Viser: 0 biler til salg
Der var desværre ingen resultater der matcher din søgning - prøv mindre specifikke søgekriterier.
BMW
BMW er for mange bilelskere den ultimative kombination af luksus, sportslige køreegenskaber, design og kvalitet. Og der er nok noget om det. I hvert fald kan man år efter år konstatere, at BMW sætter sig på toppen af podiet af det årlige AutoIndex, som viser, hvor tilfredse bilejerne er med deres biler. Ifølge de danske bilejere er der altså ikke en bedre bil end BMW. For de fleste danskere er det dog et bilmærke, som ligger udenfor budgettet - hvis man ser på de nyeste modeller vel at mærke. For selvom en BMW aldrig vil kunne konkurrere med priserne på de asiatiske mikrobiler og familiecontainere, kan man, hvis man søger lidt på nettet, være heldig at finde brugte BMW'er til salg, der har mere jordnære priser. En af de populære modeller i Danmark er den underholdende BMW 1-serie, der godt nok var dyr som ny, men som takket være en lang række brugte leasingbiler er kommet gevaldigt ned i pris, så brugtpriserne har fået et mere acceptabelt niveau. Og med BMW 1-serien får man både baghjulstræk, masser af kræfter og knivskarpe køreegenskaber, der kan få konkurrenterne til at ligge søvnløse. Hvis man går efter en brugt 1-serie, skal man primært holde sig til de brugte modeller efter årgang 2007, da de kører længst på literen. Skal der være mere plads er BMW 3-serie måske et sted at starte. Også her er brugtpriserne på både benzin- og dieselversionerne kommet ned i et niveau, hvor det kan blive interessant for købere, der ellers havde overvejet at købe en fabriksny VW Passat, Ford Mondeo eller Toyota Avensis. Også her skyldes de lavere BMW-priser, at de mange frikørte leasing-modeller bliver sendt på gaden efter tre år, hvilket gør udbudet en anelse større end efterspørgslen.