Lotus Elise
1,8 111S 2d399.900 kr.
- 4/2005
- 75.000 km
- 14,5 km/l
- Manuelt gear
- Benzin
4/2005
75.000 km
14,5 km/l
Der findes nyere biler, der findes hurtigere biler og der findes så afgjort mere komfortable biler.
Men der findes intet på 4 hjul, der giver så rå og dedikeret en køreoplevelse som en Lotus fra 00’erne.
I en digital verden fuld af computere og AI, er bilen så forfriskende analog som hammer og mejsel.
Hos Lotus betaler man for alt det man ikke får med og her er listen ganske lang. Man får nemlig hverken:
ABS, ESP, servostyring, aircondition, airbags, fartpilot, nødbremsesystem eller Apple CarPlay.
Til gengæld får man en køreoplevelse i særklasse og endda til en pris hvor mange kan være med.
Bilen er på fuld dansk registreringsafgift. Man skal derfor ikke bekymre sig om hverken førstegangsydelse, +/- moms, eller restværdi. Men i stedet blot nyde en køretur, når solen skinner.
Dette eksemplar er en original venstrestyret 111S Lotus Elise. Den sidste produktion af den oprindelige filosofi med den lette Rover motor og en tørvægt på kun 763kg.
Som 111S får bilen mere motorkraft og en mere aggressiv styling.
Effekten øges til 160HK og udstødningen monteres højt oppe i bagkofangeren, hvilket betyder at bilen er helt glat på undersiden, ligesom en Formel1-bil.
Jeg har selv importeret bilen fra Tyskland i 2017 og den har været i familien lige siden.
Den har i gennemsnit kørt ca. 1.500 solskins kilometer årligt og ellers altid stået i en opvarmet garage.
Bilen er bl.a. opgraderet med:
LARINI sportsudstødning, EXIGE letvægts-skålsæder, EXIGE LED-Baglygter, BILSTEIN gevindundervogn, GREEN luftfilter, Blaupunkt-højttalersystem, semi-slicks og en større køler i aluminium.
Servicebog er løbende ajourført fra 2005 og helt op til 2026-sæsonen hvor bl.a. generator samt g-rem er udskiftet, ved 74.241km. d. 16.10.2025. Tandrem er udskiftet ifm. import i 2017 og igen til 2025 sæsonen v. 71.731km, samtidig med toppakningen, som er en kendt svaghed på disse.
Forvent en ærlig og velholdt specialbil, med naturlige brugsspor qua alder.
Jeg ser frem til dialogen med den kommende ejer
Herlev, København

