Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Indlæg slettet

Henrik Rathje

Henrik Rathje
bruger siden
06-03-2004

14-03-2007 kl. 07:56

Min anbefaling: :Årgang:2006Mærke/Model:Citroën C1 1,0iBrændstof:BenzinKommentar: Mit bud: Citroën C1 1,0i 5d. Prestige (ca. 105.000 for en 2006 med ca. 8-10.000km på tælleren)
Inden du tæver mig fordi jeg er gået over dit budget(men da ikke meget!), så læs lidt videre :-)

Det er jo en næsten ny bil, en for klassen meget sikker bil, bla. med ESP! Du får mindst 2 års fabriksgaranti(hvis det er en 2006 model), og dermed en MEGET billig bil i drift... og vi snakker 520 kr. årlig afgift. Så det fås ikke billigere i drift!

Motor m.m. er udviklet i samarbejde med bl.a. Toyota, så det burde give god kvalitet (Toyota sælger selv deres klon af bilen under navnet Aygo, og det er grundlæggende samme bil!).
Bilen er desuden meget veludstyret bl.a.:
- Fjernbetjent centrallås
- Servo
- Elruder
- Splitbagsæde
- m.m.
C1 er faktisk også ganske underholdende at køre.. og den har tilstrækkelige kræfter til dagligdagen, jeg vil endda påstå den føles "kvik" at køre.. især i byen, men den kan også klare motorvej.

Ang. dine bud:

Punto:
ikke de store indvendinger her, men hvis du er oppe omkring 100.000, så ville jeg vælge en næsten ny bil som f.eks. C1, medmindre du skal bruge mere bagageplads?

Lupo:
Jeg gætter på du tænker på 3L TDi modellen? Mine kommentarer er møntet herpå!
I teorien en billig bil, i virkeligheden - hmm- desværre en del problemer(kvaliteten er IKKE så god som den burde være til den pris), og reservedele/dæk er dyrere end de burde være. Der er mange problemer med motoren og den særlige elektronisk styrede gearkasse. Den er dog lidt bedre efter 2001. Defekte turbo'er (dyrt) ses en del, og slidte lejer i alle hjul ses ofte. Jeg vil ikke anbefale denne bil ud fra dine krav (men der er sikkert andre der har haft gode erfaringer med denne bil, så det er bare min mening - og så de ejere jeg har snakket med).
Og så er de 33 km/l IKKE opnåelige i praksis for de fleste.. regn med ca. 25 km/l.

Peugeot:
Ikke de store indvendinger (HVIS vi snakker 206 1,4 HDI)..men prøv lige en længere tur.. ikke alle sidder godt i bilen.. jeg gør i hvert fald ikke (180 cm).
Gå efter en 2002 eller nyere.. 100-150.000 km er ikke det store problem, da 1,4 diesel motoren er meget slidstærk. Den kører langt på literen, og kan du leve med småfejl, som knirke og knagelyde, forlygtepærer der springer og diverse andre småirriterede ting, så er det en fin lille bil.
Check også:
- lakken.. den er ikke særlig stærk, og kan være dårligt påført
- sædevarmen ( den virker ofte ikke, et knæ sat forkert i sædet, og så er den gal).
- Centrallås
- AL elektronik!
- undgå sænkede biler, da bærearmsbøsninger er svage i forvejen


Hvis du vil have mere plads, og prioriterer driftsikkerhed højt, så kig på en 2000-2001 Honda Civic 1,5i Ls V-Tec 3 dørs (det er den ældre model.. men den er bedre end den nyere 1,6 ES). Selvom det er en 114 HK benzin motor med kræfter til sjov, så kører den altså op til 15 km/l i byen, og 18-19 på lange ture.. ja du læste rigtigt! Det er desuden en ekstremt driftsikker bil (hvis du finder et velholdt 1-ejers eksemplar). har en god ven der har haft én i 4 år (en 1998 model), og den virker stadig som ny.. ingen problemer. Check dog lige forsikringen.. nogle selskaber takserer den lidt højt. Men ikke alle.. Sikkerheden er dog ikke heeelt på niveau med nyere biler, men den er ikke dårlig!

En lang smøre... NU må du slå .. men forhåbentlig hjælper mine skriverier mere end de bryder dine prioriteringer.

Go' jagt!

/Henrik

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg