> Søg
Lige nu  78.936  annoncer

Modtag gratis bilnyheder


Modtag gratis bilnyheder hver 14. dag på e-mail
 

Andre nyheder

Renault-superbil med elmotor
Renault-superbil med elmotor
På Paris Motorshow til oktober viser Renault konceptbilen DeZir. Den ska...
Læs mere
Få de laveste priser på service og reparation
Få de laveste priser på service og reparation
Det måtte jo komme. En service, som gør det nemt og enkelt at bestille e...
Læs mere

Sælg din bil

Opret en annonce eller en auktion på BilBasen. Der er 500.000 potentielle købere hver måned.

Bilnyheder

> Bilnyheder > Send til ven > Print side

Facelift: BMW X5


Facelift: BMW X5
Dato : 8/2-10
Af : Steen Bachmann

 

Den nuværende BMW X5 stammer fra 2006 og har haft en vis succes på andre markeder end det danske. Herhjemme er X5 så dyr, at de nye bilafgifter i april 2007 næsten standsede salget, og derfor er de fleste danske X5'ere leasing- eller firmabiler.

Den faceliftede X5 kendes på større luftindtag i fronten, ændret bagkofanger og nydesignede L-formede baglygter med dobbelte corona-ringe af LED-lys. I kabinen sker der kun få ændringer, og X5 rummer fortsat 200-620-1.750 liter bagage med henholdsvis 7, 5 og 2 sæder i brug.

Det permanente firehjustræk fordeler som hidtil automatisk trækkraften til det eller de hjul, der har bedst fat i underlaget. I den faceliftede X5 har man revideret softwaren, der styrer differentialet, mod en mere neutral opsætning, der skulle give en mere køredynamisk performance. Dæmpere og fjedre er blevet optimeret til X5 50i og X5 40d for at imødekomme den megen motorkraft.

Standard fra 2010 er det fartafhængige Servotronic-styretøj, mens Active Steering (der ændrer udveksling alt efter fart og kørestil) og Adaptive Drive (der tilpasser bilen til den aktuelle kørestil) er ekstraudstyr.

Alle varianter har som standard 8-trins automatisk gearkasse, der kan betjenes via knapper på rattet.

Benzinmotorer med dobbelt turbo
Den nye generation af motorer i X5 består af to benzinere og én dieselmotor, der alle har turbolader og direkte indsprøjtning.

Ny topmodel er BMW X5 xDrive50i med V8-biturbo, hvor de to turboladere er placeret i V'et mellem de to cylinderrækker. Den yder 407 hk ved 5.500-6.600 o/min og giver en 0-100-tid på 5,5 sek.

Rækkesekseren i  X5 xDrive35i er bygget helt i aluminium og har to turboladere og den variable ventilstyring Valvetronic. I 2010-årgangen yder den 306 hk ved 5.800 o/min.

Hertil kommer en M-udgave af den faceliftede X5, der endnu ikke er præsenteret.

Dieselmotor med lavt forbrug
X5 fås med to versioner af en 6-cylindret rækkedieselmotor på 2.993 cm3. Begge har krumtakaksel i aluminium, turbolader med variabel geometri og commonrail-indsprøjtning med piezo-dyse teknologi for højere præcision og maks. tryk på indsprøjtningssystemet på 1.800 bar.

BMW X5 xDrive 30d yder 245 hk ved 4.000 o/min og 540 Nm ved 1.750-3.000 o/min. 0-100-tiden er 7,6 sek. og snitforbruget 13,5 km/l.

Motoren i BMW X5 xDrive40d blev første gang præsenteret for et år siden i BMW 740d og er kendetegnet ved gigantisk moment og trækkraft helt nede fra bunden. Den yder 306 hk og et moment på 600 Nm ved 1.500-2.500 o/min. Ved 1.000 o/min er de første 450 Nm klar, og 90 pct. af momentet er til stede mellem 3.500 og 5.000 o/min. 0-100-tiden angives til 6,6 sek. og snitforbruget er 13,3 km/l.

 



Se også

> To Bil Magasinet-læsere kører fra Århus til Mongoliet i...
> Alle de store danske racerkørere på nær én kommer til C...
> Manden, der kørte Tom Kristensen af banen i Le Mans, sk...
> Bil Magasinet inviterer til spændende bilaften i Freder...


> Bilnyheder > Send til ven > Print side

0 kommentarer til denne artikel