Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Ekstremt generaliserende, men meget sjov læsning. Kan I genkende jer selv?

Søren Hansen

Søren Hansen
bruger siden
06-01-2004

04-05-2009 kl. 14:47

http://fpn.dk/motor/bil/article1682680.ece Din bil afslører din personlighed. Læs her hvilken biltype, du er! Det er lektor fra Markedshøjskolen i Oslo, Karl Fredrik Tangen, og bilanalytiker i TNS Gallup, Anders G. Hovde, der i en artikel til det norske nyhedssite VG Nett, giver deres bud på, hvilke typer købere, der står bag de forskellige biler. VOLKSWAGEN De fleste kender til mærket Volkswagen - et mærke, der ifølge ekspertene, også er legitimt for folk med høj status. VW er tysk, noget som forbindes med præcision og præstige. Golf: Golf giver dig ingen sociale problemer og går an overalt. Bilen fordeler sig ligeligt mellem kvinder og mænd og udmærker sig som en såkaldt nummer to bil - en bil, som man gerne kører i til arbejde og praktiske gøremål. Er det derimod en Toyota, må han forklare kollegaerne, at det er en nummer to-bil – det behøver man ikke med en Golf. Passat: Type: Du er mere bilinteresseret end gennemsnittet. Lægger stor vægt på udstyr og komfort samt køreegenskaber. Du er et ordentligt middelklassemenneske i den øvre ende – formentligt ingeniør i en mellemlederstilling. Nummer to-bilen er gerne en Polo, men man kan også have en japaner. FORD Ford er for dem som ikke ønsker at stikke for meget ud. Et moderat mærke, der giver et anonymt udtryk. Folk betragter som regel en Ford som «bare en bil», mens Volkswagen er «bilen». Mondeo: Er, Ifølge eksperterne, en fantastisk bil, som ligger på andenpladsen efter Passat. De fleste mennesker opfatter Mondeoen som diskret og grå. Den typiske ejer er en gennemsnitlig mand, som formentligt har studeret noget inden for økonomi eller samfundsvidenskab og nu sidder på kommunen som kontorchef. Focus: Focus er Fords udgave af en Golf. Ejeren er formentligt uddannet inden for sundhed eller pædagogik og arbejder med skole, industri eller offentlig administration. Den typiske Focus-ejer er lærer og over 50 år. TOYOTA Toyota er det bilmærke, som folk overordnet set har det bedste indtryk af. Næsten alle tager en Toyota med i betragtningen, når de skal erhverve sig en ny bil. Toyota er typisk for den rationelle bilkøber, som ønsker en problemfri bil. Det forklarer, ifølge eksperterne, også den store andel af kvinder, som køber Toyota. Avensis: Der er flere kvinder, der køber Avensis end nogen anden biltype. Avensis-ejere kan arbejde inden for alle brancher - dog med en svag overvægt af folk, der arbejder inden for skole- og sundhedssektoren. Er du Avensis-ejer og har en nummer to bil, så er den formentlig en billig brugtbil. Auris (den nye Corolla): Ejerne er fornuftige og ekstremt optaget af kvalitet og driftsikkerhed. Andelsen af kvinder er derfor, ifølge bileksperterne, stor. Corolla-ejere befinder sig inden for alle brancher – færrest inden for medier og reklamer og flest inden for undervisning og sundhed. AUDI Audi er lig med status. Audi-køberen har lov til at være optaget af sin bil, men det er på den anden side ikke accepteret, at man viser sin velstand frem. Blærerøven har ikke en Audi - nærmere en BMW eller Mercedes. A6: Du er typisk en voksen mand, som tjener godt. Du er bilinteresseret, teknisk opdateret og mere klar over, end de fleste, hvilke værdier der er knyttet til bilen. Med en Audi A6 udstråler du succes og er klar over, at du har stil. Den typiske A6-ejer er markedschef og finkulturel i fritiden. VOLVO Folk som kører i Volvo vægter sikkerhed højt – derfor er Volvo en typisk familiebil. Audi har teknikken, BMW har køreegenskaberne, Toyota har driftssikkerheden, og Volvo har sikkerheden. V70: Klassisk familiebil, som manden i familien formentligt har valgt. Familiefaderen er typisk ingeniør eller sidder på en anden høj stilling inden for universitetsmiljøet. V70-ejeren er højt på strå, men har ikke brug for at vise det til andre. NISSAN Bileksperterne sammenligner Nissan-ejere med folk, der kører Toyota. Der er dog det særlige ved Nissan-ejerne, at de altid er på jagt efter gode tilbud – en såkaldt kræmmertype. Qashqai: Qashqai er proletariatets Range Rover. Vil man gerne have en Quahqai, har man formentligt også kigget på Toyota Rav4 og Honda CRV. Ifølge eksperterne får man meget bil for pengene. Qashiqai-ejeren er ofte ejer af en mindre virksomhed og har et par ansatte under sig. SKODA De typiske Skoda-ejere ser på alle typer mærker, når de er på udkig efter en ny bil og anser Skoda som et godt køb. Octavia: Du har en gennemsnitlig indkomst, er som regel mellemleder i et job uden bonus-forhold og vil i virkeligheden helst have en Audi A6, men økonomien er bare ikke til det. Skodaen hører ind under Volkswagen-koncernen, og det betyder tysk kvalitet, derfor vælger du den. HONDA Honda er en japaner med krudt i. Den er med i motorsport og samtidig er det Honda den bil, som står i flest garager verden over - hvis altså man ser bort fra græsslåmaskiner. CR-V: CR-V-køberen er en illoyal shopper, som også ser på andre bilmærker. Det er en mandebil og ejes som oftest af ingeniører i en ledende stilling. BMW Er for bilentusiasten. BMW er teknisk avanceret, sporty og er ikke for den miljøbevidste type, der ønsker at udlede mindre CO2 - BMW-ejeren elsker sin bil, da den er effektiv og økonomisk at køre i. 5-serie: Det er den sporty direktør, der sidder bag rettet i en BMW i 5-serien. Hvis Audi A6 er marketingchefen, er BMW 5-serie for salgschefen. Det er vigtig for dig som BMW 5- type, at du som bilen, har fart over feltet. MAZDA Du er ikke specielt bilinteresseret. Det vigtigste er, at du har en god og kvalitatativ bil - du har heller ikke noget imod at spare lidt for at få råd til en Mazda. Mazda 6: Den typiske ejer er familiefar, som er nødt til at indgå kompromisser for at få Mazda 6. Han arbejder i inden for den offentlige sektor, har ikke alverdens uddannelse og lønnen er heller ikke noget at prale af. Mazda-ejeren vil have en problemfri bil, som kører sikkert. CIROËN Citroen har sænket priserne i løbet af de seneste år. Dermed har bilfirmaet tiltrukket sig en del kunder, som ellers normalt ikke er de typiske Citroen-entusiaster. Her vægtes kvalitet ikke så højt. C3: Ofte er C3-ejerne kvinder, som arbejder inden for sundhedssektoren. Pris og økonomi er to meget vigtige faktorer. MERCEDES De fleste Audi og BMW-ejere er lidt misundelige på Mercedes-bilens unikke og populære design. Mercedes er bilverdenens supermodel. E-klasse: Den typiske køber er mand og ingeniør - ofte med en ledende stilling. Han er ekstremt bilinteresseret og foragter alle japanske bilmærker. Der findes kun Mercedes i hans verden. ELBIL Elbilen er til mennesker med en god moral, og som aktivt arbejder på at nedbringe CO2-udslippet. De arbejder typisk selv inden for miljøområdet. Endnu sælges der ikke så mange elbiler, men det mener ekspertene vil ændre sig, efterhånden som de mere funktionelle modeller kommer på markedet.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

H P

H P
bruger siden
06-01-2004

04-05-2009 kl. 15:33

NEJ, jeg kan sgu ikke kende mig selv :-)

Jeg er hverken kvinde eller arbejder i sundhedssektoren ?

Jeg har ærligt talt meget svært ved at se hvad man kan bruge disse oplysninger til, ud over let underholdning på linje med Se & Hør eller "En skør verden".

At en Lekor på "Markedshøjskolen" bruger tid og penge på en sådan undersøgelse gør at jeg er glad for at det er de NORSKE skattekroner der bliver brugt :-)
Eller måske er det den norske oliefond :-)

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Profil slettet

Profil slettet

04-05-2009 kl. 18:07

Det er sgu meget sjovt - selv om jeg heller ikke passer ind i mit bilmærke :-)

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg