Nulstil
Køb
Personbil
Opel
Zafira
København
Ukendt
Viser: 0 biler til salg
Sortér:
Der var desværre ingen resultater der matcher din søgning - prøv mindre specifikke søgekriterier.

opel

Opel Zafira faldt oprindeligt ind under klassen kompakt MPV, da den ikke var helt så stor som de andre minivans. Den kom på gaden i 1999 og kunne købes i en syv-personers udgave med en ekstra sæderække. Efter den tredje generation kom på gaden i 2011, blev den hævet op til en stor MPV, da den nye udgave var betragteligt større. Dermed blev den en rigtig konkurrent til Ford S-Max. Den nye Zafira går under tilnavnet Tourer, og den mindre udgave Zafira B vil fortsat blive produceret under navnet Opel Zafira Classic som alternativ til Ford C-Max. Forskellen på de to er meget tydelig, da Tourer-versionen har boomerang-lignende mørke vinkler ved forlygterne. Begge versioner af bilen kommer i både diesel og benzin-udgave. Tourer satser dog hårdere på mindre motorer og bedre brændstoføkonomi. Her kommer de mindste intromodeller op på 16,4 km/l. Det kan gøres bedre, og de større motorer kører da også længere på literen - hvilket skyldes, at der er tale om en forholdsvist tung bil, som de større motorer bedre håndterer. Opel er generelt gode til at holde prisen, som det som regel forholder sig med tyskproducerede biler. Der er nogenlunde lige mange brugte Tourer og Classic på markedet. Tourer er generelt set lidt dyrere, men det er den også fra ny. Centrallåsen har en tendens til at gå i stykker i elektronikken, så hvis du oplever problemer med låsesystemet på en brugt Opel Zafira, kan det være et tegn på en elektronisk fejl. Samtidig har Opel Zafiras koblinger en tendens til at gå i stykker, så hvis den glider i koblingen, kan det være tegn på, at der er en reparation forude.

Udstyr

Opels udstyrspakker hedder Limited, Enjoy og Cosmo. Med Limited får du bl.a. de nedfældelige sæder, el-ruder foran, ESP, ABS og airbags hele vejen rundt. Enjoy-udgaven giver LED-lamper i loftet, 17” fælge eller 18”, hvis det er Enjoy med Sportspakke, som også giver en sænket undervogn og multijusterbart ergonomisk forsæde. Topmodellen Cosmo smider panoramaforrude, læderkabine og en midterkonsol, der kan indrettes efter egne ønsker, oveni. Derudover er der både autostole, tagbokse, underholdningssystemer og mange andre ting, som er ekstra tilvalg.

Konkurrenter

De primære konkurrenter til Opel Zafira er Citroën C4 Picasso, Ford S-Max og Mazda 5.

Hvilken størrelse motor har en Opel Zafira?

Motoren i en Opel Zafira er mellem 1.4 - 2.0 liter og yder mellem 108-192 hk afhængigt af hvilken variant af modellen, der er tale om

Hvor ofte skal tandremmen på en Opel Zafira skiftes?

Tandremmen i en Opel Zafira skal som regel skiftes efter 60.000 - 120.000 kilometer kørt svarende til 4-6 år. Præcist hvornår afhænger af årgang, model og forbrug. Se nærmere i bilens servicebog.

Hvor meget må en Opel Zafira trække i alt?

En Opel Zafira må trække 1150 kilo afhængig af model, gear og årgang

Hvor holdbar er en Opel Zafira?

En Opel Zafira er generelt en holdbar model. Sådan lyder vurderingen hos det anerkendte site whatcar.com, som blandt andet tager højde for risiko for nedbrud, behov for reparation og udgifter til reparation.

Hvor langt kører Opel Zafira på literen?

En Opel Zafira kører op til 24,4 kilometer på literen afhængigt af variant og årgang