Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Indlæg slettet

Henrik M.

Henrik M.
bruger siden
20-02-2005

15-02-2006 kl. 09:03

Hej.

Det er et klogt valg at vælge enten SAAB eller Volvo. Kender både Volvo og SAAB særdeles godt, da jeg har kørt begge mærke i mange år.

Hvis det skal være en SAAB, er der ingen tvivl om, at det skal være en 9-3, da 900-serien var plaget af en del fejl. Men med 100.000 kr. på budgettet er det svær at finde en 9-3, uden den har kørt meget langt. En 9-3 er ganske rummelig, dog slet ikke så stor som en 940 eller 850. 9-3 er særdeles driftsikker og ganske sjov at køre. Men umiddelbart virker 940 eller 850 mere attraktive prisen taget i betragtning.

Har selv haft 850 (Kører nu S70). En 850 er en rigtig lækker bil, med en herlig motor; vælg dog den 20 ventilede GLT-version, da denne har en bedre motorgang end den 10 ventilede GLE-version! GLT`eren har også et rigtig fint moment, og der er bundtræk i den. Vælg dog en 850 fra 1994 og fremefter. I 1994 fik den et facelift, forstærket gearkasse og kobling samt dobbelt airbags. Fra 1995 og frem fik sedanen et ændret bagende - og alle modeller fra 1995 og frem er udstyret med 4 airbags.

850 er en rigtig sikker bil jvf. bl.a. Folksam`s undersøgelser af virkelig ulykker. 850 er mere sikker end 940, selvom denne er også er meget sikker.

Hvis man vælger en af de første årgange af 850, kan der komme en del udgifter til værkstedsbesøg, men vælger man en fra 1994 og frem er den MEGET driftsikker.

940 er lidt mere gammeldags at køre i, men er extrem driftsikker og solid. Den er ikke så sjov at køre i som 850, men den byder absolut ikke på dyre værkstedsbesøg, da den 'stort set' aldrig går i stykker.

Så med en 850 eller 940 kan det ikke gå glat.

Held og lykke med købet.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg