Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Indlæg slettet

Søren Bønløkke Poulsen

Søren Bønløkke Poulsen
bruger siden
05-11-2008

21-01-2010 kl. 23:27

Jeg er ejer af en Renault, og har flere gange indhentet priser på service af denne, også ved Autohuset Vestergaard. Min erfaring er at priserne på service ved Autohuset Vestergaard er 20 - 40% højere end ved f.eks. Sondrup Bilcenter som også er autoriseret Volvo/Renault forhandler. Om det skyldes at Vestergaard har fået ”forbygget” sig i meget flotte ”slotte” i både Kolding og Vejle ved jeg ikke. Det er sikkert dejligt at arbejde i som mekanikker osv., men de skal jo betales, og der er jo kun kunderne til at gøre dette. Det mærkes på priserne.

De højere priser er stadig gældende – Jeg har lige før julen 2009 igen indhentet tilbud på service ved Autohuset Vestergaard i Kolding, da jeg i deres reklamer på TV havde set at priserne var sænket med op til 30%! Alligevel er de stadig 20% højere end hos f.eks. Sondrup Bilcenter der er i bl.a. Horsens. Det er trods alt bedre end sidste gang hvor forskellen var hele 40% fra Sondrup Bilcenters pris og op til Autohuset Vestergaards pris. Jeg synes det var helt hen i vejret med ca. 5.000 kr. for et 90.000 km. service ved Autohuset Vestergaard, så jeg fik det lavet ved Sondrup Bilcenter i Horsens til godt 3.100 kr. Det er da en forskel der er til at tage og føle på. Og det er vel at mærke på akkurat de samme ydelser. Priserne er for øvrigt de samme i både Vejle, Kolding og Fredericia hos Autohuset Vestergaard, men der kan spares nogle penge ved at køre lidt. Alternativet til Flensborg i Tyskland.

Også hvis man vil handle bil er det min erfaring at man ved at gå til andre forhandler end Autohuset Vestergaard kan få væsentlig mere for sin brugte bil – Hvis det er en ny bil man er på udkig efter er priserne ens på denne, uanset hvor den købes, så det er jo bare at gå der hen hvor man kan få mest for sin ”gamle” brugte bil – Og det er åbenbart ikke ved Autohuset Vestergaard! Det er selvfølgelige en vurdering hvad en brugt bil er værd, men det er da bemærkelsesværdigt at Autohuset Vestergaard ligger 7 - 10% under de andre Renault forhandler (Sondrup Bilcenter og Dahl Pedersen i hhv. Horsens og Skive), svarende til en halv månedsløn efter skat, eller 6.000 til 8.000 kr. lige ned i forret.

Konklusion: Indhent ALTID tilbud fra flere forhandler på både service og hvis du skal ud og handle bil. Min erfaring med Autohuset Vestergaard er altså at de ikke er konkurrencedygtige på prisen, og det jeg har fået lavet ved Sondrup Bilcenter har jeg ikke kunnet klage på.

Noget helt andet er så at man ved en uautoriseret sikkert kan få lavet service til endnu lavere pris, efter hvad jeg kan se er f.eks. Quick Pots store service eftersyn QuickService 2 eftersyn til 1.995 kr. incl. 4 liter olie (op til 5/40) og oliefilter samt bremserensning dækkende for de fleste bilmærker, måske med små justeringer og plus pris for evt. luftfilter, tændrør, brændstoffilter og pollenfilter mv. Det kræver dog at man selv er lidt mere opmærksom på hvad man vil have lavet, og hvad bilproducenten kræver. Evt. kan man jo hente serviceskemaet ved den autoriserede forhandler også gå i gang med at indhente priser på lige netop de ydelser man ønsker eller som der kræves af producenten.

Det er måske også muligt at presse de autoriserede værksteder på prisen, hvis de får at vide hvad det koster andre steder. Fordelen/ulempen er jo de mange steder kører med ”Faste” priser på de forskellige serviceeftersyn - Man kan så undre sig over at timeprisen ved f.eks. Autohuset Vestergaard er den samme som hvis man skal bruge en advokat eller statsautoriseret revisor – Jeg tvivler i hvert fald på om det tager over 3 timer for at udføre et lille service på en bil som min Renault, og arbejdslønnen udgør over 3.000 kr.! Men det er jo nok igen de store flotte bygninger der er skyld i det.

God jagt ;-)

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg