Bilbasen Forum
Abonner på forumtråd
Defekt vacuumslange, 2,0 TDI
Profil slettet
04-09-2007 kl. 15:59
Hejsa,
Pludselig og uden advarsel tabte min Octavia sin trækkraft - føltes nærmest som om turbo´en var stået af.
Heldigvis skulle bilen samme dag til service hvor de fandt ud af at vacuumslangen er defekt.
Mens jeg venter på, at en ny vacuumslange kommer hjem til forhandleren, har mekanikeren lavet en nødreparation.
Mine spørgsmål er:
1) Hvad er vacuumslangen i en TDI..?
2) Med nødreparationen har bilen næsten de samme egenskaber som tidligere, men skal jeg passe på ved acceleration, bremsning..etc..?
mvh Kim
Kristian Petersen
bruger siden
24-03-2006
06-09-2007 kl. 09:24
I en benzinbil dannes vacuum naturligt, da traditionelle benzinmotorer har et gasspjæld til begrænsning af luftflowet til indsugningen (styring af blandingsforhold). Dette vacuum er derfor "gratis" og har man derfor udnyttet kraften i det til forskellige formål - bl.a. til bremseforstærkeren.
I dieselmotorer dannes ikke noget vacuum, da der køres med luftoverskud i forbrændingen, men for at kunne benytte samme vacuumstyrede komponenter som i benzinbiler, har man indført en vacuumpumpe (drevet enten elektrisk eller vha. drivrem).
Det der skete, da kraften gik af din bil, var at en vacuumslange knækkede, vacuumet forsvandt og dermed røg aktiveringskraften af VTG-turboen. Af sikkerhedshensyn går VTG'en til 0-position i dette tilfælde, hvor der ikke kan opbygges turbotryk.
Hvis nødreparationen er lig med gaffatape omkring den bristede slange, så skal du nok passe lidt på ved kørsel, da du måske kan risikere at miste bremsekraft... :-)