Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Indlæg slettet

Rune Pind Nielsen

Rune Pind Nielsen
bruger siden
13-01-2006

06-11-2009 kl. 11:27

Dine krav var utrolig tæt på mine. Jeg prøvede:

- Hyundai i20 (billig, billig forsikring, ellers ikke meget over den)
- Seat Ibiza Ecomotive (Lækkert design, fornuftige priser, men meget høj gearing og meget larmende motor. Den kommer dog med ny motor nu)
- Mazda 2 (Dejlig bil, men interiøret virker meget billigt og den er ikke særlig komfortabel.)
- Fiat Grande Punto 1,3 diesel (lækkert design og fornuftige priser, men virker lidt gammel - ny model kommer nu så giv den en chance.)
- Ford Fiesta ECOnetic (Sporty og samtidig komfortabel. Virkelig pæn. Jeg kunne ikke lide interiøret på billeder, men i virkeligheden var det fint. Lækre sæder og kørestilling. Høj pris men til gengæld billig forsikring. Lækker motor).

Valget faldt på Fiesta. Skulle jeg købe idag ville jeg også give den nye Polo et forsøg, selvom den er noget kedelig i designet. Jeg er utrolig glad for min Fiesta. Valget stod til sidst mellem den og Ibiza som også er en fin bil (især med de nye CR dieselmotorer). Men forsikringen hos Seat var noget dyrere end hos Ford, og det er altså vigtigt i din alder (jeg er selv 25 og førstegangskøber). Så ud og prøv nogle biler og spørg forhandleren hvad afdrag og forsikring koster. Beregn de månedlige udgifter incl. afdrag, forsikring, grøn afgift og diesel på alle bilerne, men husk også at lytte til dit hjerte :-) Man skal ikke altid lade fornuften styre det hele.

God fornøjelse.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Jonas Petersen

Jonas Petersen
bruger siden
16-03-2007

08-11-2009 kl. 07:14

Synes Mazda 2 er rigtig fin. Smart moderne design og kvikke motorer. Ved dog ikke om du kan få god en diesel til den. Ellers så tag ud og prøv en Fiat 500 1,3 diesel. Relativ kvik, super fedt design. Den giver opmærksomhed og har sjæl. Rigtig flot i hvid eller rød. Skal der lidt mere fornuft ind i billedet så kig på den nye VW Polo 1,2 turbo (benzin). Den har 105 heste og knap 180 nm. Og kører stadig 18,2 km /l. . .
Mht økonomi så er her et link til et program jeg selv har brugt til mine mange billån gennem tiden: http://download.cnet.com/Loan-Calculator/3000-2057_4-10403573.html?tag=mncol
Du indtaster rente og restgæld, så kan du se løbetid på lånet og dine månedlige afdrag.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg