Meget flot bil der lige er blevet omlakeret. Nu skal den samles igen. Der er udskiftet en del crome-dele og næsten alle gummilister er udskiftet. (Indkøbt materialer for kr. 7.000,00).
INGEN rustreparationer.
Nu er den næsten klar. Jeg melder ud når den er klar til prøvetur.
Yndig ældre dame på 59 år. Et flot eksemplar, der er velkørende og uden rust. Passet og plejet de sidste mange år. Vi står for 15 år. Vores MGB er i rigtig god stand. Klar til nye oplevelser med nye chauffører. Hvis du er til en klassiker, så er her et rigtigt godt bud.
Flotte egerhjul (60 eger) der gør den til en ægte klassiker. Monteret med nye dæk.
Der er monteret Revotec blæser på køleren, så hun kan køles ned hvis hun bliver for varm.
Nyere kaleche der ikke er brugt ret mange gange. Med det klassiske, originale kaleche-jernstativ. Der medfølger også paraply.
Ekstra bagageplads på bagagebæreren på bagklappen.
Og så gør det jo heller ikke noget, at det også ser godt ud, når der skal tjekkes olie.
NB Ingen overdrive!
Kørte kilometer kan IKKE oplyses. De gamle biler har kun 5 cifre på tælleren, så den kan have rundet 0 flere gange. Ingen kan fortælle, hvor meget en gammel bil har kørt, hvis ikke de har haft den fra ny. Vi har skiftet speedometer så det viser km. i stedet for miles.