Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Indlæg slettet

Martin Sønderskov Nielsen

Martin Sønderskov Nielsen
bruger siden
11-12-2004

15-09-2005 kl. 18:04

Hej Jeg så godt programmet, der er bare det at du skal være obs på at det er en et år gammel bil du køber. Det kan være et problem mht garanti. Men ellers kan du godt spare ret mange penge. Hvad er det for en bil du har i tankerne? Det skal lige siges at jeg har altså ikke selv prøvet. MVH Martin

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Martin Sønderskov Nielsen

Martin Sønderskov Nielsen
bruger siden
11-12-2004

18-09-2005 kl. 16:07

Hej Thomas

Ja jeg kan godt forstå dig med trygheden i at købe ny bil. Det skal bare være i orden.

Men det er vist noget med at hvis du køber en Ny bil i Polen og får den hjem til DK, så er den vist en årgang gammel. Men den har altså ikke kørt nogle kilometer.
Jeg kan desværre ikke huske de præcise detaljer mht. køb af bil i Polen.
De er bare af hensyn til garantien mister du et år. Og så vidt jeg ved tilbyder skoda kun 1 år?? Er dog ikke helt sikker!!!
Men gå ind på DR´s hjemmeside, der må stå noget mere konkret.
Jeg kan bare huske at de snakkede noget om at hvis man købte en japansk bil hvor garantien er 3 år eller 100.000 km, mister man det ene år. Det skal du bare være opmærksom på. Men jeg er helt sikker på at der er mange penge at spare...

Hilsen Martin

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Martin Sønderskov Nielsen

Martin Sønderskov Nielsen
bruger siden
11-12-2004

18-09-2005 kl. 17:07

Køb en ny bil i udlandet og spar mange penge

Bilfabrikkerne sælger biler til forskellige priser i forskellige lande. Derfor er nogle biler billigere i f.eks. Polen, end de er i Danmark.

EU laver hvert halve år en statistik med bilpriserne i alle EU-lande:
Se statistikken her

I modsætning til tidligere beregnes afgiften i Danmark i dag af den pris, du har givet for bilen i udlandet uden skatter og afgifter. Har du f.eks. købt en ny bil i Polen betaler du altså afgift af det be-løb, der står på regningen fra den polske forhandler. Og er udgangsprisen før afgift bare lidt lavere i udlandet, så er der mange penge at spare, når de tårnhøje danske afgifter efterfølgende bliver lagt oveni.

Se blot, hvor meget du kan spare på en splinterny Citroen Xsara Picasso:




Polen Danmark
Købspris 109.732 kr. 134.970 kr.
+ 9 % avance 9.875 kr. 12.147 kr.
+ 25 % moms 29.901 kr. 36.779 kr.
149.508 kr. 183.896 kr.

- fradrag * 13.485 kr. 13.485 kr.
beskatningsværdi
136.023 kr. 170.411 kr.
afgift** 196.860 kr. 258.407 kr.

dansk moms 25 % af købspris 27.433 kr. 33.743 kr.

I alt*** 334.000 kr. 427.000 kr.

Besparelse kr. 93.000,- eller 22 %

* Man får fradrag i afgiftsgrundlaget, når bilen har airbags, radio, sidespejle og flere andre ting. På en standardbil betyder det et samlet fradrag på kr. 13.485,-

** (61.400 X 103,66 %) + ((beskatningsværdi - 61.400) X 178,66 %). De 61.400,- er det beløb, hvor man kun betaler den lave registreringsafgift (103,66%). Koster en bil f.eks. 161.400,- betaler man altså kun lav afgift af de første 61.400,-. De resterende 100.000,- tillægges en afgift på 178,76%. Man slipper altså forholdsvis billigere i afgift, hvis man køber en billig bil.

*** i alt = købspris + afgift + dansk moms


Sådan køber du din nye bil i Polen:

• Du tager til Polen. Her køber du din nye Citroen hos en forhandler. Du får en regning med fra forhandleren.

• Hos de polske toldmyndigheder får du en særlig nummerplade, så du kan køre bilen til Danmark. Hjemme i Danmark kører du bilen til syn. Den ryger selvfølgelig lige igennem, den er jo helt ny. Et standardsyn koster 400 kr.

• Så går turen til Told & Skat. De skal bruge regningen fra den polske forhandler, så de kan beregne afgiften til statskassen. Du betaler afgiften + dansk moms + et tillæg på 1.000 kr. for personbiler.

• Nu mangler du bare et par danske nummerplader, der koster 1.180 kr. Dem henter du på motorkontoret.

• Og Voila - du har fået en ny Citroen og sparet ca. 93.000 kr.

Andre gode besparelser:

Det er ikke alle biler, der er billigere i Polen. Men vi fandt også gode besparelser på disse tre biler:

BMW 735i
Pris i Danmark: kr. 1.515.000,-
Pris i Polen: kr. 1.385.000,-
Besparelse: kr. 130.000,- (9 %)

Fiat Punto
Pris i Danmark: kr. 150.000,-
Pris i Polen: kr. 108.000,-
Besparelse: kr. 42.000,- (28 %)

Toyota Corolla
Pris i Danmark: kr. 215.000,-
Pris i Polen: kr. 170.000
Spar: kr. 45.000,- (21 %)

Garanti
Rabatten har talt med alle fire bilimportører, og de lover alle sammen, at den polske garanti gælder her i Danmark. Du skal altså ikke til Polen, hvis bilen går i stykker.

Citroen giver endda 2 års garanti i Polen, mens de kun giver 1 år i Danmark. Så hvis du henter en ny Citroen i Polen, så er du faktisk bedre stillet, end hvis du havde købt den her i landet.

Priserne er indsamlet af EU, og tallene er fra 1. maj 2004, altså snart et år gamle. Priserne på biler svinger selvfølgelig som på mange andre varer. Det er derfor en rigtig god ide at tjekke priserne ved forhandlerne, og ikke stole blindt på statistikken. Mange danske forhandlere har ofte særlige tilbud, og så har du naturligvis altid mulighed for at prutte om prisen.


Kilde: Told & Skat og EU statistik


OBS! Priserne i nedenstående artikel er hentet fra en EU-statistik, som er fra 1. maj 2004 - altså knap et år gammel. Vær derfor opmærksom på, at de angivne priser på bilmærker og -modeller samt valutakurserne kan være faldet og/eller steget siden. Det vil sige, at nogle af nedenstående besparelser på konkrete bilmodeller kan være forsvundet i dag - ligesom nye besparelser på andre bilmærker kan være opstået.









Arkivsiderne opdateres ikke! Redaktionen tager derfor forbehold for prisoplysninger og lignende.


Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg