Nyeste biler:
23:09
Peugeot 206, 2005 - Kr 47.800
23:04
VW Passat CC, 2011 - Kr 419.900
23:02
VW Polo, 1998 - Kr 34.999
23:02
VW Polo, 1998 - Kr 24.900
500307.jpg

Åh nej: Det bliver dyrere at eje en bil

FDM anslår en stigning på 4-12 pct. i udgifterne i 2012

27-12-2011 | Kilde: Bil Magasinet | Af: Steen Bachmann

Selv om der endnu er et par dage til nytåret skydes ind, kan mange danske bilejere allerede nu se frem til at skulle pleje økonomiske tømmermænd nytårsdag. 2012 bliver nemlig et dyrt år at være bilejere med stigninger i udgifterne på op mod 12 procent. Det skriver FDMs medlemsmagasin Motor.

”Samlet set vurderer vi, at udgifterne til at holde bil stiger med fire til 12 procent. Det er dog særligt bilens værditab, der vil kunne mærkes. Den post har i flere år været nogenlunde konstant, men nu presses brugtvognspriserne fra flere sider. Det betyder, at hvor vi tidligere sagde, at en bil var fire til fem år om at miste halvdelen af sin værdi, tager det i visse tilfælde nu bare tre år,” siger FDMs forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen.

Når netop værditabet ser ud til at blive så kraftigt det kommende år, skyldes det bl.a. privates appetit på de helt små billige biler fremfor de mere brugbare familiebiler. Det gør det sværere at opretholde de brugtvognspriser, vi er vant til.

Det er dog især markedet for privatleasing, som er blomstret op, men også de mange såkaldte demobiler, der presser brugtvognspriserne. Begge dele beskattes nemlig lagt mere gunstigt, end det almindelige bilkøbere slipper med.

Billige demo- og leasingbiler koster bilejere dyrt
”Stigningen i værditabet bekræfter den udvikling, som vi har advaret bilkøbere og politikere om i over et år. Værditabet har på grund af de høje registreringsafgifter altid været den største post i budgettet for nye biler. Men med leasing- og demobilsbølgen de seneste år er bunden gået ud af markedet for nyere brugte biler. Det har store konsekvenser for de forbrugere, der ikke har købt en demobil, eller fået en meget stor rabat på en ny bil. De står til at indkassere et uforholdsmæssigt stort tab, hvis de sælger bilen i nærmeste fremtid. FDM vil derfor opfordre til, at den bebudede omlægning af bilafgifterne gør op med denne forskelsbehandling af bilkøberne,” siger Allan Skytte Christensen.

Andre nyheder
Uventet nyt: Peugeot 301

24-05-2012

Uventet nyt: Peugeot 301

Nej, den nye sedan er ikke afløseren for 308, men viser designstilen for den næste mellemstore Peugeot

Kilde: Bil Magasinet | Af: Bil Magasinet

Spar kassen på værkstedsregninger

24-05-2012

Spar kassen på værkstedsregninger

Skal du have bilen til syn eller omsyn, kan du spare tusindvis af kroner på at sende opgaven i udbud

Kilde: Bil Magasinet | Af: Bil Magasinet

Den kører 611 km/l

23-05-2012

Den kører 611 km/l

Danske ingeniørstuderende vinder økonomiløb med hjemmebygget prototype

Kilde: Bil Magasinet | Af: Steen Bachmann

Annonce