Bilbasen Forum
Abonner på forumtråd
Hjælp - ny 1,4 ltr Fabia motor trækker ikke rent
Profil slettet
09-01-2008 kl. 21:12
Jeg købte i nov. sidste år en ny Skoda Fabia 1,4 ltr. Hatchback (86 hk benzin). De første 700 km kørte bilen perfekt og jeg var meget tilfreds med den.
1,4 ltr. 86 hk versionen er en opgraderet version af 75 hk udgaven, som er en meget udbredt motor i VW koncernen.
Derefter observerede jeg på en tur om aftenen (da motoren var kold) at den ikke trak rent op igennem gearene ml. 1.500 – 3.000 rpm. Det kan beskrives som om der var huller i ydelsen og bilen vuggede frem og tilbage under acceleration. Da motoren blev driftsvarm blev fænomenet mindre udtalt, men det var stadig til stede.
Jeg besluttede at vente og se tiden an. Som tiden gik observerede jeg de samme symptomer som på første dagen, dog med den tilføjelse at det også var til stede under konstant fart ved varm motor. F.eks. kører jeg konstant 90 km/t i 5. gear (ca. 2.500 rpm) på jævn vej, holder speederen på samme niveau og motoren er varm. Så mærker jeg at bilen blidt hugger/vugger frem og tilbage, dog ikke sådan at det kan observeres på omdrejningstælleren og speedometer.
Men grunden til at jeg var så sikker på at der var noget galt er dels at bilen de første 700 km. intet fejlede, den trak rent ved kold og varm motor, både ved acceleration og ved jævn fart. Derudover har jeg haft andre benzinbiler, og jeg har aldrig oplevet noget sådant på dem.
Min mistanke gik på at der måske var en softwarefejl i motorstyringen, så jeg besluttede efter nytår at besøge det lokale Skoda værksted (autoriseret). Bilen havde på det tidspunkt kørt 1.300 km.
Jeg forklarede dem symptomerne, mekanikeren kørte en tur (varm motor). Dog var det den pågældende dag stormvejr og vejen var ikke helt jævn, så han kunne ikke observere noget. Da han satte bilen til motortesteren på værkstedet viste den ingen fejl. Jeg fastholdt dog at der var noget galt og at bilen jo netop de første 700 km. ikke havde haft disse symptomer.
Jeg spurgte om de havde software opdateringer til denne motor, men det var ikke tilfældet. Ej heller havde de kendskab til at andre kunder med samme motor havde haft disse problemer. Han sagde at det kan være mange ting som kan være galt, men de har ikke lov til bare at skifte komponent på komponent i blinde. Jeg bad ham om som et forsøg at nulstille bilens computer for at se om det vil afhjælpe. Det har desværre ikke hjulpet.
Indtil værkstedsbesøget havde jeg kørt bilen frisk og med varieret omdrejningstal (også over 3.000 rpm). Men derefter besluttede jeg at ændre taktik. Så de følgende 1.000 km. har jeg nu kørt mere frisk end før. Dels har motoren fået flere omdrejninger, op til 4.000 rpm, bl.a. på nogle lange motorvejsstræk. Desuden jeg har tanket Shell V-power. Men det har ikke hjulpet spor, alt er som før. Den har symptomerne ved kold og varm motor, ved acceleration og jævn hastighed, ved alle omdrejningstal og hastigheder.
Er der nogle kloge mennesker med mekanikerbaggrund, teknisk indsigt eller ejere af VW, Skoda, Seat med samme motor som har oplevet det samme med deres bil eller ved hvad der kan være galt, så vil jeg sætte stor pris på deres rådgivning og hjælp.
Bo Klokkeriis
bruger siden
04-02-2004
10-01-2008 kl. 08:32
Jeg kan kun ha medlidenhed med dig, har lige været igennem samme mølle, hvor værkstedet hårdnakket påstod at den ikke fejlede noget i følge bilens computer. Min bil er en Mondeo dog TDCI hvor symtomerne lidt var de samme, jeg brugte meget tid på at søge og forespørge i diverse forums på internettet, hvilket også gav resultat.
Fejlen lå i EGR ventilen (den som lukker udstødningsgas ind i indsugningen)
Fejlen lå i EGR ventilen (den som lukker udstødningsgas ind i indsugningen)
Profil slettet
11-01-2008 kl. 21:49
Hej, tak for jeres besvarelser. Jeg vil nu besøge Skoda værkstedet og bede dem seriøst undersøge hver enkelt af de foreslåede potentielle fejlkilder. Forhåbentlig vil en af dem så løse problemet. Mvh Michael