Guides om bilfinansiering er udarbejdet i samarbejde med DiBa Billån.

Spørgsmål og svar om finansiering af biler
Inden du køber din nye bil, er det en god idé at undersøge, hvordan du bedst og billigst kan låne de penge, du skal bruge. Der er stor forskel på billån, så det kan godt betale sig at sammenligne. Så kan du vælge det lån, der passer bedst til din økonomi.
Vi har besvaret en række af de mest almindelige spørgsmål omkring finansiering af biler. Her kan du bl.a. få svar på, hvordan du kan sammenligne billån, så du kan træffe det rigtige valg.
 
1. Er det nødvendigt med en udbetaling?
2. Hvad koster billånet hver måned?
3. Hvordan undgår jeg negative overraskelser?
4. Hvilke normale omkostninger skal jeg regne med?
5. Skal jeg vælge fast eller variabel rente?
6. Pengeinstitut eller finansieringsselskab - hvad er forskellen?
7. Skal jeg bruge det finansieringsselskab, min bilforhandler samarbejder med?
8. Kan biler købt privat finansieres?
9. Hvilke biltyper kan finansieres?
10. Hvad er en fornuftig løbetid på et billån?
11. Hvilken sikkerhed skal jeg stille for lånet?

> Finansieringslinks
 

1. Er det nødvendigt med en udbetaling?


Nej, det er ikke altid nødvendigt med en udbetaling. Biler kan finansieres 100%, og der er ingen lovregler for, hvor stor en udbetaling i givet fald skal være. Pengeinstitutter og nogle finansieringsselskaber tilbyder at finansiere nye og nyere biler uden udbetaling. Men du skal dog altid give en udbetaling på mindst 20% af salgsprisen, hvis din autoforhandler skal finansiere din nye bil.
 
> Til top  

 

2. Hvad koster billånet hver måned?


Mange låneudbydere har tilbud på internettet, hvor du selv kan beregne, hvad billånet koster hver måned. Ifølge loven skal ÅOP oplyses i den sammenhæng.

ÅOP står for "årlige omkostninger i procent" og medregner alle renter og gebyrer på et bestemt lån. Lånet med den laveste ÅOP er det billigste lån for dig. Men du må sikre dig, at de lån, du sammenligner, har samme forudsætninger. For at kunne sammenligne to tilbud, skal beregningen være foretaget med følgende ens forudsætninger: Købesum, udbetaling og løbetid skal være identiske. Desuden skal etableringsomkostninger være medregnet i tilbuddet. 

> Oversigt over billån til nye og brugte biler
 
> Til top  

 

3. Hvordan undgår jeg negative overraskelser?


Hvis forudsætningerne er de samme, er lånet med den laveste ÅOP det billigste. Men du skal være opmærksom på, om tilbudsgiver har oplyst om eventuelle "skjulte omkostninger".

De "ekstra gebyrer" kan f.eks. være:
  • månedligt konto- eller administrationsgebyr
  • gebyrer ved hel eller delvis indfrielse af billånet
  • gebyr for aflysning af pant ved lånets ophør
Du er nødt til at få lånevilkår tilsendt eller evt. se dem på lånegivers hjemmeside, så du undgår negative overraskelser.
 
> Til top  

 

4. Hvilke normale omkostninger skal jeg regne med?


Når du skal stille sikkerhed for lånet i din bil, kan du ikke undgå følgende udgifter:
  • 1,5% stempelafgift af lånebeløb
  • Kr. 1.400,- i tinglysningsafgift
  • Kr. 600,- i gebyrmærke til forsikringsselskab

Normalt vil dit pengeinstitut eller finansieringsselskabet desuden tage et oprettelsesgebyr eller etableringsprovision som betaling for det arbejde, der ligger i at oprette billånet.
Oprettelsesgebyret er typisk 2-3% af lånebeløbet, men kan variere meget. Du kan desuden i nogle tilfælde blive afkrævet yderligere gebyrer.

Gebyrerne kan være:
  • Dokumentskrivningsgebyr
  • Ekspeditionsgebyr
 
> Til top  

 

5. Skal jeg vælge fast eller variabel rente?


Du kan få billån med enten fast eller variabel rente, og det kan være svært at vide, hvad der er mest fordelagtigt for dig.

Hvis din økonomi er forholdsvis stram, vil det ofte være en fordel at vælge et billån med fast rente. Så er du sikker på, at ydelsen ikke pludselig stiger pga. renteforhøjelse.

Men ofte skal du give en højere rente, hvis du vælger fast rente. Derfor kan der absolut være penge at spare ved at vælge et billån med variabel rente.
Hvis billånet har relativ kort løbetid, vil en variabel rente normalt være billigst.

Men hvis billånet er stort og har en lang løbetid, vil det sikreste være et lån med fast rente.

Da ingen ved, hvordan renten udvikler sig, er det umuligt på forhånd at sige, hvad der er det optimale for dig.
 
> Til top  

 

6. Pengeinstitut eller finansieringsselskab - hvad er forskellen?


Den største forskel mellem pengeinstitutter og finansieringsselskaber er måden, rentesatsen reguleres på. I et pengeinstitut regulerer banken den variable rente, typisk i forhold til diskontoen. Finansieringsselskabet skal derimod altid angive i kontrakten, hvordan renten reguleres. En anden forskel er, at pengeinstituter typisk kun tilbyder variabel rente.
 
> Til top  

 

7. Skal jeg bruge det finansieringsselskab, min bilforhandler samarbejder med?


Nej, det behøver du ikke. Bilforhandlerne tilbyder ofte at finansiere, men du skal kun tage imod tilbuddet, hvis det er et godt tilbud.
 
> Til top  

 

8. Kan biler købt privat finansieres?


Ja, biler købt privat kan godt finansieres. Der kan være mange penge at spare i forhold til prisen hos en forhandler. Til gengæld er der jo ikke er en forhandler, som kan garantere for, at bilen er i ordentlig stand og uden restgæld. Det kan være en god idé at betale en uvildig mekaniker eller FDM for at gennemgå bilen inden du skriver under. Restgælden kan tjekkes ved at oplyse bilens stelnummer hos BilBogen i Århus på tlf. nr Tlf. 86 12 91 45 dagligt mellem kl. 11 - 14. Alternativt kan du tjekke for restgæld online her på BilBasen.

Kontakt dit pengeinstitut eller finansieringsselskab og hør nærmere.
 
> Til top  

 

9. Hvilke biltyper kan finansieres?


0-6 år gamle standardbiler er som regel nemmest og billigst at få finansieret. Disse biler vil også tit kunne finansieres uden udbetaling.
Ældre og billige biler er vanskeligere og ofte relativt dyrere at få belånt. Der vil også typisk blive krævet en udbetaling på 15.000 til 20.000 kr.
Hvis en bil koster under 50.000 kr., vil det som regel være for dyrt at etablere et billån med sikkerhed. Få i stedet et forbrugslån.

Luksus- og specialbiler kan være vanskelige at få finansieret, men hvis du har orden i økonomien og en betydelig udbetaling, vil det dog som regel ikke være et problem.

Nye og nyere biler på gule plader og erhvervsbiler kan som regel finansieres uden større problemer. Dog skal du sædvanligvis ikke regne med at kunne medfinansiere evt. moms.
 
> Til top  

 

10. Hvad er en fornuftig løbetid på et billån?


En bil taber ret hurtigt i værdi. Derfor er det meget vigtigt, at du får et billån med en løbetid, der passer til værdiforringelsen.

Ud over bilens alder er det dit årlige kørselsbehov, der har betydning for værdiforringelsen. Kører du mellem 10.000 og 20.000 km pr. år, kan 6-8 år være en fornuftig løbetid for dit billån, hvis vi taler om en ny eller nyere bil.
Men kører du mellem 40.000 og 60.000 km pr. år, skal løbetiden nok snarere være 3-5 år for lån til en ny eller nyere bil.

Hvis du giver en stor udbetaling på bilen, men vælger en lang løbetid, skal du regne med, at den store udbetaling bliver "spist op" gennem årene. På den måde har du ikke nogen nævneværdig friværdi til udbetaling på din næste bil.

Du kan i nogle tilfælde få et billån, der løber over 10 år. Her skal du være opmærksom på, at lånet i de første 6-8 år ofte vil være større end værdien af bilen.

Du kan også låne til bilen via din ejerbolig. Har du friværdi i boligen, er det muligt at finansiere bilen med et billigt rentetilpasningslån, hvor løbetiden kan komme helt ned på fire år. Dette er ofte et yderst konkurrencedygtigt alternativ til den traditionelle bilfinansiering.

Du kan modsat traditionelle billån også få et kreditforeningslån, som løber over 20 eller 30 år, hvilket giver en forholdsvis lav ydelse, men bilen holder ikke nær så længe, som lånet løber. Det betyder, at du fortsat skal betale på din gamle bil, efter at du har købt en ny.

Der er altså god grund til at tænke dig godt om, når du tager stilling til lånets løbetid!.
 
> Til top  

 

11. Hvilken sikkerhed skal jeg stille for lånet?


Som sikkerhed for dit billån vil der enten blive oprettet et løsørepantebrev eller et ejendomsforbehold. Juridisk er det to forskellige ting, men i praksis er der ikke stor forskel.

Hvis du overholder dine forpligtelser på billånet, vil hverken pantebrev eller ejendomsforbehold skulle bruges til noget. Kun hvis du misligholder dit billån, dvs. hvis du ikke betaler ydelser på lånet til tiden. Så kan långiver - uanset om der er tale om pantebrev eller ejendomsforbehold - tvinge dig til salg af bilen. De penge, salget indbringer, skal bruges til at nedbringe billånet.
Hvis en bilforhandler skal finansiere dit bilkøb, skal du købe bilen på en købekontrakt. Det betyder, at du skal give mindst 20% i udbetaling. I dette tilfælde bruges ejendomsforbeholdet som sikkerhed i bilen.

Hvis du derimod får et billån uden om din autoforhandler, er der ingen lovkrav til udbetaling mv. Her er det i princippet et personligt lån, som ydes, hvor du bruger bilen som hel eller delvis sikkerhed. I dette tilfælde bruges løsørepantebrevet.

Ovenstående gode råd om finansiering af biler er udarbejdet i samarbejde med DiBa Billån A/S.
 
> Til top