BilBasen Forum
En ny lille bil med billig forsikring vs. ældre bil med kasko?
Steffen Byrialsen
08-03-2009 kl. 22:42
Jeg overvejer at købe ny bil til ca. 150K, fx. mazda2 eller fiat grande punto. Fordelene for mig ved disse er billig forsikring og garanti(da jeg ikke selv kan reparere bil).
Da jeg dog kun forventer at beholde bilen i ca. 3 år, er jeg bange for at det bliver for dyrt når jeg skal sælge igen sfa. det store prisfald.
Derfor overvejer jeg også en ældre billig bil til maks 50K kun med kasko-forsikring. Herved bliver prisfaldet betydeligt mindre, men der er jo risiko for store rep. omk.
Er der nogle, som har forslag til hvad der bedst kan betale sig - hvad i ville gøre? Evt. nogle forslag til en billig driftsikker bil under 50K?
Tak for hjælpen!
Bo Larsen
09-03-2009 kl. 15:08
Bedste bud på en bil til omkring 50k er efter min mening en Skoda fabia og en Seat Ibiza.
Kaare Frank
09-03-2009 kl. 15:27
Alternativt ville være en ny Fiat Panda.......De kører tilbud på dem nu til omkring 95.000,- og det er altså billigt.Meed de penge er afskrivningen i kroner og ører jo automatisk ret begrænset,og du får fordelen af en ny bil.
Held og lykke med valget.
Henrik Birgren
09-03-2009 kl. 15:28
Det samme kunne meget vel ske for nogle af de andre mærker som tilbyder billige forsikringer. Problemet er, at det tiltrækker mange nye bilister (naturligt nok) og så hænger prisen ikke sammen - derfor kan du risikere at stå i en situation hvor du har afdrag på en ny bil som du købte fordi du kunne forsikre den billigt - men forsikringen er nu steget voldsomt så du både skal finansiere månedlige afdrag, en dyr forsikring og en høj afskrivning.
Steffen Byrialsen
09-03-2009 kl. 15:57
jeg glemte selvfølgelig at skrive at jeg er 1.gangs køber, hvorfor forsikringspræmien kan være ret dyr, selvom jeg er over 25. Mht. kilometer er det nok ikke mere end 15.000/år.
Karsten Feddersen
10-03-2009 kl. 22:09
Jeg stod i præcis samme situation som dig for 2 år siden. Jeg valgte den ældre bil (Mazda 626) til lidt under 50k, nysynet og selvfølgelig var der lidt knas, så den kostede mig lidt reperationer fra start, ikke meget, men alligevel.
Problemet med sådanne biler et at de måske nok er nysynede, men de bliver ikke solgt når alt er udskiftet, men når alt trænger til at blive udskiftet/lavet. Den kostede mig hurtig nogle nye bremser (tidligere ejer havde sat for billige på), service, pærer osv. Driftomkostninger, men det var driftsomkostninger jeg ikke var vant til fra mine andre biler som altid var købt fra ny.
Til sidst regnede jeg ud hvad der skulle til for at holde den forsvarligt kørende og få den igennem syn. Der var her tale om ny forrude, nye dæk, ny udstødning med katalysator (dyr!), tandremsskift og en række mindre ting. Det hele løb op i næsten 20.000 indenfor 12 måneder + det der nu måtte komme oveni.
Resultatet endte med at jeg for lidt over et år siden købte en splinterny Mazda2 1,5 Sport til samlet ca 210.000 (med ekstraudstyr) og den har holdt uden problemer. Så det er kun blevet til service, som dog er lidt dyrere end på en gammel bil, som man nok næppe smider på autoriseret værksted.
626'eren var reelt værdiløs da jeg afleverede den til forhandleren, men han var flink fordi jeg stod og skulle have min 4. nye bil ved ham på 8 år. I omkostninger har min 2'er dog ikke kostet mig mere end min 626'er gjorde når jeg gør regnestykket op i kr/km.
Hvis jeg var dig, så ville jeg uden tvivl se efter enten en splinterny eller en 1-2 år gammel lettere brugt vogn. Kig evt på den nye Hyundai I20. Den gives der 5 års garanti på, så efter 2 år kan du stadig sælge den med 2 års fabriksgaranti. Det skal nok være populært til den tid.
Hvis du skal kigge efter de gamle modeller, så kig på de lidt større. De koster sjældent mere end de mindre og er bygget mere solide fra starten. Altså 626'er, Carina/Avensis, Mondeo osv. De skal alle kigges godt efter for rust og så er det en rigtig god ide at ringe til at værksted og høre efter hvilken variant og motor man skal gå efter. For eksempel så er Mazda's 105hk 1,8l motor i en 626'er konstrueret således, at den ikke går istykker hvis tandremmen springer.
Martin S
11-03-2009 kl. 00:07
Jeg kan anbefale dig diverse Toyota, Corolla, Carina osv. Selv kører jeg rundt i en Peugeot 306. Reparationsudgifterne har været meget begrænsede, men jeg er så også noget dertil at jeg selv repper og vedligholder den.
Steffen Byrialsen
11-03-2009 kl. 08:42
Jan Nielsen
11-03-2009 kl. 11:24
Der er immervæk stor forskel på at køre en brugt mellemklassebil og en spritny minibil. Det er denne oplevelse som vil være vigtigere forr dig end at forsøge på forhånd at regne ud hvad der er billigst. For du kender jo godt svaret: hvis den brugte i din levetid bare kører uden problemer er det den billigste, hvis ikke så kan den lille nye bil måske vise sig at være billigst.
Find nogle brugte til 50K og nogle nye du synes om. Det vil gøre dig klogere på hvad du foretrækker. Hvis du foretrækker de brugte, så bestem dig for hvilke(n) model, alliér dig med en som har forstand på netop disse og betal vedkommende med en kasse øl, 500 kr eller hvad I nu kan blive enige om for at finde den rigtige bil.
Sidst rettet: 11/3-09
Sidst rettet: 11/3-09
Karsten Feddersen
11-03-2009 kl. 20:07
Det var godt du kunne bruge indlægget. Nu skriver du jo ikke noget om hvor langt du skal køre i bilen eller hvordan dit kørselsmøntser bliver. Hvis du tænker på den brugte, så kan du jo prøve at regne ud hvor langt bilen har gået om 3-4 år. VW har offentligt erklæret at gearkasser/kobling laves til at holde i 250-300.000km. MEN! Gamle bedstefar som bare giver gas og så kobler ind ved 4000 o/m, han kan ødelægge en kobling på 50.000km eller mindre. Den der har købt sin bil fra ny og beholder den i 10-12 år har muligvis passet den, så den kunne holde til det dobbelte, men den kan også værre på vej til de evige parkeringspladser. Det er der risikoen er ved den ældre brugte bil. Du kan være heldig at få et eksemplar som kan holde i mange år mere, men du kan også stå med en stor regning.
Derfor kan man heller ikke pege på nogen biler der bare er bedre end andre. Det kommer an på hvem der har ejet den. Min svigerfar har en Escort fra '95 og den står rustfrit (Escort årgang 95 er kåret til DKs mest rustne bil). Omvendt så kan du finde 8 år gamle biler der bør tages ud af bilparken. Generelt kan man sige at en japansk bil holder sig godt, hvis den serviceres på et autoriseret værksted, men hvis endeligt noget går istykker, så koster det. Så mit bud til dig ville være en eller anden japansk bil, som er nysynet og blevet passet godt af 1 ejer, selvom det bestemt ikke er nogen garanti for noget.
Men som en anden skriver. Tag ud og prøv. Der er himmelvid forskel mellem en gammel Avensis og en ny Ford Fiesta. Et andet punkt er, at sikkerheden i den nye sagtens kan være væsentlig højere end i den gamle. Prøv gerne forskellige mærker. Ford/Mazda går efter kørefornøjelse. Fiat/Peugeot har god komfort. På den måde er der altid en der passer en.
Hvis du er bange for for stor afskrivning på en ny bil, så køb den så skrabet som mulig. De taber færrest penge. Køber du brugt, så gå efter en med meget udstyr, da den stort set koster det samme som de skrabede.
Kasper S
12-03-2009 kl. 01:37
De tager udgangspunkt i en given situation, nemlig den, at en ung knøs på 18 skal have sig et vogntøj. De regner ud, om det bedst kan svare sig, at købe en ny Fiat 500 eller en brugt Polo til omkring 50K.
Konklusionen bliver kort og godt, at det bedst kan svare sig, at købe den nye, over en 3 årig periode. Den brugte vil stort set intet være værd til den tid, den er dyrere i reparationer, den er dyrere i forsikring, vægtafgift, skal synes, kører kortere på literen osv osv osv.
En ny bil kan du sælge for en god sum penge, også om tre år. Du kan tit få et fordelagtigt tilbud på en forsikring, du har garanti, billigere afgifter, bedre brændstoføkonomi - og selvfølgelig glæden ved en ny bil.
Så jeg ville gøre, som FDM´s konklusion når frem til: købe en ny bil i en fornuftig størrelse, og et populært mærke, og glæde mig over den.
michael opstrup
12-03-2009 kl. 12:24
Toyota har i en lang årrække ligget i en klasse for sig selv, hvad angår holdbarhed og driftsikkerhed, hvor Europæisk bilproduktion halter håbløst bagud. Det er kun VW-Audi - mercedes og enkelte skoda modeller som stadig følger trop.
Ellers spørg i synshallerne. Det er ihvertfald der det bliver dyrt, hvis man har fået købt den forkerte bil.
Profil slettet
12-03-2009 kl. 13:29
Jeg synes at du skulle købe en Hyundai I10 prisen er lige under 100.000,00 plus den leveres med 5 års garanti. det betyder at når du skal sælge denne igen om cirka 3 år, er der 2 års garanti til den næste ejer.
Lars
steen møller jensen
17-03-2009 kl. 09:07
jeg ville nu nok også vælge den løsning med en ældre bil når du ikke regner med at skulle have den længre tid
mit valg ville nok falde på enten opel eller mercedes. og grunden er helt enkel .. det er nogle af de billigste biler i reservedele . ved mercedesen er der jo godt nok både plusser og minusser.. til 50 k er det jo en mercer fra omkring 90 du ville kunne finde er jo ikke just nogen ny vogn men tilgengæld selvom den har kørt 500.000 er der mange km i den endnu .. flere end du kan nå at køre i den tid du skal have bilen ,en 190 ville nok ikke være noget dumt valg den er drift sikker som bare pokker .. en ren køremaskine .. og i en diesel udgave går den over 15 k på literen .. minus ved den er nok forsikring og afgift.men den er uhyre billig at reperere på .
opel vectra eller astra et godt fornuftigt valg .. forholdsvis billig i reservedele .. stabile og driftsikre biler . med en rimleig fornuftig drift økonomi ikke de store udstyrs stykker i de normale modeller . men gode driftsikre biler.. ne vw golf ville heller ikke være et dårligt valg
Profil slettet
24-03-2009 kl. 23:29
Michael Ricken
28-03-2009 kl. 12:40
Der er en hel 3 mulighed, hvis det vel og mærke er muligt for dig, f.eks. flyt til malmø at bo, for du for temmelig meget bil i sverige for det der svare til 50.000,- Dk. Kr. (Ca. 70-75.000,- Sv. Kr.), og for de penge kan du få f. eks.:
Opel Vectra 2,2 155HK Elegance Comfort 2004 83.000 Km. 69.900 Sv.Kr., Audi A3 5d 1.6 2001 121.000 Km. 59.900 Sv.Kr., OPEL ASTRA 1.8 Enjoy St.car 125 HK 2005 105.000 Km. 68.000 Sv.Kr., Volvo S80 2.4 Sedan 2002 150.000 Km. 69.000 Sv.kr., Volvo S60 2,4 170 hk 2002 161.800 Km 69.500 Sv.kr., Volvo S60 140 hk 2002 110.000 Km 69.900 Sv.kr., Volvo V70 D5 2003 158.000 Km. 65.000 Sv.Kr., Volvo V40 1.8 2004 134.000 Km. 64.500 Sv.Kr., Mazda 2 1,25 Comfort 2006 45.000 Km 69.000 Sv.kr., Volkswagen Polo 1,4 5d 2007 164.000 Km 69.500 Sv.kr., Volkswagen Polo 1,4 Trendline 3d 2006 14.000 Km. 69.000 Sv.kr., Volkswagen Golf 1.6i aut. St.car 2006 145.000 Km. 69,800 Sv.kr., Volkswagen Golf 1.6 St.car 2005 113.000 Km. 66.900 Sv.kr., Volkswagen Passat 1,9 TDI 130hk 2004 290.000 Km. Sv.kr., Fiat Punto 80 ELX 16V 2002 78.000 Km. 43.000 Sv.kr., Mercedes A 160 Classic 2002 88.000 Km. 69.500 Sv.kr., Audi A2 1.4 5d 2002 72.000 Km. 78.000 Sv.kr., Citroen C3 1.6 SX 2004 57.000 Km. 79.000 Sv.kr., Toyota Avensis 1.8 2002 100.000 Km. 61.000 Sv.kr., Mitsubishi Colt 1.6 Sport Edition 3D 2003 76.000 Km. 59.900 Sv.kr., Saab 9-3 Aero 5d 2002 80.000 Km. 79.500 Sv.kr.
og det er jo kun et meget lille udsnit, og samtidig koster bilforsikringer ikke nær det de koster her hjemme i danmark, så har man muligheden for at gøre det, så er det nok der man vil få mest for sine surt sammensparede skillinger, og det behøver jo ikke være sverige, bor man i jylland er det jo mulighed at flytte syd for grænsen at bosætte sig, med noglelunde de samme fordele hvad bil angår...
Bare sådan et lille sidespring, for at se sagen fra en helt anden vinkel...
Mvh.
Michael R.