Bilbasen Forum
Abonner på forumtråd
Nedsat straf gule plader
Morten H. Kjær
bruger siden
06-01-2004
11-02-2006 kl. 00:20
Jeg har hørt flere tale om at de som private snyder med straffen på guleplader. Dvs. nedsat til ca. 2.500,-. Du skal bare får kørepenge af din arbejsgiver nogle få gange om året og underskrive en erklæring. Hvem ved noget om dette?.
Gul - plade biler - Moms eller ej?
Reglerne for, hvornår en bil kan registreres på gule plader, er ikke entydige. Selv om reglen om, at førerrummet skal udgøre over halvdelen af bilens indvendige længde, er overholdt, risikerer bilimportøren alligevel et afslag, hvis Told & Skat skønner, at bilen ikke fremtræder som en regulær varebil.
To klasser af gulpladebiler har interesse for private og erhvervsdrivende: Biler under 2.000 kg totalvægt, der beskattes med 95 pct. registreringsafgift, og biler med en tilladt totalvægt på 2.025 – 3.500 kg. Sidstnævnte type belægges kun med 30 pct. afgift.
Momsregistrerede erhvervsdrivende kan vælge at fratrække momsen ved anskaffelse af en varebil. Ved købet skal man afgive en erklæring om bilens brug:
§ Udelukkende erhverv
§ Blandet brug
§ Udelukkende privat
I sidstnævnte tilfælde er det enkelt. Her må gulpladebilen anvendes som en almindelig personbil, men der er intet momsfradrag ved køb eller drift, men derimod en årlig tillægsafgift på 5.040 kr. som kompensation for den lavere registreringsafgift.
Bruges bilen udelukkende til erhvervsbrug, kan fuld moms fratrækkes ved køb. Momsbeløbet skal man have særskilt oplyst. Man kan ikke selv regne sig frem til, hvad momsen udgør. Der er også fuldt momsfradrag for den løbende drift.
På brugte varebiler er momsen 25 procent af bilens fulde pris ved køb og salg, hvis momsen ikke er betalt ved første indregistrering. Ved køb af demobil skal man være opmærksom på, om bilen er angivet som nybil eller som brugtbil. Der kan nemlig være flere tusinde kroners forskel.
Ved blandet brug kan man ikke fratrække momsen ved bilkøbet. Der er dog fuldt momsfradrag for den daglige drift, men til gengæld skal der betales halv tillægsafgift for privat anvendelse, altså 2.520 kr. årligt oven i den almindelige vægtafgift.
Et tidligere krav om detaljeret kørselsregnskab er heldigvis bortfaldet. Erklæringen om bilens anvendelse skal som udgangspunkt accepteres af Told & Skat.