Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Hjælp til brugt rummelig EL-bil til familie (ca 100km om dagen)

Nathalie Andersen

Nathalie Andersen
bruger siden
14-12-2023

24-09-2025 kl. 17:28

Hej,

Vi er en familie på snart 4 og leder efter en brugt el-bil med god baggagde plads, samt god plads til 2 autostole på bagsædet + anhænger.

Vores forbrug er ca. 100km om dagen og vi ønsker at kunne tage på køre ferie (men måske bare 1 gang om året og nok ikke så tit i vinter halvåret).



Vores budget er max 250.000, vi gad godt have rækkevidde på minimum 400km.



Vi har kigget på Skoda Enyaq, Tesla Model Y, Kia E-niro og VW ID.4 men er ærlig talt på bar bund. Vi har ingen erfaring med EL biler, vi kan dog lade hjemme.



Vi har fået et råd om at bilen SKAL have pre-heating af batteriet, vi forstår ikke helt hvorfor, da vi jo kan lade hjemmefra og på eventuelle køre ferie jo nok vil have kørt i tilstræk nok tid til at batteriet er varmt nok til først lynopladning? Men igen, så har vi ingen erfaring eller forstand derpå.



Hvad er jeres tanker? Vi hældte til Skoda Enyaq indtil vi fik råddet med pre-heating, for vi har ikke råd til en Enyaq fra 2024+.



Håber nogle kan hjælpe :)



Mvh.
Nathalie

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

J R

J R
bruger siden
13-12-2013

25-09-2025 kl. 08:44

Held og lykke med valget.

Du har helt sikkert ret i det ikke skal være under 400 km range. Specielt ikke når i måske kører 25-30.000 km om året.

Selvom du kører motorvej, så bliver batteriet ikke varmt nok til max ladning ihvertfald ikke om vinteren. Og om sommeren skal den køre mindst 100 km før batteriet har ladetemperaturen.
MEN jeg tror ikke der sælges biler i den klasse fra nye idag der ikke har preheating.

Der er ikke nogen af dem du nævner der ikke kan hvad du vil. Men e-Niro er måske lige en generation bagude i forhold til de andre på teknikken. Det er en udmærket bil hvor man får rigtig meget, specielt hvis man lige kigger efter nyeste model fra midt 2022 og frem, dem kan man finde til 195-229.000, men må kun trække 300 kg uden bremse og 750 med bremse som jeg lige husker dem.
VAG modeller(VW, Skoda etc.) bør du kigge efter dem med 286 hk, så er du sikker på de er på nyeste software. Ikke at den gamle ikke virker, men der er bare ikke nogen updates til dem lige pt.

Kig evt også på Kia EV3 (lidt over pris hvis man vil have lang range), Renault Megane/Scenic. Lidt over budget så kig Xpeng, de er altså også lidt til den fede side. Prøv at sætte dig ind i en Xpeng og så prøv at sætte dig i noget andet.......Vil umiddelbart sige der er nogen der halter bagefter på comfort feltet.


PS hvis du køber nyt eller meget lidt brugt, så kan du få både 5 -6 og næsten 7 års garanti. Køber du Europæisk der er mere end 8-10 måneder, så skal du næsten være heldig hvis der er mere end 1 år tilbage på garantien.

Dette indlæg blev 25-09-2025 18:23 redigeret af dets forfatter.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

T i

T i
bruger siden
17-06-2006

27-09-2025 kl. 13:19

Til 250k er der en del brugte der kunne være relevante. Men vær opmærksom på at du bør vælge en bil med garanti og en del af de brugte under 250 er lidt "ældre" modeller.

I kunne også overveje en Renault Scenic, der kan du lige nu få en helt ny, for 250k. Den ville jeg tage et kig på.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg