Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Ssangyong Rodius

Lars Thøstesen

Lars Thøstesen
bruger siden
18-09-2011

18-09-2011 kl. 21:31

Pga familieforøgelse har vi fået kig på en Rodius, da den giver meget plads for pengene. Så må man jo se bort fra design og den slags :) Mit spørgsmål er så, om der er nogen der ved, om der er problemer med den manuelle gearkasse i Rodius? Automatgearkassen skulle efter sigende være fra Mercedes og ikke licens, så den er jeg ikke så bange for. Alt info om denne bil er mere end velkommen

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Alexander Jørgensen

Alexander Jørgensen
bruger siden
15-01-2006

18-09-2011 kl. 22:51

Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge: Hvad får dig til at tænke på en Rodius??

Er det antal sædepladser - hvor mange har du brug for?
Automatgear - er det en nødvendighed?

Jeg spørger fordi jeg kender en, der for nyligt solgte sin grundet konstante problemer og dyre reservedele, ELENDIG brændstoføkonomi og de følte den var et stort skrummel at køre - blev skiftet til en BMW 5-serie, som de er meget glade for.

Der er mange spændende biler derude med 6 og 7 sæder - udover omtalte...

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Lars Thøstesen

Lars Thøstesen
bruger siden
18-09-2011

18-09-2011 kl. 23:11

Det er 6 regulære sæder samtidig med et stort bagagerum, der har affødt en Rodius. Og så selvfølgelig budgettet på omkring 150000kr.
Det behøver bestemt ikke være automatgear, jeg er bare ikke klar over om det manuelle gear er af en ordentlig kvalitet.
Jeg syntes som sådan bare at det så ud til at man får meget for pengene, hvis man kan leve med raslelyde fra kabinen og dækstøj osv.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Profil slettet

Profil slettet

19-09-2011 kl. 22:29

HEJ LARS.

Lad mig give dig et godt råd.Lad være med at købe den bil.

Det er den mest elendige og farlige bil du kan køre i.hvis du har brug for pladsen til din familie er der andre og langt bedre alternativer.
ved ikke hvor mange penge du vil bruge på din næste bil.
og hvor mange pladsen du skal bruge men en vw transporter er helt sikkert et bedre valg og nok billigere i drift

har indtryk af det er en ny bil du spørger til.
mvh kenn

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Lars Thøstesen

Lars Thøstesen
bruger siden
18-09-2011

20-09-2011 kl. 07:02

Hej Kenn,
Jeg har brug for 6 regulære sæder samt et godt bagagerum, da vi skal have en hund med i en transportkasse også.
Budgettet ligger kun på omkring 150000kr, så det besværliggør processen en smule.
Jeg har også kigget Transporter, men jeg synes de bliver temmelig gamle inden de når ned i min prisklasse. Så begynder der vel at komme rustproblemer og den slags også?
Mange tak for inputtet.
Mvh
Lars

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Profil slettet

Profil slettet

20-09-2011 kl. 22:08

Lars Thøstesen skrev:
Hej Kenn,
Jeg har brug for 6 regulære sæder samt et godt bagagerum, da vi skal have en hund med i en transportkasse også.
Budgettet ligger kun på omkring 150000kr, så det besværliggør processen en smule.
Jeg har også kigget Transporter, men jeg synes de bliver temmelig gamle inden de når ned i min prisklasse. Så begynder der vel at komme rustproblemer og den slags også?
Mange tak for inputtet.
Mvh
Lars

Hej lars.
Jeg kan forstå dine plads behov.men vil stadig ikke anbefale den da du vil have meget store udgifter med den bil og ikke nogen glæde ved den til daglig.

udover den gode plads.

måske kunne det være en mulighed at leje en bil.

mvh kenn

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Brian Kjems-nielsen

Brian Kjems-nielsen
bruger siden
04-08-2003

23-09-2011 kl. 10:54

Hej Lars,

Har selv været ejer af en rodius, og min far har i øjeblikket en Rodius. Har selv haft mange biler ca 16 inden for de seneste 7-8 år. Er dog ikke fagmand.

Rodiusen er en ultimativ familie flytter. Pladsen er genial selv med 7 personer. Men køb med automat gear. Havde selv manuelt og automatgear er mange gange bedre. Blot min mening.

Den ligger godt på vejen og sikkerheden er i top, hvis du ser på skader ved de reelle ulykker som sker. Men det giver også sig selv når man kommer i en stor bil på over 2 ton.

Vær meget opmærksom på dyrer rep. Fik selv skiftet styrehus kr 13.000 og nu skal de nye ejere have skiftet gløderør, hvilket desværre har tendens til at sætte sig fast i topstykket så de skal bores ud. Udgift over 15.000 kr. Meget lang ventetid på reservedele ofte mellem 1 uge til 3 uger.

Vælg iøvrigt en med motorvarmer, da den er lang tid om at blive varm.

Overvej desuden den seneste model Kia Carnival som kører mere som en personbil og den inden for dit budget.

mvh
Brian Kjems

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Lars Thøstesen

Lars Thøstesen
bruger siden
18-09-2011

23-09-2011 kl. 13:03

Hej Brian,

Mange tak for info, det er meget godt at få noget førstehåndsviden.
Min kone og jeg var igår ude og prøve en Rodius, og jeg var noget overrasket over de ret gode køreegenskaber den har. Det er jo ikke nogen lille vogn.
Ud over det, så synes vi at pladsen er meget bedre udnyttet i Rodius end i Kia Carnival.
Men det med reservedelspriserne og priser på reparationer kan nok skræmme de fleste.
Og så lige en Grøn Ejerafgift på omkring 10000kr er heller ikke fedt. Men vi overvejer meget kraftigt at tage springet ind i Rodius. Den kan sagtens flytte både kone, unger, hund og hest samtidig.

God weekend.
Mvh
Lars Thøstesen

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Lars Thøstesen

Lars Thøstesen
bruger siden
18-09-2011

23-09-2011 kl. 18:16

Hej igen, Brian,

Jeg glemte forresten lige at spørge, om du kender til nogen mekaniske problemer med den manuelle gearkasse, siden det er automatgearet, du anbefaler?

Mvh
Lars Thøstesen

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Profil slettet

Profil slettet

23-09-2011 kl. 21:59

Lars Thøstesen skrev:
Hej Brian,

Mange tak for info, det er meget godt at få noget førstehåndsviden.
Min kone og jeg var igår ude og prøve en Rodius, og jeg var noget overrasket over de ret gode køreegenskaber den har. Det er jo ikke nogen lille vogn.
Ud over det, så synes vi at pladsen er meget bedre udnyttet i Rodius end i Kia Carnival.
Men det med reservedelspriserne og priser på reparationer kan nok skræmme de fleste.
Og så lige en Grøn Ejerafgift på omkring 10000kr er heller ikke fedt. Men vi overvejer meget kraftigt at tage springet ind i Rodius. Den kan sagtens flytte både kone, unger, hund og hest samtidig.

God weekend.
Mvh
Lars Thøstesen

hej lars

Jeg syntes du skal tænke dig grundigt om inden du bruger dine penge på denne bil.

det kan blive ret dyrt for dig så vidt jeg kan se på driftomkostningerne.

men det er dit valg og så kan jeg ikke gøre mere.

men en toyota high ace på hvide plader kan være et alternativ
held og lykke med dit bilkøb.

mvh kenn

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Christian L

Christian L
bruger siden
18-10-2007

14-11-2011 kl. 14:04

Til Lars Thøstesen.

Hvordan endte så din jagt? Købte du en Rodius, jeg står nemlig lidt i samme situation og overvejer at købe sådan en fætter.

Håber på at du kan give lidt førstehåndsviden om bilen.

mvh
Christian

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Lars Thøstesen

Lars Thøstesen
bruger siden
18-09-2011

14-11-2011 kl. 15:00

Hej Christian.
Jagten er ikke slut endnu. Jeg har kigget mig en del omkring, og må sige, at reservedelspriserne skræmmer mig. Over 10.000kr for at lave bremser er mange penge, når man er vant til at det koster 1/3 hos VW.
Men Rhodius står stadig allerhøjest på ønskelisten, men jeg har i mellemtiden også været inde over at selv importere en gammel Transporter T4 eller T3 fra sydtyskland uden rust, og så bare køre indtil den ikke kan mere.
Jeg har været ude og prøvekøre en Rhodius på en god lang tur. Det var modellen med automatgear, og jeg må nok sige, at selvom det er lidt en gyngehest at køre (hvilket jeg tror kan afhjælpes med dæk med en lidt lavere profil) så er det et fantastisk automatgear. Sæderne er rigtig gode og giver god støtte for mine korte ben (jeg er 165cm).
Hvis man er villig til at acceptere de høje driftsomkostninger, så ville jeg ikke være bange for at købe sådan en fætter.
Jeg har også været inde over VW Caddy med 1.9TDi eller 2.0TDi motor. Den er mindre end Rhodius, men har også en helt anden økonomi.

Jeg håber du kan bruge dette en smule.
Med venlig hilsen
Lars Thøstesen

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Christian L

Christian L
bruger siden
18-10-2007

14-11-2011 kl. 15:42

Hej Lars

Tak for dit hurtige svar, må jeg spørge hvor du har undersøgt med reservedelspriser? Syntes ikke rigtig jeg kan finde nogen når jeg søger på nettet? Det er jo meget relavant om det er delen der koster mange kr eller værkstedsprisen for denne model?

vh
Christian

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Lars Thøstesen

Lars Thøstesen
bruger siden
18-09-2011

14-11-2011 kl. 15:58

Hej Christian,

Jeg var såmænd bare en tur forbi T-Hansens hjemmeside og kigge på dele. Jeg er måske også bare forvænt med de billige stumper man kan få til VW, men her er der priser på bremsesliddele:
http://www.thansen.dk/supersearch.asp?c=6053482480&startid=360195032&n=-2108443641&brandid=-2109524819&modelid=-2108444484&engineid=-2108444190&yearid=-2108443818&catg=-2108443641#result

Men du har ret i, at der er ikke ret mange dele at finde, og i forbindelse med mekanikerbesøg kan det sikkert godt være besværligt at støve stumper op. Jeg vil dog tro, at originale Mercedes dele passer direkte på motoren og gearkassen, så det er ikke så slemt. Så er det alle de andre dele, og der må man nok have fat i nogen, som ved hvad det er for stumper og evt. kan finde alternativer. Og ellers er E-Bay et godt bud til at støve stumper op, som man ikke lige har i DK.

Med venlig hilsen
Lars Thøstesen

P.S. Jeg har også fulgt priserne på de Rhodius, der er til salg og mange af dem har været til salg længe og er blevet mærkbart billigere i mellemtiden. Jeg tror jeg væbner mig med tålmodighed og is i maven og venter til efter nytår, for der får de muligvis et hak længere ned, når forhandlerne skal til at betale skat og aflevere regnskaber

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Niels Christian Hoffmann

Niels Christian Hoffmann
bruger siden
25-03-2019

25-03-2019 kl. 10:14

Jeg ved godt at der er sket meget siden 2011, og at denne tråd nok ikke længere er aktuel... Jeg vil dog gerne skrive et lille indlæg, da jeg føler at Rodiusen er en af de mest misforståede biler... Jeg ejer lige pt. en Rodius fra 2006, der er tæt på at have kørt 300000 km. De sidste 100000 km. med mig som ejer... Det er en model med AWD, altså firhjulstræk... Undervognen er stort set identisk med en ældre Mercedes M- Klasse. Motoren en licensbygget Mercedes 5 cylindret diesel, og automatgearkassen direkte fra Mercedes... Altsamment naturligvis af ældre dato, men det fungerer fantastisk... Der er på ingen måde flere reparationer på en Rodius, end på alt muligt andet, inklusiv en VW transporter. Der er også blevet styr på reservedele, der ikke længere er overprissat, og som kan leveres fra Holland næsten fra dag til dag...
Rodiusen skal ikke sammenlignes med en stor MPV. Den er i virkeligheden i en klasse for sig... Verdens første SUV/MPV/4x4... Med alle syv sæder i brug, kan den rumme lige så meget bagage som en Ford Galaxy, en Seat Alhambra og en Opel Zafira TILSAMMEN... Den må trække 2800 kg. på krogen, og gør det ubesværet. Den har AWD(4x4), og er genial som ferievogn på for eks. skiferie til Norge... Ingen anden MPV kommer i nærheden... og ingen anden 4x4 eller SUV, kan tilnærmelsesvis rumme så mange mennesker og deres bagage samtidig. Så skal man ihvertfald op i en VW Transporter med 4x4, eller en Mercedes Viano med 4x4... Du kan også prøve med en Mercedes GL, en Audi Q7 (som er næsten lige så grim som Rodiusen), eller en WV Touareg... Men de er små biler indeni, i sammenligning, og koster en formue både i indkøb, og ikke mindst i drift og uhyrlige reparationer... En anden ting er, at jeg gav 38000,- kr. for min Rodius, på et tidspunkt hvor den var 10 år gammel, og havde kørt 196000 km.
Jeg ved den koster i grøn ejerafgift, og brændstof, og jeg ved at biler i den størrelse, og med de egenskaber er dyre at holde kørende... Men den er på ingen måde værre end de biler den bør sammenlignes med, og du kan købe den til tæt på foræringspris. Hvis dit behov kun er en almindelig MPV, så kan du finde andre der er bedre kørende, og billigere i drift. Men er du ikke mærkesnob, og har du behov for stor trækkraft, mere plads end nogen anden MPV, pålidelighed og evt. AWD/4x4, til en pris der er til at betale, så er Rodiusen svær at komme udenom!

Jeg har nu brugt min Rodius som arbejdsvogn (jeg er anlægsgartner og trækker stor trailer, kører i grusgrav, henter minigravemaskiner, kører med værktøj mm.), samt familiebil til ferier og hverdag, i snart 3 år.
Jeg har ikke haft store voldsomme reparationer på den, men det koster selvfølgelig fra tid til anden at skulle skifte olie på alle diferentialer på en bil med AWD. Den har kørt ca. 45000 km. på de seneste dæk, og den er nøjsom med bremserne, på trods af sin vægt.... Den er til gengæld ikke så nøjsom med dieselen, som den ikke går meget mere end 10-10,5 km/l. Bilen føles overraskende kvik, og den er super retningsstabil, måske pga. AWD? Der er da også småting ved bilen som man skal vænne sig til, men det er ikke en bil du behøver at frygte, du skal bare sætte den i den rigtige kategori, og overveje om du har behov for alt det den kan tilbyde, eller måske ville være bedre tjent med andre egenskaber... Udseenet kommer man til at holde af med tiden, det er det indre der tæller😉

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Jørn Arnesen

Jørn Arnesen
bruger siden
20-11-2010

25-03-2019 kl. 16:25

Dejligt skriv Niels. Og ja, det indre tæller. Her taler vi gennemprøvet MB teknik...... men den er altså tudegrim 🤣🤣

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg