BilBasen Forum

Abonner på forumtråd

Billig pendler bil til førstegangskøber

Peter T

Peter T
bruger siden
12-05-2012

12-05-2012 kl. 17:47

Hej, Efter at min kæreste har fået et arbejde med lang transport, har hun taget et kørekort og vi er nu på udkig efter en billig pendlerbil. Der er tale om ialt 70km per arbejdsdag (langt det meste på motorvej). Vi regner ikke med at bruge bilen ret meget derudover (pånær til lidt weekend stor indkøb etc). Vi har ingen børn, så dem behøves der ikke være plads til. Det er et krav at bilen er 5-dørs, men ellers er prioriteterne helt klart at minimere de samlede omkostninger samt en høj driftsikkerhed. Vi har aldrig haft bil før, og er begge vokset op i hjem uden bil, så vi går benhårdt efter det der billigst muligt kan skaffe min kæreste fra A til B, men har ingen erfaringer at vælge udfra ( faktisk har ingen af os haft kørekort før nu :) Vi er sandsynligvis på udkig efter en "mikrobil", men er meget i tvivl om vi skal købe brugt eller nyt. Umiddelbart virker de brugte mikrobiler med feks. 3 år på bagen meget dyre i forhold til de helt nye som er dækket af garanti og typisk har bedre benzin økonomi etc. Mht. budget så giver vores økonomi bestemt mulighed at købe en bil til langt over 100k, men vi vil meget hellere bruge pengene andetsteds, så vi kommer bestemt ikke til at bruge mere end 100k, og så nok også kun hvis det er en ny bil. VW og dens kloner virker umiddelbart tiltalende, men samtidig virker det som potentiel unødvendig luksus at købe nyt. Jeg ser frem til at høre hvad folk har af input.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Hanne Nielsen

Hanne Nielsen
bruger siden
23-01-2012

12-05-2012 kl. 20:51

Når ingen af jer har haft bil eller kørekort før bliver den største post i budgettet for en ny mikrobil forsikringen! Derfor skal I kigge efter hvor i kan få en billig forsikring med i købet, og gerne en der varer mere en 1/2-1 år eller hvor i efter endt forsikringstid kan fortsætte på elitebilist lignende vilkår!!!

Rent personligt ville jeg fravælge Chevolet Spark fordi jeg kender ekstremt mange som har haft mekaniske problemer med lige netop den bil.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Profil slettet

Profil slettet

12-05-2012 kl. 21:09

Hanne Nielsen skrev:

Hvad er det for nogle mekaniske problemer? Jeg syntes ikke jeg har hørt om nogle problemer, og det har lidt interesse, nu hvor den ældste har fået en :-) Den kører ca. 23-24 i snit med 75*2 km motorvejspendlig med 100 km/t.

Men i skal helt klart gå efter en af de små mikrobiler, da I her vil kunne få den billigste forsikring. Og I kan lige så godt gå efter en helt ny, da der ikke er den store prisforskel på en brugt og ny. Men i kan kigge på en Picanto, som nok er den bedste i klassen. Dog er der meget lang ventetid. Evt. kunne i prøve en I10, Spark, Alto osv. Up! er kun med 3 døre, og også lang ventetid. Trillingerne fra Toyota, PUG og Citroën har lige fået et facelift, men det er stadigvæk ved at være nogle ret så gamle konstruktioner. I kunne evt. også kigge efter den nye Twingo diesel til 110k, men en dieselmotor vil være lige i underkanten til jeres behov/brug.

Men I må ud og prøve alle minibilerne, fra en ende til anden, og se hvilken I befinder jer bedst i. Om bilen kører 18-20-22 er lidt ligegyldigt, da der ikke er den store prismæssige forskel. Og husk at mikrobilerne ikke er glade for at køre mere end 110 rent forbrugsmæssigt. Men ved 100-110 kan de komme til at køre langt over de 20, og din tur vil maks tage 10 minutter mere ved at sætte farten ned. De 10 minuter henter du så hjem ved at du ikke skal tanke så ofte.

Dette indlæg blev 12-05-2012 21:52 redigeret af dets forfatter.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Peter T

Peter T
bruger siden
12-05-2012

12-05-2012 kl. 22:39

Hmm, blev nød til at oprette en ny bruger-konto, kunne simpelthen ikke logge ind med den gamle..

Anyway, jeg er ikke sikker på at forsikring er så stor en post som i regner med. Min kæreste kan via sin fagforening feks, forsikre feks. en Kia Picanto/20k km/år med ansvar, kasko og vejhjælp for lidt over. 5000 årligt. Det skyldes muligvis at hun er i starten af 30'erne og dermed ikke er så "farlig" :)

Mht. VW Up! så er der da priser på 5-dørs modellen på VW hjemmesiden? Men den er måske bare ikke tilgængelig endnu?

Men det er altså rimelig sikkert en dårlig ide at købe en minibil brugt? De virker ganske vist lidt dyre, men man kan jo stadig spare 30-40k sammenlignet med nyprisen, men det kan måske ikke betale sig i forhold til at miste garanti og attraktive serviceaftaler etc?

Er der nogen anbefalinger i forhold til must-have tilbehør? (er godt klar over at det er smag og behag, men jeg kunne forestille mig at der var noget tilbehør som man hurtigt fortryder hvis man mangler :)

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Profil slettet

Profil slettet

12-05-2012 kl. 22:49

Up!'en er i min verden ret overvurderet med dårlige sæder, manglende mulighed for justering af nakkestøtter, træls kobling og gear. Men det er jo smag og behag, og kan I lide den, så er det sådan en I skal have, trods ventetiden.

Men af uundværligt udstyr til en pendlerbil må helt klart være en fartpilot, trådløs telefoni (bluetooth over radio, Parrot osv.) og mulighed for at tilkoble aux, usb osv. Endvidere syntes jeg faktisk det er rigtigt behageligt at have tonede ruder, da bilen ikke bliver så varm, og det er med til at dæmpe lygterne fra bagvedkommende når det er mørkt. Og så selvfølgelig det obligatoriske tingel-tangel til at hænge i bakspejlet :-)

Jeg ville vælge en ny mikrobil frem for en brugt, da du får fuld garanti, og kan presse priserne lidt ekstra på ekstraudstyr. Fx kan du få nogle billigere vinterdæk med, selv vælge farve på bil osv.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

T. R.

T. R.
bruger siden
23-12-2010

13-05-2012 kl. 10:22

Muligheder er der nok af i mikroklassen, men Seat Mii ligner umiddelbart det der på papiret er bedste bil til færrest penge p.t.. Muligheden for attraktiv forsikring sammen med bilkøbet er dog helt sikkert værd at undersøge som nyudklækket bilist. Som andre har nævnt er besparelsen ved at købe brugt i mikroklassen sjældent så stor at det giver mening i forhold til en ny med fuld garanti og evt. mulighed for billigere forsikring.

Personligt har jeg ikke det store behov for udstyr i en pendlerbil, ud over en radio til trafikmeldinger på P4. En fartpilot er lækkert på lange ture, hvor man bliver træt i speederfoden, men til 2x35 km er det unødvendigt. Aircon er lækkert på de varme sommerdage, men det er jo forholdsvis begrænset hvor mange vi har af dem, og aircon koster desuden på benzinforbruget og skal løbende vedligeholdes, så den økonomiske løsning er at leve uden. I så fald kan man med fordel vælge en hvid bil med tonede ruder, det ser i øvrigt også godt ud.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Michael Christensen

Michael Christensen
bruger siden
31-08-2009

14-05-2012 kl. 00:53

Her er linket til UP

http://www.volkswagendanmark.dk/Modeller/up/Priser-og-Brochure/

PS: der er over 6 måneders ventetid på bilen!

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Hanne Nielsen

Hanne Nielsen
bruger siden
23-01-2012

14-05-2012 kl. 08:03

Undskyld det sene svar, men mine følelser for Spark er lidt lave grundet følgende episoder.

Jeg har 5 kollegaer/venner med hver deres Spark. Af de 5 har alle 5 problemer med en underlig lyd hver gang der køres over selv det mindste vejbump (lyder som noget fra baghjulsophænget?).

2 har fugt problemer (=der trænger vand ind i bilen og man får våd røv af at sidde på bagsædet), her af har en fået rettens ord for at handlen skal gå tilbage fordi de vedvarende fugt problemer i hendes bil har medført massiv skimmelvælkst i bilens interiør.

1 kører på 3. motor, de to andre er bare "holdt med at starte".

1 har haft servoproblemer og har måttet indleverer bilen til omlakering af diverse paneler grundet lakfejl 3 gange. Pt. kan døren i førersiden ikke åbnes af ukendte årsager (bilen er godt 1 år og har kørt under 10.000 km).

Den sidste Spark er blevet totalskadet grundet et uheld som følge af bremsesvigt efter kun 1500 km.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Peter T

Peter T
bruger siden
09-03-2012

14-05-2012 kl. 17:57

Hanne: Jeg kan godt forstå at det har gjort dig lidt skeptisk :)

CS: Tak for tippet omkring tonede ruder, det havde vi slet ikke tænkt over.

TR: Godt at høre at Aircon ikke er en absolut nødvendighed.

Mht. forsikring så synes jeg ikke forsikringerne ved køb af ny bil lader til at være billigere end hvad min kæreste kan få via sin fagforening, så det er ikke rigtig et parameter.

Hvad med sådan noget som serviceaftaler, er det også noget man kun kan få attraktive priser på igennem køb af ny bil, og kan det betale sig?

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Peter T

Peter T
bruger siden
09-03-2012

19-05-2012 kl. 18:52

Ved ikke om det interesserer nogen, men vi har nu fået prøvet et par biler.

Vi har prøvet C1, Kia Picanto (dog med 1.2 motoren) og Suzuki Alto.

C1 var virkelig ringe, larmede helt vildt og havde ifølge min kæreste et rigtig ringe gearskift. Det udelukker vist også Aygo og 107 :)

Suzuki Alto var ganske udemærket, men det er lidt ærgeligt at den ikke kan få anhægertræk på (jeg er godt klar over at små biler ikke er egnet til store læs, men det er rart at kunne køre den ca. 1km vi har over til genbrugsstationen med haveaffald på den mindste størrelse trailer).

Kia Picanto er klart favoritten ind til videre. Den havde ordentlige bagruder, virkede generelt lidt mere solid, larmede ikke så meget på motorvejen og havde åbenbart behagelig styring og gearskift. I modsætning til de to andre kan den jo så også have anhængertræk på.

Vores plan er nu at prøve køre en Fiat Panda (ihvertfald classic udgaven, muligvis også den nye), Chervolet Spark og en 3-dørs WV Up (bare for at se hvad vi går glip af :)

Vi overvejer også at prøve en enkelt lidt større bil, feks. en Suzuki Splash eller en Skoda Fabia, men så kommer vi helt sikkert til at købe brugt, og især Fabia'en har et rimelig stort benzin forbrug på de lidt ældre modeller.

Er der flere vi burde prøver inden vi træffer en beslutning?

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

claus jensen

claus jensen
bruger siden
01-03-2006

21-05-2012 kl. 11:21

prøv en lettere brugt fiat grande punto i diesel. De kører godt og langt. Desuden har den kæde trukket tandrem, så der er lidt og spare på dyre tandrems skift :-)
Mvh claus

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Peter T

Peter T
bruger siden
09-03-2012

22-05-2012 kl. 06:24

claus jensen skrev:
prøv en lettere brugt fiat grande punto i diesel. De kører godt og langt. Desuden har den kæde trukket tandrem, så der er lidt og spare på dyre tandrems skift :-)
Mvh claus

Tak for forslaget, men er 2x35 km per dag langt nok til at det giver mening med diesel?

Mht. lettere brugt, hvad skal jeg så kigge efter, 2008-2009? Der er også noget med at det ikke nødvendigvis er godt med et lavt km tal, da det kan betyde at de har kørt korte turer, ikke sandt?

Derudover har vi nu fået prøvet Fiat Panda (ny og en 2011 model), og de var altså også rigtig rare at køre i må man sige. At man sidder lidt højere og har større vinduer giver fornemmelsen af en lidt større bil. Den nye er dog rimelig dyr, men Classic udgaven lokker lidt . Så foreløbig overvejer vi Picanto og Panda Classic, men jeg vil tilføje en brugt Grande Punto til overvejelserne.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

martin sandberg

martin sandberg
bruger siden
06-04-2010

24-05-2012 kl. 08:09

du kan godt på alto med anhængertræk du skal bare betale for at få monteret et aftageligt . det fik jeg på min . som egenlig altid har været mig en god stabil bil .
et enkelt lille problem med den elektroniske starterbox . men der skulle vist bare ny software i og det er for mange år siden :-)

Dette indlæg blev 24-05-2012 08:11 redigeret af dets forfatter.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

T l

T l
bruger siden
17-06-2006

24-05-2012 kl. 09:24

Når i som du skriver går benhårdt efter minimale omkostninger og ikke har noget større pladskrav så er den en mikrobil i skal have. Picanto, Panda mfl.
Svært at sige om i skal købe brugt, men kan du selv skrue lidt på bilen og den er en god bid lavere end en ny kan det være værd at overveje.

Men skal alt laves på værksted og er brugtprisen høj (hvilket den ofte er) så ville jeg gå efter den nye.

Personligt ville jeg gå efter aircon (hvis merprisen er fornuftig). Det er muligvis luksus, men jeg ville ikke overveje at købe en bil uden (du får næppe pengene ind den dag den skal sælges, men den bliver mere attraktiv for en potentiel køber, hvilket nok kan hæve prisen en smule)....

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Mikkel H.

Mikkel H.
bruger siden
16-04-2012

24-05-2012 kl. 16:04

Hej.
Jeg har en Fiat Panda classic fra 2011, og jeg kan varmt anbefale den.
Du får ESC, antispin, hill holder (hjælper ved start på en bakke), og follow me home lys som standard. Desværre er radio og fjernbetjent centrallås ekstraudstyr.
Også Vw Up!/Seat Mii/Skoda Cittigo er gode biler. Skodaen kommer dog først til juni
Held og lykke med at finde jer en fin bil.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Mikkel H.

Mikkel H.
bruger siden
16-04-2012

24-05-2012 kl. 16:11

Hanne Nielsen skrev:
Undskyld det sene svar, men mine følelser for Spark er lidt lave grundet følgende episoder.

Jeg har 5 kollegaer/venner med hver deres Spark. Af de 5 har alle 5 problemer med en underlig lyd hver gang der køres over selv det mindste vejbump (lyder som noget fra baghjulsophænget?).

2 har fugt problemer (=der trænger vand ind i bilen og man får våd røv af at sidde på bagsædet), her af har en fået rettens ord for at handlen skal gå tilbage fordi de vedvarende fugt problemer i hendes bil har medført massiv skimmelvælkst i bilens interiør.

1 kører på 3. motor, de to andre er bare "holdt med at starte".

1 har haft servoproblemer og har måttet indleverer bilen til omlakering af diverse paneler grundet lakfejl 3 gange. Pt. kan døren i førersiden ikke åbnes af ukendte årsager (bilen er godt 1 år og har kørt under 10.000 km).

Den sidste Spark er blevet totalskadet grundet et uheld som følge af bremsesvigt efter kun 1500 km.

Har også læst i FDM Motor at der var en der havde et problem med at der trængte vand ind i bilen.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Peter Sørensen

Peter Sørensen
bruger siden
03-02-2010

24-05-2012 kl. 20:05

Havde for en 5-6 år siden en gammel Golf III 1,8 90 HK med 350.000+ km på klokken, den gik 16,0 km/l på stort set hver eneste tankfuld - noget mere end hvad den nye Suzuki Swift den blev byttet ud med i praksis kunne præsetere, selvom den i vid udstrækning bliver markedsført som en økonomisk bil.

Med Golfen - og alle andre på bilen på denne alder/kilometerstand - , gælder dog at chancen - ikke risikoen - for reparationer er relativt høj og konstant tilstede, og derfor bør du fokusere mere på den aktuelle bil stand end generalisere mht. mærker, model m.m. Spar ikke pengene til vejhjælp!

Leder du længe nok kan du sagtens finde gode driftsikre, billige biler - der har mange startet - og senere fundet driftsikkerheden vigtigt og derfor sprunget på en af de nye/nyere økonomiske mini eller microbiler.

God jagt!

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Peter T

Peter T
bruger siden
09-03-2012

25-05-2012 kl. 07:58

T l skrev:
Når i som du skriver går benhårdt efter minimale omkostninger og ikke har noget større pladskrav så er den en mikrobil i skal have. Picanto, Panda mfl.

Det eneste der har rykket lidt til mit udsagn, er egentlig sikkerhed. En Fiat Panda Classic har kun 3 stjerner hos euroncap (men er dog også blevet testet med kun 1 airbag), mens Picantoen har 4. En Fiat Grande Punto er rated 5.

Når man så samtidig læser dette fra euroncap:

"Accurate comparisons can only be made between cars in the same group. The frontal test mirrors a crash between two cars of similar size. A heavier car or one with a higher structure will tend to have an advantage if it impacts a smaller car. The Euro NCAP results cannot be used to predict the outcome of such crashes "

Dvs. ratingen på de små biler viser noget om et sammenstød med en anden lille bil, og de kan stadig ikke nå op på 5 stjerner. Så kan jeg godt blive lidt bekymret for hvad der sker hvis man støder sammen med en "normal" bil.

Dette indlæg blev 25-05-2012 07:59 redigeret af dets forfatter.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

K S

K S
bruger siden
16-01-2006

25-05-2012 kl. 12:24

Peter T skrev:

Det eneste der har rykket lidt til mit udsagn, er egentlig sikkerhed. En Fiat Panda Classic har kun 3 stjerner hos euroncap (men er dog også blevet testet med kun 1 airbag), mens Picantoen har 4. En Fiat Grande Punto er rated 5.

Når man så samtidig læser dette fra euroncap:

"Accurate comparisons can only be made between cars in the same group. The frontal test mirrors a crash between two cars of similar size. A heavier car or one with a higher structure will tend to have an advantage if it impacts a smaller car. The Euro NCAP results cannot be used to predict the outcome of such crashes "

Dvs. ratingen på de små biler viser noget om et sammenstød med en anden lille bil, og de kan stadig ikke nå op på 5 stjerner. Så kan jeg godt blive lidt bekymret for hvad der sker hvis man støder sammen med en "normal" bil.

Det kommer bl.a. også an på alderen på bilerne - og stjernetildelingen kan derfor heller ikke (altid) sammenlignes på tværs af årgange.

Et eksempel på et møde mellem en stor, men gammel Volvo og en lille, men mere moderne bil:
http://www.youtube.com/watch?v=qBDyeWofcLY

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Peter T

Peter T
bruger siden
09-03-2012

25-05-2012 kl. 18:15

K S skrev:
Det kommer bl.a. også an på alderen på bilerne - og stjernetildelingen kan derfor heller ikke (altid) sammenlignes på tværs af årgange.

Et eksempel på et møde mellem en stor, men gammel Volvo og en lille, men mere moderne bil:
http://www.youtube.com/watch?v=qBDyeWofcLY

Mange tak for linket. Det var faktisk rigtig spændende at se.

Men nu snakker vi om biler med måske 3-4 år i mellem sig, så forskellen i konstruktion er nok også en del mindre. En Fiat Grande Punto og en Panda har begge en pre-2009 rating (5 og 3 henholdsvis). Godt nok havde Panda'en ikke alle sine airbags, men det er jo svært at korrigere for.

Picanto'en har dog faktisk 5 stjerner i danmark kan jeg se på euroncap.dk (pga. ESC), og hvis man nærlæser testen så lader picanto'en faktisk til at klare det lige så godt som Grand Punto. Euroncap angiver ikke hvilken klasse de mener Grand Punto'en passer i, men de skriver at biler indenfor 150kg af hinanden er "comparable". Vægtforskellen er 181kg, så konklusionen må nok være at Picanto'en umiddelbart er lige så sikker som Grand Punto'en.

Alt den læsning om sikkerheds udstyr giver mig næsten lyst til at købe en Picanto Active som har knæ-airbags og aktive nakkestøtter :)

Dette indlæg blev 25-05-2012 20:40 redigeret af dets forfatter.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Anne-Mette Andersen

Anne-Mette Andersen
bruger siden
27-05-2012

27-05-2012 kl. 18:39

Jeg følger lige interesseret med her da jeg også er ude efter en pendler bil til 70 km 3-4 gange om ugen. Kæresten vil dog ikke høre tale om en microbil som Picanto, Panda eller Up da han mener de ikke er sikre nok til landevejskørsel for ikke at tale om motorvejskørsel. Hvad siger I andre vil I være trygge ved at køre i dem rent sikkerhedsmæssigt. Den video der linket til er jo ovenfor er jo interessant men modus er vist også en større bil end de helt små så vidt jeg kan se.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Peter T

Peter T
bruger siden
09-03-2012

28-05-2012 kl. 10:04

Anne-Mette:
Der er ingen tvivl om at (alt andet lige) så har tunge og høje biler en fordel ved et sammenstød, om ikke andet så fordi de-accelerationen vil være mindre for den store bil. Et større frontparti giver også en større "crumble zone" at bremse bilen med.

Prøv feks at se:

Smart vs Mercedes crash test:
http://www.youtube.com/watch?v=he6TL15pJtw

Ford pickup tuck vs honda civic:
http://www.youtube.com/watch?v=NCelD0qr8Do&feature=fvwrel
(dog skal man lige bemærke at kabinen lader til at være intakt i ovenstående)

Jeg er dog ikke sikker på om den smule forskel der er i vægt på en Picanto og en typisk minibil (som feks. Opel Corsa, Ford Fiesta, Fiat Grande Punto etc) er nok til at være særlig væsentlig i et sammenstød. Forresten, så er en renault modus en minibil såvidt jeg kan se, og vejer 32% mere end en Picanto.

I praksis er der nok væsentlig større chance for at være involveret i et mindre uheld med piskesmælds skader end et større uheld, i hvilket tilfælde en Picanto med aktive nakke støtter muligvis ville være bedre :)

Vi gider ikke vente på VW Up etc, så indtil videre er Picanto'en den eneste mikrobil der virker sikker.

Vi prøvede en Fiat Grande Punto (diesel) i går, og den var faktisk ganske udemærket, dog kunne vi ikke finde ud af om bagsæderne kan lægges helt ned (vigtigt mht opbevaring). Vores plan er nu at prøve køre ihvertfald Hyundai i20 (benzin) og Opel Corsa (nok diesel), og muligvis Ford Fiesta, hvis jeg bare kan finde ud af hvilke af de brugte der er produceret efter 2008 og derfor har 5 euroncap stjerner.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Profil slettet

Profil slettet

28-05-2012 kl. 11:14

Bemærk også laaaaange leveringstider på Picanto..

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Peter T

Peter T
bruger siden
09-03-2012

28-05-2012 kl. 16:30

C S skrev:
Bemærk også laaaaange leveringstider på Picanto..

God pointe, det er kun hvis man er heldig at ens ønskede konfiguration passer med en bil som der allerede er på vej at der er tålelige leveringstider.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Anne-Mette Andersen

Anne-Mette Andersen
bruger siden
27-05-2012

01-06-2012 kl. 13:50

Peter T - tak for svar. Jeg synes det er to gode pointer med at forskellen fra de helt små til biler som Punt og Fiesta måske ikke er stor nok til at gøre en forskel i en kritisk situation. Og at aktive nakkestøtter (hvad det så end er) er vigtigt sikkerhedsmæssigt.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

A H

A H
bruger siden
13-03-2010

01-06-2012 kl. 14:16

Anne-Mette Andersen skrev:
Peter T - tak for svar. Jeg synes det er to gode pointer med at forskellen fra de helt små til biler som Punt og Fiesta måske ikke er stor nok til at gøre en forskel i en kritisk situation. Og at aktive nakkestøtter (hvad det så end er) er vigtigt sikkerhedsmæssigt.

http://www.youtube.com/watch?v=tPL2nUbpyJQ aktive nakkestøtter

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Peter T

Peter T
bruger siden
09-03-2012

08-06-2012 kl. 23:10

I tilfælde af at det skulle interessere nogen, så endte vi med at købe en Hyundai i20 Comfort fra december 2011/18.000km til 120k inkl. vinterhjul og aft. træk. Vi var lige ved at købe en anden i20 Comfort fra 2011/37.000km til 110k uden ekstra udstyr, men den blev købt mens forhandleren var ved at undersøge om garantien stadig var ok ( da der var foretaget service ved uaut. værksted) ;)

Udover det at bilen lige blev det større en mikrobilerne, så var det primært den gode euroncap score og den lange garanti der afgjorde det for os. At vi kunne få aircond, sædevarme og aktive nakke støtter uden at økonomien gik helt amok var også meget rart.

For dem der nævnte forsikring som en vigtig post, så ender den vist på 5430 pr år, ansvar + kasko, med 2500 selvrisiko, 20kkm/år og vejhjælp (pris via fagforenings medlemsbutik).

Dette indlæg blev 08-06-2012 23:10 redigeret af dets forfatter.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Profil slettet

Profil slettet

09-06-2012 kl. 00:39

Tillykke med den :-)

Mvh C S
Www.e-bil.dk

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg