> Søg
Lige nu  78.936  annoncer

Din profil

 
Du er ikke logget ind

Generelt

Gå til side 
1 af 929 Næste >
 
Emne Svar Seneste indlæg
 
1 af 929 Næste >
Gå til side 



Sælg din bil

Opret en annonce eller en auktion på BilBasen. Der er 500.000 potentielle købere hver måned.

Søg i forum

> RSS nyeste indlæg i "Generelt"
 
Søg udfra: 
 

Indlæg - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

> Opret forumagent   
28/2-10 kl. 20:44 af Johannes Lauesen (11 Indlæg)
 
Hej forum,

Jeg er i vildrede og har brug for input. Håber I vil bruge 5 minutter på at hjælpe.

Jeg kører pt en privatleaset BMW 520 sedan, som udløber om et halvt års tid. Jeg betaler 5500 i månedlig leasingafgift.

Jeg vil forøge at nedbringe mine månedlige udgifter til bil lidt, og vil derfor ha' en diesel. Og så vil jeg købe i stedet for at lease og så beholde formentlig 4-5 år.

Jeg skal bruge en stationcar og har derfor overvejet at købe en
Opel Insignia ST Cosmo 2.0 CDTI (Diesel), som jeg har fået et ret godt tilbud på hos en forhandler. Kørt 1000 km. Pris: 360.000 incl. atraktiv pakke med navigation, 19# alu plus diverse. Cosmo er i forvejen den store udstyrsmodel.

Samtidig har jeg overvejet at købe en ca. 3 år gammel BMW 520d touring, som jeg sikkert kan få til omkring samme pris. Evt. vi Tyskland og dermed med en del udstyr.

Spørgsmålet er nu: Skal jeg vælge den helt nye bil, som er lækker men ikke en BMW. Eller skal jeg vælge den lidt brugte BMW. Her tænker jeg ikke primært på komfort, prestige etc. (selv om det selvfølgelig spiller ind) men på økonomi. Hvilken bil kan man komme ud af om 3 til 5 år med det mindste tab ?

Håber på gode input. Tak !
 
  
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

28/2-10 kl. 21:08 af Allan Allan (19 Indlæg)
 
Hej med dig !

Det er jo altid sådan at køber man ny bil (demo) fra forhandleren så taber man mest, jeg vil mene at BMW bliver billigest i længden da den lige er 3-4 år ældre, dermed er det største værditab taget, bilerne mener jeg, køre lige langt på literen,og servicen på BMWen behøver du ikke få lavet hos en forhandler,det gør du på Oplen.

Held og lykke med valget.
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: Rabat
28/2-10 kl. 22:00 af Johannes Lauesen
 
Hej Allan,

Tak for input. Det skal siges, at vejl. udsalg på Insigniaen er 455.000 med det udstyr og den motor, jeg får med. Der er alt¨så et heftigt afslag (flåderabat etc.). Det må vel alt andet lige gøre det første års værditab mindre ?

VH, J.
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

28/2-10 kl. 21:15 af Jesper Jeppesen (124 Indlæg)
 
Hvorfor behøver han at få lavet service på Opel'en ved forhandleren?
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: service
28/2-10 kl. 21:25 af Allan Allan
 
Hej Jesper
hvis han ønsker at beholde de 2 års garanti så ville jeg køre service efter forskrifterne, det andet giver en masse bøvl.......syntes jeg
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

1/3-10 kl. 08:12 af Claus Bjerre (80 Indlæg)
 
Det med vejl. udsalgspris, er lige til at lukke op og s.... i. Det er ikke helt unormalt at du kan hive 50- 60000 hjem i rabat på en model og hvis det er en af topmodellerne er rabatterne ofte større... Det gør ikke nødvendigvis prisen forkert, skal jeg lige hurtigt sige, men det skal ikke være det eneste begrundelse for at købe den...
520d er en fantastisk bil med en utrolig god motor som jeg vil påstå er noget mere økonomisk end opelen (jeg formoder at det er en 160 hk cdti i opelen). Fra forskellige tests viser det at opelen ligger på omkring 16-17 km/l hvor jeg ved af erfaring at BMWen sagtens kan ligge på mellem 18-20 km/l (hvis selvfølgelig man ikke går efter rygende dæk i hvert et hjørne).

Og som du selv siger så er Opelen IKKE en BMW, ja det er en ny model af Opel, men det bliver aldrig en BMW. Men ikke sagt at det er en skidt bil...

Et problem for BMWen kan være at der om kort tid kommer en ny model og det er usikkert hvad det vil gøre ved prisen, men det plejer ikke at gøre så meget ved en BMW...

Men valget er svært...

God fornøjelse.
 
> Anmeld indlæg   


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

1/3-10 kl. 10:04 af Martin Nielsen Medlem af Bilbasen Bilpanel. Testet og rekrutteret af BilBasen. En ægte 'bilnørd' med viden ud over det sædvanlige :-) (1656 Indlæg)
 
Hej

Nu er jeg meget begejstret for Opel Insignia. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Da det er en af de flotteste st.cars der er på markedet.

Den Insignia du har fået pris på er det en 130 eller 160 hk udgave?

Hvis det er 160 hk udgaven er valget efter min mening lidt sværere.

Men omvendt er BMW helt unik når det gælder køreglæde. Og der slår den Insignia og alle de andre i øvrigt. Det er sikkert. Men omvendt så er det en gammel model inden for ganske kort tid, da der er en ny 5-serie lige på trapperne, hvis ikke den allerede er klar på de danske veje.

Men tag ud og prøv begge og se hvad for en der passer dig bedst. Men kunne godt forestille mig at du vælger BMW igen, når du er vant til det.
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: BMW/Opel
1/3-10 kl. 11:25 af Niels Henrik Godtfredsen
 
Hvorfor er "BMW folket" ligeså snæver synet som "iphone folket". Tror der er Audi folk der vil sige at deres Audi kører bedre end andres BMW´er. Sådan kan vi blive ved...på kryds og tværs :-)
De af dem jeg kender der kører i Insignia, har prøvet BMW og forstår ikek lige hvorfor man skal slippe så meget mere i kr/øre ifht. hvad man får i en Insignia. Der findes jo stort set ikke dårlige biler længere og hvad man vælger er vel tit det der står hjertet tættest!!
Hvis du selv synes at det er en lækker bil, at tilbudet er super og ellers befinder dig godt i den, så vælg Insigniaen. Den er ny, der er garanti etc. Synes tit at være faldet over folk med store regninger på deres DIESEL BMW´er!!?? Synes BMW er fede, men dyre biler!
Det vigtigste er at du selv har det godt med det valg du tager!!
 

Kommentar: Jeg er IKKE BMW-mand
2/3-10 kl. 11:56 af Martin Nielsen Medlem af Bilbasen Bilpanel. Testet og rekrutteret af BilBasen. En ægte 'bilnørd' med viden ud over det sædvanlige :-)
 
Og er jo så netop ikke snæversynet. Som tidligere nævnt så er jeg meget begejstret for Opel insignia. Og ville meget gerne eje en. Det skal der ikke være nogen tvivl om.
I mine øjne er det den mest lækre bil lige PT hvor design, funktion og økonomi hænger nogen lunde fornuftigt sammen.

Men Omvendt ved jeg også at det er svært at "nøjes" med andet når man er vant til BMW. Der er jo en grund til at de er dyrere end alle de almindelige mærker. Det er dyrere materialer. De har noget nær de bedste motorer på markedet. Og så er BMW noget lidt ud over det sædvanlige.

Men jeg vil da give dig ret i at han tage den han føler mest for.

Og nej du har også ret i at der ikke er direkte dårlige biler. Forskellen på de rigtigt gode og almindelige biler bliver mindre og mindre.
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

1/3-10 kl. 11:29 af Jan Nielsen (503 Indlæg)
 
Glem alt om at netop du kan få Insignia'en til en fantatisk pris og at dit værditab derfor vil være lavt i starten! Den pris du har fået får andre også.

Køb den bil du synes bedst om - hvilken af bilerne der får det laveste værditab er umuligt at sige - og i øvrigt vil du også være bedøvende ligeglad om 4-5 år om der måtte være lidt i forskel.

Bare en eneklt større rep på en af bilerne vil kunne slå det regnestykke ud.

Sidst rettet: 1/3-10
 
> Anmeld indlæg   


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

1/3-10 kl. 12:37 af J. Pedersen (52 Indlæg)
 
Johannes, som flere andre er inde på i forvejen, bør du lytte til dit hjerte mht. hvilken bil der "føles rigtig" for dig - dét tror jeg reelt du i længden bliver gladest for...OGSÅ selvom, det kunne ændre regnskabet med et par hundrede kroner hist og her.
Køreglæde og rå økonomisk sans er to svært forenelige størrelser!...
Og, jeg kan sagtens følge dig i, at det er svært at vælge da begge biler helt sikkert er rigtig dejlige biler.

Et spørgsmål til Niels Henrik Godtfredsen: Hvorfor er "Audi-folket" over en kam snævertsynet? Er det ikke mere snævertsynet, netop at komme med et sådant generaliserende postulat?...
Og, dén med "Iphone-folket" forstår jeg ikke? Jeg ejer selv 2 Audi´er - men INGEN Iphone... ;o)
 
> Anmeld indlæg   


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

1/3-10 kl. 13:20 af Jørgen Nielsen (562 Indlæg)
 
det er godt nok en dyr måde at have bil køb en carina 2.0 for 20.000kr betal kontant så slipper du for rt og afdrag
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: Ja, køb en..
1/3-10 kl. 13:59 af Jan Nielsen
 
...Corolla som Jørgen og bliv ligeså monoton og intetsigende som ham :-)
 

Kommentar: Åh nej.
1/3-10 kl. 16:23 af Kenny Kristiansen
 
Dit forslag er næsten som at gå fra et bungee jump til at vande blomster i baggangen. Gaaaab!
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

1/3-10 kl. 13:50 af Jan Sørensen (749 Indlæg)
 
Jeg holder med Jørgen.
Køb dig verdens bedste dyt-bil. En Toyota Corolla årgang et-eller-andet. Den kan både dytte, blinke og bakke, som de andre. Og se. Så er de jo næsten ens :=))

Ny middelmådig bil eller brugt luksus. Det sprøgsmål stiller man sig tit. Din pris på Insigniaen er yderst fornuftig. Men hvad var der galt med din forrige BMW siden du vil "konvertere" ?
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)
1/3-10 kl. 14:53 af Johannes Lauesen
 
Tak for alle indspark. Incl. Corolla-forslaget, som jeg dog nok vælger at droppe :-)

Jeg har brug for en stationcar pga familieudviddelse. Og min leasingkontrakt udløber. Så det er årsagen til, at jeg skifter.

Det tilbud, jeg har fået er på en 130 hk - så det trækker lidt ned.

Jeg har i dag prøvekørt en Insignia, og den er bestemt fornuftig. Lækkert design og godt plads. Køreegenskaberne er fine - lidt som en Passat. Men... som I også skriver, det er ikke en BMW.

I mellemtiden har jeg tjekket priserne på en 4-5 år gammel 525 eller 520 d touring, og jeg tror efter at have prøvekørt Insignia'en, at jeg vil kigge lidt i den retning igen.

Men jeg er stadig i 7 sind - hvorfor skal det være så svært at købe bil ?
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

1/3-10 kl. 17:17 af T Nielsen (306 Indlæg)
 
Hej Johannes. Jeg syns ligesom jeg kan høre at du er noget vild med bmw (forståegligt) Ved ikke om du vil synes om min ide. Men den går ud på at finde en helt ny 520d demo vogn, måske der hvor de kender dig i forvejen. Har set at ny prisen er 699 for nen nye 520d. Ved også at den sikkert vil kunne købes for ca 120 under. ideen er så at strække evt. billån, så du sidder for det samme som i opel. Prøv at gi dette her nogle tanker. En sådan ny 520d er stadig en fin bil om 10år, og der vil du hente noget af det ind som du skulle gi mere for at købe bmw'en.

jeg håber du får den bil du helst vil have.



Mvh

Sidst rettet: 1/3-10
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)
2/3-10 kl. 12:05 af Johannes Lauesen
 
Hej T,

Ideen er tiltalende alene af den grund, at jeg ville få en ny bil.
Men over tid med renter etc. vil den totale købssum være for høj.
Jeg vakler stadig mellem Insigniaen og 520 d. Men da jeg vågende i morges stod den på brugt BMW. Og jeg tror, det er den vej pilen peger. Opel'en var en fin bil, men jeg blev lidt skuffet over støjniveauet og den generelle finish.
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

2/3-10 kl. 10:49 af Henrik Vennegaard (74 Indlæg)
 
BMW'ens fabriksgaranti er udløbet, og der vil med stor sandsynlighed som minimum skulle udskiftes flere sliddele på BMW'en i løbet af de 5 år. Så økonomisk peger jeg på Insignian - som jo også er en flot bil og skulle være klasser bedre end Vectraen. Husk for øvrigt de blærede hastighedsafhængige dreje-xenonlygter til Opelen. De skulle være fantastiske - men det er vel med i udstyrspakken.
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)
2/3-10 kl. 12:11 af Johannes Lauesen
 
Hej Henrik,

Du har en pointe m.h.t. BMW'en. Men faktisk er de priser, jeg skal forholde mig til nok lidt anderledes end dem, jeg startede med at skrive i toppen af tråden. Efter at have prøvet Insigniaen blev jeg lidt skuffet over motorkraften i 1.8 benzin og prøvede derfor en CDTI 2.0 Diesel 130 hk. Den er markant sjovere. Men faktisk skal det jo nok være 160 hk-modellen hvis det skal være helt sjovt, og så er prisen med udstyrspakken tæt på 380.000,- incl. rabatter. Og jeg har talt med en kammerat, der har hentet en 520 d touring i Tyskland til omkring 330.000,-. Tre et halvt år gammel kørt ca. 100.000 km. Masser af udstyr. Med den model har jeg i princippet 50.000 kroner i "banken" til eventuelle værkstedsregninger på BMW'en i forhold til købsprisen på Insigniaen. Hvis det altså lykkes at finde en tilsvarende bil til mig.

Xenonlygterne er ikke med i den pakke, jeg har fået tilbud på. Der er navigation, 19" alu og tonede ruder bag.

VH, Johannes
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

2/3-10 kl. 18:42 af Peter Sørensen (23 Indlæg)
 
Hej

Jeg har for nylig kørt en uge i en Opel Insignia ST CDTI med 160 HK og jeg nød hver en kilometer men jeg sad aldrig med et smil på læberne som da jeg engang havde en BMW.

Jeg boede 3 år i Tyskland og måtte ikke køre i firmabilen privat så jeg købte en BMW 318i. Efter en lang dag på kontoret eller i firmabilen så satte jeg mig bag rattet af denne 318i og inden der var gået 10 minutter så var smilet ikke til at tørre af ansigtet.

Har siden kørt i en BMW 740i med 7 trins automatgearkasse og det er heller ikke noget jeg glemmer.

En BMW er en drivers car og den giver sin ejer ufattelig meget køreglæde og gør enhver tur enhver tur til en fornøjelse.

Men problemstillingen er den samme som altid i Danmark at vi pga af priserne er nødt til at købe bil med hjernen og ikke hjertet.

En ny Opel Insignia er en ny bil og med 160 HK også en sjov bil med rigeligt kraftoverskud men det er en bil man køber med hjernen for det er et fornufts køb.

En BMW 520d der er 3,5 år gammel og har kørt 100.000 km er selvfølgelig brugt, men hvis første ejer har passet og plejet den så er det stadigvæk en meget dejlig bil og den køber man med hjertet.

Insigniaén vil tabe meget i værdi de næste 2 år hvor afskrivningen er størst og BMWén har taget det største skrald og ikke vil tabe så meget.

Mit hjerte siger køb en BMW :-)

Held og lykke med valget
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: Valget er truffet
2/3-10 kl. 19:31 af Johannes Lauesen
 
Hej Peter,

Tak for dine tanker. Du har helt ret - og det er gået op for mig i dag.
Jeg har indledt jagten på en 520 d Touring med 3-4 år på bagsmækken, og da jeg kørte en tur i min nuværende 520 sedan i dag, tog jeg mig selv i at følge mig helt lettet. Det er uden tvivl det rigtige valg. Det er det valg, der vil gøre mig glad, hver gang jeg sætter mig bag rettet på vej til arbejde eller hvor jeg nu skal hen. Så må jeg bare krydse finge for, at jeg finder en velholdt vogn, som kan holde i nogle år uden så megen bøvl.

Det er åbenbart sandt, at man bliver afhængig af BMW. Det er først gået op for mig, nu hvor jeg har tænkt på at konvertere.

Tak igen for alle indspark.
 

Kommentar: Tænkte
2/3-10 kl. 23:11 af Martin Nielsen Medlem af Bilbasen Bilpanel. Testet og rekrutteret af BilBasen. En ægte 'bilnørd' med viden ud over det sædvanlige :-)
 
det nok, at det blev BMW igen..... Held og lykke med jagten på drømmebilen.
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

2/3-10 kl. 22:13 af Lars Bendtsen (35 Indlæg)
 
Hej Johannes

Et økonomisk alternativ til at købe, kunne være at flexlease. Især på dyrere biler er der penge at spare, så måske du skulle undersøge det lidt nærmere.

Skriv endelig hvad det ender med.
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: Faktisk
2/3-10 kl. 23:13 af Martin Nielsen Medlem af Bilbasen Bilpanel. Testet og rekrutteret af BilBasen. En ægte 'bilnørd' med viden ud over det sædvanlige :-)
 
en ret god idé. Lige nøjagtig den type bil du kigger efter, kunne være den perfekte løsning, hvor du kan spare en del.
 

Kommentar: Flexleasing
3/3-10 kl. 08:58 af Johannes Lauesen
 
Jeg har faktisk overvejet det. Og jeg har også kigget lidt på de forskellige udbydere. Jeg var en af de første til at springe på privatleasing, og der har jeg følt mig i sikre hænder. Men jeg er ikke helt sikker på, at jeg ville føle mig lige så komfortabel ved flex-modelen. Måske er det bare fordi, det ikke er så udbredt. Men jeg vil undersøge det igen.
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

2/3-10 kl. 22:54 af Mads Jespersen (8 Indlæg)
 
Hej!

jeg kan sagtens sætte mig ind i din problem stilling, men!

For mig Stikker den nye Insignia ud som den klar vinder.
For mig er der bare klart forskel på en 3 år gammel bil, og en ny!

Den gamle BMW er da lækker, men det er den nye insignia altså også, og især i med alt det dejlige ekstra udsyr!

Du for en ny bil, fyldt med udstyr og hvor der formentlig stadig er garanti på bilen, i forhold til en gammel bil, som du rent faktisk ikke ved hvad evt. fejler.

- og så når det lige er insignaien, den fedeste bil i klassen, så er valget klart for mig!!

mht. afskrivningen, tror jeg de er meget lige.
BMW´en har taget toppen af afskrivningen, men i forhold til insigniaen som du for til en super pris har også lidt at "løbe" på, hvis du forstår?

BMW´en er måske lidt billigere, men der kan umulig være meget forskel!

og hvis du tager den "sikkerhed" en ny bil giver, og den lækre ny-bils-duft og følelse som du for, er insigniaen det bedste valg!
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: Hvor svært kan det være ?
3/3-10 kl. 13:47 af Jan Sørensen
 
Det lyder som om du enten selv kører i en Opel eller noget andet middelmådigt i klassen.
Prøv at eje en A6, en Mercedes eller en BMW 5-model. Så vil du forstå hvorfor de andre blimærker "snobber" lidt efter disse. De er simpelthen fantastiske. Desværre er prisen det ikke :=(.
Sådan hænger det jo sammen.
Opelen vælges med hjernen. Men her der også Mondeo, Superb, Avensis, Mazda6, osv.

Der er ingen logisk forklaring på at vælge en klassebil. Det er en velfølelse. Men det er også forskelligt hvor meget velfølelse man har behov for. Jørgen har f.eks. sit bæger fyldt op med velfølelse allerede efter en 20 år gammel corolla. Sådan er vi så forskellige.

Insigniaen skulle være "bedste" bil i segmentet ? Næppe.
Mazda6 er flottere og har et mere dynamisk ydre design end Insigniaen. Og den lave loftshøjde til passagene i Insigniaen er heller for smart. Motorne i Insigniaen er kun middelmådige og vinder ingen priser.
Suberb Tourer giver mere bil for pengene. Og her virker 170dhk motoren trods alt.
Insignia-turen efterlod bestemt ikke nogen lykkefølelse hos mig. Den var som de andre middelmådige. Middelmådig. Men det er vel også det segment Insigniaen sammen med Mondeo, Avensis, osv. sigter efter.
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

9/3-10 kl. 12:25 af Johannes Lauesen (11 Indlæg)
 
Nu har jeg besluttet mig :-) Det bliver en 520d touring 177 hk fra 2006 med sportslædersæder, prof. navi, PDC og andre lækre ting.

Nu skal jeg så bare ha' fundet en der vil overtage min leasingkontrakt på 520i sedan'en til gammel pris.

Tak for alle indspark, råd og vejledning. Det ender åbenbart altid med en Lily... nåe nej... en BMW.

J.
 
> Anmeld indlæg   


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

9/3-10 kl. 12:34 af jan ladefoged (58 Indlæg)
 
Lyder godt, check lige op på, om det er en med 177HK, når den er fra 2006????
Mvh Jan
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: insignia
9/3-10 kl. 13:14 af Jørgen Nielsen
 
det er avensis der har 177 hk som commonrail D.
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

9/3-10 kl. 18:38 af Annette Thomsen (133 Indlæg)
 
GODT VALG!
 
> Anmeld indlæg   


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

5/4-10 kl. 22:45 af Frederik Eilersen (2 Indlæg)
 
Hej Johannes
Hvor fik du det tilbud på Insigniaen?
Jeg spørger da jeg er på udkig efter netop denne model.
mvh
Frederik
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)
10/4-10 kl. 13:58 af Johannes Lauesen
 
Hej frederik,

Undskyld det sene svar. jeg var hos flere forhandlere. Men Andersen Martini i Taastrup var dem med den absolut bedste service. Prøv dem !
 

Kommentar: Hvem skal man tale med?
10/4-10 kl. 18:57 af Frederik Eilersen
 
Hej Johannes,

Mange tak for hjælpen.

Har du en person som du talte med som du kan anbefale?

mvh
Frederik
 


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

8/4-10 kl. 14:11 af Martin Nielsen (8 Indlæg)
 
Ja jeg må jo nøjes med prøveture rundt omkring hos forhandlerne da jeg er lavtuddannet og derfor lavtlønnet. Min astra fra 1992 kører ellers fint når den kører. Jeg ynder at tage min eneste fine sæt tøj på og så lade som om jeg er noget ved musikken for at få mulighed for at køre en tur i en ordentlig bil. Det er der vel intet forkert i?

Håber i synes om mine mange indlæg - jeg har behov for megen opmærksomhed grundet en svær barndom.
 
> Anmeld indlæg   
> Kommenter


Svar - Hjælp: Opel Insignia (ny) vs BMW 520d (brugt)

8/4-10 kl. 23:20 af Brian Witte (4 Indlæg)
 
Hej

Peter Sørensen har helt ret. Jeg stod selv for at vælge for en måned siden. En ny bil til 350000 eller en brugt BMW. Valget blev BMW og det har jeg ikke fortrudt.
 
> Anmeld indlæg   

Kommentar: Køb med hjertet
9/4-10 kl. 21:05 af Søren Olesen
 
Som en af motorvejens farende, må jeg indrømme at der godt nok kører mange insigniaer. Jeg syntes de er blevet utrolig kedelige at se på allerede, og jeg tror sku ikke de holde brugt prisen særligt godt. Men gå nu ikke på kompromis. Jeg har lige været det igennem. Var for nærig til at købe den ny accord tourer, så jeg købte en ny passat for 2 års siden. Hver gang jeg så en accord fortrød jeg passaten, så den er solgt og jeg har købt en accord tourer med læder og det hele, og hver eneste gang jeg sætter mig i den er jeg lykkelig. Min næste bil kunne godt være den nye 520d tourer. Opel, come on!