BilBasen Forum

Abonner på forumtråd

Bilfarve til Mazda 3

Jens Olesen

Jens Olesen
bruger siden
28-10-2016

25-11-2016 kl. 21:35

Hvilken farve ville I vælge til en Mazda 3? Jeg overvejer selv enten rød, sort, koksgrå eller hvid.

Jeg ved ikke hvor længe jeg skal beholde bilen. Umiddelbart fem-seks-syv år. Hvor meget betyder farvevalg for hvor lang tid bilen står til salg og hvor mange tusinde kroner betyder det for prisen?

Den røde farve er det dristige valg. Den er fræk, især til Mazda 3s lidt sporty look, men bliver man træt af farven i længden? Er det et fortidslevn, at den falmer meget mere end andre farver? Den er måske sværere at sælge? Ser den mindre beskidt ud sammenlignet med sort og hvid?

Den sorte farve er klassisk og sikkert nem at sælge. Tænker at ridser står relativt tydeligt frem. Bliver nemt beskidt.

Hvid synes jeg rigtig mange mindre biler er i dag. Er det en modefarve og vil folk prøve at søge væk fra den, når jeg skal sælge bilen igen? Bliver nemt beskidt.

Koksgrå. Relativ nem at sælge. Ser nok mindst beskidt ud af de fire farver.

Der er mange andre farver og de har selvfølgelig smarte navne.
De kan ses på linket herunder eller måske bedre på Google.

http://www.mazda.dk/byg-din-mazda/?locale=da-dk&vehicle=M3&bodyStyle=2400&baseUrl=../car-config-html5/#baseVehicleId=BSJ2EA3&colour=42A&wheel=WHE_05&trim=BV0B&navigationType=colour

Soul Red Metallic
Jet Black Mica
Artic White
Meteor Grey Mica
Aluminium Metallic
Blu Reflex Mica
Snowflake White Pearl
Deep Crystal Blue Mica
Titanium Flash Metallic

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

J R

J R
bruger siden
13-12-2013

25-11-2016 kl. 21:48

Aluminium metallic er flot.

Men som du selv er inde på er den røde mega flot. Idet den er metallic, så burde den ikke falme væsentlig mere end de andre.

Sørg for at få en undervognsbehandling fra start af. Ud over tidligere at have været lidt hårdere ramt af rust, så har Mazda's teknik været rimeligt stabilt i mange år.

Du bliver helt sikkert glad for den.

Jess

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Søren K. Olsen

Søren K. Olsen
bruger siden
30-09-2006

25-11-2016 kl. 21:51

Jeg er selv "skabs" Mazda fan, og kiggede i et stykke tid på en CX3 - bl.a. i den flotte soul red. Læste dog en del artikler på nettet om folk som har knapt så heldige erfaringer med at få udbedret mindre skader/stenslag/ridser mm på den 3-lags røde lakering - prøv fx at google soul red touch up/repair.

Jeg endte med en hvid udgave af en anden japaner - min første hvide bil nogensinde. Ellers har jeg traditionelt været til sorte biler. Godt nok ser man hurtigt støv og snavs på dem, men på den anden side er det let at udbedre ridser osv - en lakstift plejer hurtigt at skjule disse.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Lars Mortensen

Lars Mortensen
bruger siden
30-03-2005

26-11-2016 kl. 17:13

En bil med flotte, skarpe linjer ser bedst ud i lyse farver. Sort får det hele til at flyde mere ud og skjuler kanter og skyggeeffekter.
Netop Mazda 3 har jeg set i en nærmest køkkenblå farve ( må være "blu reflex mica"), som på papiret ser kedelig ud, men ser rigtig godt ud på 3'eren, synes jeg.
At rød lak skulle falme er vist et overstået stadie med de moderne lakker.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Kristian K.

Kristian K.
bruger siden
11-04-2011

27-11-2016 kl. 18:08

Tillykke med din kommende bil, Jens.

Mazda 3 er en lækkert designet bil og kører fremragende, hvis du er til den sporty køremåde - og så har Mazda bare tjek på, hvordan man skruer en fed gearkasse sammen-)

- Er sikker på, at du bliver super glad for den.


Jeg ville tage den i enten hvis eller rød uanset om vi taler hatchback el sedanudgaven, men det er jo altså en helt subjektiv smagssag.


Ift, gensalgsværdi og farvevalg, så er sort, hvid og gråmetallic jo de sikre valg,, men hvor mange tusinde kr,- plus, minus det drejer sig om, er svært at sige noget troværdigt om.


Jeg har altid haft den holdning, at farvevalget bør være båret mest af én ting: Hvilken farve taler allermest til netop dit bilhjerte UAGTET gensalgsværdien.


Glæd dig til din nye fede Maxda 3, Jens - vi er nok nogle stykker, som lige hér rigtig gerne ville være i din situation-)


/K.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Jan Gregersen

Jan Gregersen
bruger siden
01-04-2005

27-11-2016 kl. 22:33

Enig med Kristian. Vælg farve med hjertet.

Jeg har min 7'ende røde bil :)
Og konen har også en rød.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Kjeld S

Kjeld S
bruger siden
20-06-2013

01-12-2016 kl. 09:16

Køb den farve du kan lide og glæd dig over den, istedet for alt den "økonomitænkning" og så gå og ærge dig over, at du ikke købte den farve, du bedst kunne lide.
Jeg har altid kørt hvid (kun haft 4 biler på 30 år), nem at holde (modsat hvad folk tror) og nem at reparere stenslag i, ikke nemt at se ridser, trafiksikker farve. :)
Ja, et godt valg, Mazda 3 er squ en dejlig bil, har selv ventet på den faceliftede Otimum i et år, (efter 26 år i et andet mærke) nu kommer den så, MEN den store motor er fjernet, desværre, så kigger nu på den nye Astra.
Mvh.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Preben Offerdahl

Preben Offerdahl
bruger siden
18-11-2016

02-12-2016 kl. 20:02

Langt de fleste biler ville jeg vælge i koksgrå, sølvgrå eller sort. Lige Mazda 3 er dog efter min mening gudesmuk i rød!

Jeg ville helt klart vælge en Mazda 3 i rød frem for de andre farver. Uanset hvad er 3'eren dog en meget pæn bil.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg