Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Bil søges|max 180.000 kr|65000km/år|kvalitetsfølelse og gode køreegenskaber

Jesper B.

Jesper B.
bruger siden
29-06-2009

28-01-2010 kl. 10:57

Hej alle, Jeg er nybegynder på bilmarkedet og vil i den forbindelse være taknemmelig, hvis jeg kunne få et par ekspertråd fra jer med på vejen. MIT BEHOV: Jeg har i forbindelse med et nyt spændende job fået behov for en bil og regnet mig frem til, at jeg inkl. fritidskørsel kommer til at køre ca. 65.000 km årlig. Hovedparten er kørsel frem og tilbage fra arbejde. Heldigvis kan jeg godt lide at køre bil, men en følelse af kvalitet og måden bilen ”ligger på vejen”- primært med hastigheder mellem 90-130 km/t - vil være essentielt for, at jeg vil kunne klare de mange kilometer. KRITERIER: Et realistisk scenarie er, at jeg beholder bilen i 2 år. Med det som udgangspunkt forsøger jeg at vælge en bil med en fornuftig totaløkonomi med alt, hvad det nu indebærer (lån, renter, service, reparationer, brændstof, værditab, gensalgsværdi, misundelsesafgift, grøn afgift, forsikring, befordringsfradrag m.v.). Jeg har samlet mine kriterier herunder: - Kvalitetsfølelse og gode køreegenskaber ved 90-130 km/t er essentielt - 'Fornuftig' totaløkonomi set over en 2årig periode - Minimal risiko for reparationer og hyppige værkstedsbesøg - Sikkerheden skal være god - 65.000 km årlig privatkørsel - 180.000 kr. (max pris for bil) FORELØBIG KONKLUSION Min foreløbige konklusion er, at en Van vil være et godt bud, da jeg får mere bil for pengene. Men jeg synes, at det er svært at gennemskue værditab og betydning af misundelsafgift for Van vs. Hvid-plade bil. Indtil videre er jeg nået frem til ”Seat Altea 2,0 TDi 105/140 Van” fra 2006-7 og min foreløbige favorit ”VW Golf 2,0 140 TDI Van” fra 2008-9. Sidstnævnte vil helt sikkert kunne opfylde mine kriterier til kvalitet og køreegenskaber. Jeg håber på et par gode råd og måske få åbnet øjnene op for en endnu bedre økonomisk løsning :). Mvh. Jesper

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Martin Sønderskov Nielsen

Martin Sønderskov Nielsen
bruger siden
11-12-2004

28-01-2010 kl. 13:00

Jeg synes ikke det er helt tosset hvad du er kommet frem til.
De 2 du har kig på er uden tvivl ganske gode biler.
Dog skal lige være OBS på at netop den der 2,0 tdi ikke er verdens mest driftsikre motor. Turbo og topstykker er den desværre kendt for at få ødelagt. Snak evt med FDM.
Men der er ingen tvivl om at når den kører, så kører den godt. Der er rigeligt med kræfter i motor, til at få en rolig og afslappet kørsel.
Af de du nævner ville jeg dog nappe Golfen, da den altså generelt kører lidt bedre.

En anden ting er at det er fornuftigt at du kigger på nogle gulplade-biler, med et par år på bagen. Da de har et kæmpestort værditab. Så du kan få ret meget for pengene.

Som alternativ burde du måske også lige skæve lidt til Ford C-max eller Focus. Der kan du nok få endnu mere for pengene.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg