.
Prøv om du kan finde en 1-ejers bil. Så er der en større chance for at den er blevet passet korrekt. Men få ALTID en A8 checket GRUNDIGT af en erfaren Audi-mand, eller FDM!

Vægtfgiften for en 2.8 A8 er så vidt jeg ved ca. 7.500 /år (check selv på http://www.hvorlangtpaaliteren.dk). Told og afgift er anselig på en sådan svend. Regn med at den kommer til at stå dig i ca. 200-220.000 med plader på. Men et er kun et gæt.. told og skats veje er uransaglige :-)

Jeg vil dog hvad angår driftsikkerhed, og komfort, også pege på en Lexus LS400. Det er en dejlig og overset bil, men ok - den har ikke samme imponatoreffekt som Audi’en. Men den er utrolig driftsikker, og har alt i udstyr. Gå efter en 96-model (ESP er standard), og gerne en én-ejers. Her skal man først og fremmest kigge efter at alt el-udstyr (og der er altså meget!) virker korrekt. Reparationer er også dyre her, men til gengæld meget sjældne. Modsat andre Toyota’er og Lexus’er så er LS400 rigtigt pænt rustbeskyttet.

God fornøjelse med jagten :-)

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg