Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Colt serviceaftale...DYRT

Kim Hansen

Kim Hansen
bruger siden
02-12-2009

05-11-2010 kl. 18:24

Nu er jeg kommet i en lidt uheldig situation med min serviceaftale på min Mitsubishi, så jeg håber på ekspertpanelets gode råd til at få løst det. :) Jeg købte i april 2008 en Mitsubishi Colt 1,1 Insport og den har kørt absolut fejlfrit de første 56.000 km. Jeg tegnede ved købet en serviceaftale 7år /70.000km til 312,50 per måned, hvilket med daværende arbejde passede fint til mit forbrug. Fik så for ca. et år siden nyt arbejde, der nu afstedkommer et årligt kørselsbehov på ca 25.000 km. Ja indrømmet har selvfølgelig nok været langsom til at kontakte firmaet omkring min ændring i kørselsbehovet, så jeg kontakter dem først nu da bilen har kørt 56.000 og må ifølge aftalen have kørt ca 28.000 km. Har dog hele tiden bare haft i baghovedet at ekstra kilometer blev takseret til 10 øre pr km så ca 2800 ved tilpasning. For at få ændret serviceaftalen til det korrekte antal kilometer kontaktede jeg derfor Mitsubishi. Stor var min overraskelse så da Mitsubishi kontaktede mig med 2 forslag til at få ændret aftalen. Enten kan jeg vælge at indbetale ekstra 14.614,83 OVEN i de penge jeg allerede har betalt. altså 30 måneder gange 312,50 = 10.000, i alt 24,614,83 kr. For de penge har jeg fået 3 Hej alle Bilbasser. serviceeftersyn og skiftet 3 pærer, så altså over 8000 pr serviceeftersyn... Alternativt foreslår Mitsubishi jeg fremover indbetaler 893,57 per måned i resten af aftalen der så tilpasses til 7år/160.000 km der så dækker for de allerede overkørte kilometer. Når man regner det ud giver det 54 måneder af 893,57 = 48466,62 PLUS de 10.000 jeg allerede har indbetalt altså i alt 58.466 kr. For de penge får jeg så 8 serviceeftersyn i perioden på de 7 år ( med dem jeg allerede har fået ) dvs. 7308 kr per service. Det er en Mitsubishi og altså ikke en Rolls Royce jeg skal have serviceret. Nuvel havde nok heller ikke regnet med det ligefrem blev billigere med serviceaftalen, men kunne godt lide idéen med den ekstra tryghed ved eventuelle nedbrud. Men til de priser kunne jeg sagtens have taget et "ikke mærkeværksted" og samtidig have haft masser af penge til overs i tilfælde af den skulle bryde ned. Mit spørgsmål til jer går nu på hvordan I ville forholde jer i sådan en situation? Jeg er selvfølgelig allermest interesseret i bare at komme ud af aftalen billigst muligt uden at blive flået, og så må konstatere at der stadig er meget stor forskel i priserne mellem autoriseret og ikke autoriseret. Til dem der har tid/overskud til at læse servicebetingelserne igennem linker jeg til deres pdfdokument der ligger nederst på siden. Håber i har nogle gode forslag til hvad jeg skal gøre. Undskylder indlæggets størrelse, men det kunne næsten ikke være kortere med den nødvendige detaljering. På forhånd tak /Kim

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg