Viser: 0 biler til salg
Der var desværre ingen resultater der matcher din søgning - prøv mindre specifikke søgekriterier.
Relaterede søgninger
Saab
Saab var et svensk luksusbilmærke, der fra 1947 til 2011 producerede adskillige legendariske modeller - eksempelvis Saab 900, Saab 9000 og Saab 9-3. I 2011 gik fimaet konkurs, og Saab indstillede produktionen af de traditionelle biler. I 2012 købte et nyt, svensk firma konkursboet, så Saab i dag hører under NEVS, der står for National Electric Vehicle Sweden, der, som navnet antyder, udelukkende producerer elbiler. Konkursen har dog ikke fået nogen konsekvenser for de bilejere, der har en traditionel Saab holdende i garagen - der bliver nemlig fortsat produceret reservedele til den svenske bil. Dog er prisen på en brugt Saab faldet betragteligt siden konkursen, så nuværende ejere må forvente et højere værditab, hvis de sælger bilen. Til gengæld kan du som køber gøre et rigtig godt køb, hvis du finder en brugt Saab til salg. Den svenske familiebil er kendetegnet ved god kvalitet, skøn komfort og formidable køreegenskaber. Rustbeskyttelsen er tilstrækkelig, men den røde djævel kan i nogle tilfælde opleves på udstødningssystemet og dele af undervognen. Motorerne er solide - særligt får den populære 2,0-liters turbomotor stor ros med på vejen. Men generelt kører Saab-modellerne ikke synderligt langt på literen, hvilket er med til at presse priserne på de brugte modeller til salg længere ned. Men kører du ikke tusindvis af kilometer hver eneste måned, er brændstofforbruget mindre væsentligt, og så er der altså mulighed for at finde nogle særdeles velholdte Saab-modeller med masser af udstyr til en relativt billig pris.