Toyota MR2 kom på markedet i Danmark for 25 år siden. Her er historien bag den lille hidsige nyklassiker, fortalt af Søren Pedersen fra den danske MR2-klub:

MR2's liv begyndte i 1976, hvor Toyota lancerede en forundersøgelse med det formål at producere en bil, der ville være sjovt at køre, og stadig levere en anstændig brændstoføkonomi. I første omgang er formålet med projektet ikke en sportsvogn.

Det faktiske design arbejde begyndte i 1979, da Akio Yoshida fra Toyota's test afdeling begyndt at evaluere forskellige alternativer for motorens placering og drive metode. Det blev endeligt besluttet at placere motoren på tværs og i midten af bilen. Resultatet blev den første prototype i 1981, blev døbt SA-X. Fra sit basale design, begyndte bilen at udvikle sig til en egentlig sportsvogn, og yderligere prototyper blev testet intenst både i Japan og i Californien. En væsentlig del af test blev udført på eksempelvis baner som Willow Springs, hvor tidligere Formel 1 kører Dan Gurney testede bilen.

Toyota offentligt gjorde sin SV-3 koncept bil i efteråret 1983 på Tokyo Motor Show, den indkasserede en enorm mængde omtale fra både presse og publikum. Bilen, der efter planen skulle lanceres i foråret 1984 på det japanske marked under navnet MR2, (der står for "Midship Runabout 2-pers") og henviser til køretøjets mid-motor baghjulstrukne konfiguration, skulle blive den første masse producerede bil med centermotor fra en japansk producent.

Nogle bil historikere hævder, at MR2 oprindelig var Lotus-designet. Dette er en henvisning til Lotus M90, men det blev skrottet efter en enkelt prototype blev bygget. Den skulle efter nogens udsagn have haft en Rover-motor med meget lavt hk tal, derfor var der ingen interesserede, men efter andres udsagn skulle have brugt den samme motor og gearkasse som i MR2.

Første generation / AW10/AW11 (1984-1989)

Den lille og lette MR2, med kodenavnet AW11, var noget, som ingen havde forventet fra Toyota, som i stedet var kendt for deres økonomiske og praktiske biler. Den tosædet MR2 var bestemt ikke praktisk, som familie bil, men designet adskillede sig fra de fleste tidligere biler. Biler med et lignende design, og det samme koncept var eksempelvis: Lancia Beta Montecarlo, Fiat X 1 / 9 og eksotiske Lancia Stratos, alle produceret i 70'erne. De vigtigste elementer i AW11 var dens lette egenvægt, så lavt som 998 kg i Japan og 1066 kg i USA, Dette gav sig til kende ved bedre håndtering og mindre CV værdi (vindmodstand). Toyota's samarbejde med Lotus i prototype fasen, kan ses i AW11, og det krediteres Lotus i høj grad for, for deres legendariske sportsvogne i 1960'erne og 1970'erne.

Det var den første model AW10 der benyttede sig af mere økonomisk 1452cc 3A-U motor med 83 Hk, men den blev aldrig en succes. Nogle versioner blev også udstyret med automatisk klimakontrol.

Toyota valgte så at bruge 4A-GE 1587ccm motor, med to overliggende knastaksler, 16 ventiler som skulle give en bedre gas flow gennem forbrændingskammeret. Her blev modellen så døbt aw11. Motoren blev også udstyret med Denso elektronisk multi-point indsprøjtning og senere en variabel luft indtagelse (T-VIS), dette skulle give motoren en maksimal effekt på 128 hk. US motorer blev vurderet på 112 hk, Europa-motorer på 124 hk, australske motorer på

118 hk og japanske motorer på 130 hk. Motoren var allerede blevet indført tidligere på Toyota AE86, som fik en del positiv omtale.

Aftageligt targatag
For 1986 modelår, fik AW11 flere ændringer, det kunne man se på både dens udseende og ydeevne. Den mest, markante var sandsynligvis det aftagelig t-top tag, den fandtes ikke i USA og Europa, indtil den næste model år. Det udvendige blev ændret med indfarvede kofangere og side striber og tilføje små sideskørter. Andre nye muligheder omfattede et læder interiør og en fire-trins automatgearkasse.