|
Bilinfo er Danmarks førende softwareudbyder til autobranchen. En position, der tilskrives vore erfaringer og vellykkede resultater i den danske autobranche. Hovedproduktet er "Bilinfo-programmet", der er bilsælgernes daglige arbejdsværktøj. Bilinfo tilbyder desuden et bredt udvalg af produkter, der i samspil forenkler og sammenfører auto-, finansierings- og Internetbranchen. Bilinfo anvendes af 98 procent af alle danske autoforhandlere. Bilinfo er et eBay-selskab og en del af eBay Classifieds Group, Scandinavia med hovedsæde i Århus, Danmark. Bilinfo er udset til at være eBays innovative leder, hvad angår software til bilbranchen globalt.
For at understøtte vores ambitioner om at udvikle de bedste CMS baserede løsninger for vore kunder søger vi nu til vores Århus-afdeling en talentfuld webprogrammør. Med reference til gruppeleder bliver du en del af et team på 3 dedikerede og kompetente medarbejdere.
Jobbet
Som webprogrammør arbejder du på Bilinfos CMS-løsning til bilforhandlerne. I tæt samarbejde med resten af udviklingsteamet bliver din opgave at veligeholde nuværende CMS-platform. Dette sker også i tæt samarbejde med salg og customer service, som vil have den daglige kontakt med kunderne. Derudover bliver opgaven også i løbet 2010 at være med til at udvikle en ny CMS platform.
Du vil i daglige have tæt samarbejde med udviklere på kontoret i Århus. Vi har daglige møder og sætter stor ære i vidensdeling og lærervillighed. Du bliver en del af et uformelt og socialt miljø med højt fagligt niveau og vilje til vidensdeling. Du vil opleve en ledelse, der arbejder strategisk, ligeværdigt og med respekt, hvor vi giver medarbejderne plads til udvikling, frihed og stort ansvar. Som en del af teamet bidrager du til beslutningerne og vil opleve hurtig respons både internt og hos kunderne på de områder, du udvikler og bidrager til at realisere.
Din profil:
Generelt brænder du for at udvikle på web – dvs. vi betoner viljen til at lære nyt ligeså højt som mange års erfaring. Du er alsidig og er ikke bleg for at gå ud af din comfort zone for at løse opgaverne bedre end godt. Du kæmper dedikeret for at levere det bedste resultat og fungerer bedst som spiller på et hold. Du trives i et socialt miljø, hvor vi er seriøse om opgaven – ikke om os selv. Du er selvstændig, proaktiv og motiveres af at skabe noget fra bunden. Du er projektorienteret og er fleksibel ifht. arbejdsmetode gerne med hang til agil metode.
Vi forestiller os at du har en IT relevant uddannelse, kan kommunikere flydende på såvel dansk som engelsk. Du en IT relevant uddannelse på min. bachelorniveau samt +3 års professionel erfaring med:
- Udvikling og vedligeholdelse af større webløsninger (CMS, ERP-løsninger)
- Objekt orienteret sprog fx C# og/eller Java
- Basal forståelse af HTML, CSS og JavaScript
- Relationelle databaser, MS SQL
- Unit testing
Vi tilbyder
I Bilinfo bliver du en del af en global performanceorienteret virksomhed med en spændende forretning, et super brand og gode udviklingsmuligheder. Som ansat vil du derfor opleve en ledelse, der udvikler dig gennem kvartalsvise målsamtaler samt udviklings- og karrieresamtaler. Der er frihed under ansvar samt god kollegial opbakning.
Gagepakken indeholder fast grundløn, bonusordning, pensionsordning, sundhedsforsikring, forebyggerordning, en aktiv personaleforening samt attraktiv frokostordning. For mere info om så klik forbi http://www.ebayclassifiedsgroup.com
Lyder jobbet interessant?
Send ansøgning og CV hurtigst muligt her - angiv Req. no. 37547. Vi indkalder løbende kandidater til samtaler, så du kan forvente hurtigt svar. Spørgsmål til jobbet kan rettes til Recruitment Specialist Jesper Nielsen på tlf. 87 31 31 31.
Vi glæder os til at høre fra dig.
|